Fotograf Lars Bahls arbejdsplads er indrammet af kæmpestore ateliervinduer. Den tid, hvor fotografen kom ud fra sit mørkekammer med missende øjne, er slut. I hvert fald for Lars Bahl. I stedet bruger han tid for an sin computer, hvor han bearbejder fotografier til let forståelige budskaber møntet på en indviklet verden.
“Virkeligheden i dag er kompliceret. Det er for eksempel ikke til at tage et billede af en økologisk kartoffel, for den ligner alle mulige andre kartofler,” siger Lars Bahl.
Han lever blandt andet af at levere billeder til DJØFbladet, Tandlægebladet, Ugeskrift for Læger, og bladet Finans. Og fotografierne bærer præg af, at Lars Bahl ser det som sin opgave at træde til, når pressefotografiet må give op, fordi dets fortællestil er “middelalderligt”, som Lars Bahl siger.
“Der er ting, som pressefotografer ikke kan fortælle, fordi de er bundet af det, der sker for an kameraet,” siger Lars Bahl.
Han har undervist i digital billedbehandling ved Den journalistiske Efteruddannelse og netop vundet den ene-ste danske fotokonkurrence for digitale fotografer.
Vinderbilledet er af en fartglad ung fyr med glødende tændrør voksende ud af hjernen. Farverne på fotografiet er bearbejdet digitalt, fartstriben på billedet er tegnet på, og computerteknikken har også sørget for bevægelsesslør på vejen i billedets baggrund. Styling kalder Lars Bahl efterbearbejdelsen på computeren.
“Herhjemme kan de fotografer, der virkelig arbejder digitalt og ikke bare nøjes med at klippe og sætte ind, tælles på en hånd,” siger han.
Lars Bahl er digital, fordi han har droppet filmen i kameraet og i stedet fotograferer med et digitalt kamera. Derudover behandler Lars Bahl sine billeder på computeren og afleverer dem på cd-rom. Han ser ikke sine billeder på papir, førend bladet er trykt og på gaden. Det er tidsbesparende, at printet er aflivet i Lars Bahls arbejdsproces, og den digitale fotograf bruger i dag også færre minutter på at fotografere.
“Jeg behøver for eksempel ikke være så grundig med lyssætningen, for i Photoshop kan jeg efterfølgende arbejde med lyset. Og på det færdige billede kan man alligevel ikke se forskel,” siger han.
Elektronisk sørger Lars Bahl også for et par oplyste vinduer i en ejendom, der i virkeligheden var nattemørk. Og elektronisk fjerner han teksten på et billboard for at løfte fotografiets æstetik.

Foto som en tegning
Manipulation. Det ord kan Lars Bahl ikke snuppe, når det bliver sat i forbindelse med hans fotografier. Et opslag i ordbogen viser, at manipulation betyder “en ikke helt hæderlig fremgangsmåde”. Og det, mener Lars Bahl, ikke har noget at gøre med hans dagligdag. I stedet vil han gerne lancere begrebet “simuleret fotografi” om sit håndværk.
“Ved et simuleret fotografi benytter man sig af fotografiets retorik. Egentlig er mit fotografi en slags tegning med elementer fra virkeligheden,” siger Lars Bahl.
Selvom han ser sine fotos som anderledes tegninger, så er der grænser for, hvor meget han digitalt vil pille ved sine værker.
“Jeg vil for eksempel aldrig postulere, at en person er et bestemt sted, hvor personen ikke har været. De mennesker, som jeg fotograferer, har nogle rettigheder, og jeg vil ikke have, at fotografierne skal gå ud over nogen,” siger Lars Bahl.
Han finder et fotografi frem fra sin udklipsmappe, hvor han tænkte etisk, inden han gik hjem og stylede billedet. Fotografiet er et portræt af en stripper, der er interviewet i forbindelse med Frederiksborg Amts trafiksikkerheds-kampagne. Hendes tøj er lilla, og det er den dominerende farve i fotografiet, som gør billedet lækkert at se på. I virkeligheden var tøjet bare ikke lilla.
“Jeg spurgte hende, om jeg måtte ændre på farverne, og hun var ligeglad,” fortæller Lars Bahl.
Om få år forventer han, at etiske overvejelser er passé. I hvert fald omkring en del af modellerne på hans billeder. Det er nemlig allerede nu muligt at hente digitalt konstruerede modeller af mennesker på nettet, men de er endnu i så dårlig en kvalitet, at Lars Bahl ikke klipper dem ind i sine fotografier.
“Men på et tidspunkt bliver det noget med elektronisk at konstruere sin egen model og definere, at hun skal være lyshåret og veje cirka 65 kilo. Det bliver sjovt,” siger Lars Bahl.
Han har ikke tænkt sig at skjule sine arbejdsmetoder for offentligheden. Tværtimod. I stedet vil han skilte med sit håndværk for at sikre sig, at brugerne af billederne har indsigt og viden til at læse simulerede fotografier. For Lars Bahl er det fotografisk demokrati.
“Det er udviklingen. Hvorfor skjule den? Det handler i stedet om at kunne forstå udviklingen,” siger fotografen, der i sin tid var medstifter af Fotogruppen 2. maj og samtidig synes, at diskussionen om manipulation til tider er lidt absurd. Specielt, hvis man vender virkeligheden lidt på hovedet. Lars Bahl virker som en ekspert i den disciplin.
“Forestiller man sig den situation, at s/h-fotografiet blev opfundet efter farvefotografiet, så ville man harcelere over, at fotografen manipulerede, fordi han havde fjernet en væsentlig del af virkeligheden – nemlig farverne,” siger Lars Bahl, der er et af de knap 700 nye medlemmer, Journalistforbundet har fået, efter Grafisk Forbund har nedlagt sig selv.

Fotograf og litograf
Med digitaliseringen er Lars Bahl ikke længere bare fotograf. Han er også blevet litografen, der behandler billeder.
“Derfor kan det ikke nytte, at fotografer for eksempel begynder at udføre scanninger som en gratis service over for arbejdsgiverne. Sådan er det ikke for øjeblikket, men jeg kunne hurtigt forestille mig, at det kunne blive et konkurrenceparameter, men det duer ikke. Vi bliver nødt til at tage betaling for alle processerne – ellers har vi jo heller ikke råd til at investere i moderne teknologi,” siger Lars Bahl.
For øjeblikket bruger han hvert år godt 100.000 kroner på nyt digitalt grej, men samtidig vurderer han, at forbruget af materialer er halvt så stort sammenlignet med fotografer, der går i mørkekammer og benytter sig af papir og film.
På trods af udgifterne, sender Lars Bahl et digital opråb til sine kolleger, der måske helst vil droppe indkøb af scannere og ignorere at lære nye funktioner i billedbehandlingsprogammet Photoshop.
“Det er nu, at folk skal lette røven for at være en del af et work-flow, hvor billederne skal leveres digitalt.”