search

Vinder med viden

  Journalisten fejrede sit 100-års-jubilæum med et særligt jubilæumsnummer, der blev sendt ud til læserne lige før sommerferien. Derudover blev jubilæet markeret med en reception for blandt andre bladets freelancere, forbundets ansatte og politikere. De blev bedt om at besvare 16 historiske spørgsmål. Vinderen blev Kreds 4s formand, Lars Stadsholt. Præmien - en stor lagkage - blev overrakt i sidste uge.

Journalisten fejrede sit 100-års-jubilæum med et særligt jubilæumsnummer, der blev sendt ud til læserne lige før sommerferien. Derudover blev jubilæet markeret med en reception for blandt andre bladets freelancere, forbundets ansatte og politikere. De blev bedt om at besvare 16 historiske spørgsmål. Vinderen blev Kreds 4s formand, Lars Stadsholt. Præmien – en stor lagkage – blev overrakt i sidste uge.

Tekst: Annelise Mølvig

LAGKAGE. Hvem var Henrik Cavling, hvornår blev den første vikartank oprettet, og hvor mange kvinder har været formænd for Dansk Journalistforbund?

Det kunne Lars Stadsholt, formand for Kreds 4, svare på. Han havde 14 rigtige ud af 16 – og der ikke var tale om ren gæt og held.

Lars Stadsholt er interesseret i pressehistorie: Læser en del mediebøger, gemmer gamle numre af Journalisten og er idémanden bag navnet 'Frøberts Auditorium' på Danmarks Journalisthøjskole.

»Da jeg gik på Journalisthøjskolen, undrede det mig, hvor historieløs den er. Der er 100-gangen og 200-gangen, men ingen Cavling-gang.«

Det fik Lars Stadsholt til at foreslå rektor Kim Minke at opkalde skolens store auditorium efter den legendariske pressejurist Knud Aage Frøbert.

Lars Stadsholt savner også at få historien gjort synlig i Dansk Journalistforbund.

»Det er ikke nok at vide, hvad Journalistforbundet kan gøre i fremtiden. Vi skal også vide, hvad vi har opnået. Historien er vigtig.«

Men Journalisten kan afsløre, at der er huller i Lars Stadsholts his-toriske viden. Vi vil anbefale ham at læse op på Journalistforbundets pensions-historie og Rundskuedagen.

I 1909, få år efter Journalistforbundets fødsel, lå det første udkast klar til en pensionsordning, men tiden var ikke moden.

Året efter, i 1910, etablerede Journalistforbundet Rundskuedagen – en dag, hvor befolkningen mod betaling kunne komme rundt til forskellige virksomheder og institutioner og se – skue – hvad de lavede. Det var en succes, pengene væltede ned i forbundets kasse, og de følgende år var der råd til at give medlemmerne arbejdsløshedsunderstøttelse, store rejselegater og sommerhuse. Men pensionsordningen blev først en realitet i 1928.

Som topscorer kunne Lars Stadsholt selv vælge, hvornår han ville have sin præmie – en stor lagkage – leveret. Det blev i Gilleleje, hvor han i begyndelsen af august var på kursus i at fotografere skolebørn.

Kredsformand er skolefotograf

Vinderen af Journalistens jubilæumsquiz er formand for Kreds 4 i Østjylland og mærker på egen krop den høje arbejdsløshed blandt journalister.

Tekst: Jesper Vestergaard Larsen

ARBEJDSLØSHED. I 2002 blev Lars Stadsholt uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Tidligere har han fremstillet kulisser og arbejdet som regissør på Aarhus Teater. Journalistuddannelsen er den første uddannelse, han har papir på.

Men allerede som nyuddannet journalist kolliderede han med den mur af arbejdsløshed, der møder mange nyuddannede, og som er højest i Østjylland, hvor Lars Stadsholt bor. Han måtte se sig om efter alternative leveveje, og en sæson-tjans som skolefotograf blev den chance, der bød sig.

»De faguddannede fotografer interesserer sig ikke for skolefotografiet. De vil lege med lyssætningen, og det kan man ikke som skolefotograf, fordi opstillingen er lagt fast på forhånd,« mener han.

Arbejdet som skolefotograf på DK Foto er sæson-arbejde, der udføres i perioder af fire måneders varighed. Hver dag passerer 250 børn den samme kameraopsætning med det samme lys og det samme hvide, grå eller blåtonede bagtæppe.

Hver af dem skal lokkes til at levere et smil til blitzen, så de om 20 år kan genkende sig selv i forskellige faser af deres udvikling.

Jobbet som skolefotograf gør, at Lars Stadsholt holder sig fri af understøttelse fire måneder om året.

Han har været på efteruddannelseskurser i web-journalistik og informationsjournalis-tik, men indtil videre har det ikke skaffet ham arbejde.

Han vil ikke flytte til Sjælland eller et andet sted hen, hvor chancen for at finde en journalistisk arbejdsplads måske er større end i Østjylland.

»Jeg har det dejligt i Østjylland. Der bor jeg med min familie, og der er huspriserne også til at betale«, siger han.

Som uerfaren, nyudannet journalist føler han sig ikke rustet til en selvstændig tilværelse som freelancer.

»Jeg har ikke noget emneområde, og jeg synes ikke, at jeg har nok specialviden til, at jeg vil kunne sælge artikler til fagbladene eller organisationspressen.«

På spørgsmålet om, hvorvidt han tror på en fremtid som journalist, svarer Lars Stadsholt, at han i hvert fald tror på en fremtid som mediemand.

»Teatret var en slags medie, og det er skolefotografiet også. Jeg skal bare finde et andet arbejde, der passer sammen med det.«

Fagligheden holder han ved lige i sit frivillige arbejde som formand for Kreds 4, et arbejde som ud over diverse møder optager ham tre til fire timer om ugen. Her har han mulighed for at fortsætte diskussionerne om medier fra Journalisthøjskolen.

»Mange stopper med at diskutere etik, moral og overenskomst, når de begynder at arbejde. Det dyrker jeg i kredsen,« siger han.

Visse erfaringer fra journalistikken kan også bruges i jobbet som skolefotograf.

»Som journalist skal man turde spørge vildt fremmede om ting, man normalt ikke spørger om. Som skolefotograf skal man turde nærme sig børnene og tage et billede. Man skal kunne etablere en hurtig kontakt til et andet menneske,« siger Lars Stadsholt.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen