search

Visioner og design-inspiration

Journalisten.dk skal…

Journalisten.dk skal…

  • tilbyde uafhængig kvalitetsjournalistik, skrevet til nettet, med et stærkt journalistfagligt indhold målrettet mediebranchen.
  • være en ”hub” – en hovedbanegård for nysgerrige rejsende i journalistik, medier og kommunikation.
  • informere om udviklingen i branchen og påvirke nyhedsdagsordenen om medier, journalistik og kommunikation.
  • ramme et bredt publikum
  • være den hjemmeside, alle der beskæftiger sig med medier og kommunikation besøger mindst et par gange i løbet af ugen for at være up to date.
  • fokusere på blandt andet den tredje gruppe på arbejdsmarkedet, kommunikation, nye medier, medieuddannelserne og i det hele taget vise, at webstedet ikke udelukkende er for fastansatte journalister

Vi tør dog ikke som Nyhedsavisen love, at vi vil blande os i kampen om Cavling-prisen.

Vi satser på at nå 16.000 unikke besøgende ugentligt inden udgangen af 2008 – altså efter lidt mere end halvandet års drift. Desværre har vi ikke præcise tal for vores nuværende site, men vi ved fra DJ's store medlemsundersøgelse i 2005, at 70 pct. af DJ's medlemmer aldrig eller meget sjældent besøger siden.

Det er jo ringe.

Men forståeligt fordi der ikke har været meget at komme efter bortset fra jobannoncerne.

Torsdag har jeg det første møde med vores designer – navnet afslører jeg, når aftalen er på plads. Vi går efter et simpelt, brugervenligt design og vil for eksempel hente inspiration hos sider som ZDnet.com og Sitepoint.com .

Jeg er ret fascineret af Computerworlds nye blogagtige design, men det er jo ikke ligefrem et visuelt festfyrværkeri. Vi vil prøve at gøre forsiden flot uden at gå på kompromis med brugervenligheden.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen