Det er ikke længere nok, at en hjemmeside er funktionel. Den skal også være æstetisk. Der skal være billeder og grafik og et udtryk, der afspejler afsenderen.

Websitet bliver mere æstetisk i fremtiden. Hidtil har dataloger og ingeniører haft bolden, og de har sat funktionaliteten i højsædet.

Det har overvejende været opfattelsen, at det kan være lige meget, om websitet er blåt eller rødt, bare det er funktionelt og brugervenligt. Det må da retfærdigvis også siges at være vigtigt. Vi skal kunne finde rundt i websitet for hurtigt at kunne hente de informationer, vi søger. Men de æstetiske virkemidler i websitet har ikke hidtil været vægtet højt nok. Ikke sådan at forstå, at de funktionelle virkemidler nu skal underordne sig de æstetiske eller omvendt.

Der er flere årsager til, at websitet bliver mere æstetisk i fremtiden. For det første er der en generel tendens til at opprioritere visuel kommunikation. Der er kommet fokus på æstetisk kommunikation i form af branding. Visuelle virkemidler kan nemlig kommunikere noget, som sproget ikke kan. Visuelle virkemidler er effektive til at understøtte indholdet, og de breder sig da også mere og mere på websitet.

Argumentet for ikke at lægge spændende animation og flotte billeder på nettet har været, at vi så skal vente i flere minutter for at komme ind på siden. Æstetikken skal naturligvis ikke virke støjende eller hindre kommunikationen. Men i takt med den tekniske udvikling – i form af hurtigere og bedre netforbindelser – bliver det snart uproblematisk at downloade avanceret æstetik.

Den største bremseklods for en opprioritering af æstetik på websitet er dog en manglende indsigt i og hensyntagen til de forskellige genrer på webbet. Hvor meget eller hvor lidt æstetikken skal vægtes på websitet afhænger i allerhøjeste grad af genren.

Et website for et kunstmuseum eller et firma i møbeldesign bør for eksempel opprioritere æstetikken. Jeg vil endda vove at påstå, at æstetikken, hvis man er tvunget til at vælge, er vigtigere end funktionaliteten på den type websites. Et funktionelt, men æstetikforladt website for et kunstmuseum vil virke utroværdigt og nærmest ødelæggende for museets image – også selv om navigationen og informationssøgningen fungerer optimalt.

Hvis vi skal besøge Arken og på deres hjemmeside bliver mødt med en æstetik i tråd med web-guruen Jakob Nielsens www.useit.com, ville vi nok tvivle på, hvorvidt dette museum ville være et besøg værd.

Nielsens målgruppe opsøger da heller ikke www.useit.com for at blive æstetisk stimuleret. Det er helt i overensstemmelse med afsenders intentioner, som det bekræftes på www.useit.com med ordene: »Why this site has almost no graphics« og det velkendte Nielsen'ske credo »Content is King«. Budskabet er, at grafik er overflødigt, fordi det sinker downloading-hastigheden og forhindrer hurtig afkodning af budskabet.

Der skal ikke herske tvivl om, at der skal være websites for enhver smag, og æstetikken og funktionaliteten skal vægtes i overensstemmelse med genren. Men hvem siger, at vi ikke kan indarbejde begge dele i websitet? Det, mener jeg, er lykkedes for DSB, der med www.dsb.dk på eksemplarisk vis har formået at kombinere æstetik og funktion. Effektiv informationssøgning er naturligvis det vigtigste på den type website, men derfor kan det jo godt være æstetisk, uden at de visuelle virkemidler støjer eller tåger indholdet.

Det er faktisk vigtigt, at et sådant website, som primært har til formål at informere, også er æstetisk. Dels fordi æstetikken flere steder understøtter indholdet og navigationen. Men også fordi den visuelle kommunikation afspejler organisationen DSB på en særdeles gunstig måde.

DSBs website indeholder et personligt og moderne design, som adskiller sig fra de mere enkle og anonyme design, man møder på andre websites, som også henvender sig til hele befolkningen. For at understøtte det personlige udtryk har de hos DSB udarbejdet et smukt og utraditionelt design suppleret med deres egen skrifttype, Via. Layoutet er dynamisk og overskueligt og afspejler en organisation, som har orden i tingene og fingeren på pulsen. Det er gennemtænkt helt ned i detaljen, med moderne skrifttype, brug af mange billeder og luft på siderne. DSB er et eksempel på en type website, som vi kommer til at se mange flere af i fremtiden.

Vi kan ikke komme uden om, at de visuelle virkemidler kommunikerer noget om afsender, også selv om vi prøver at usynliggøre æstetikken, som det for eksempel er tilfældet med Jakob Nielsens website.

Vi kan lige så godt tage konsekvensen og tage den visuelle kommunikation alvorligt, specielt når hensigten er at lave usynlig visuel kommunikation, som skal integreres i funktionaliteten.

* Lisbeth Thorlacius, adjunkt i visuel kommunikation, Roskilde Universitetscenter