Foto: Eloisa Lopez/Reuters/Ritzau Scanpix
Når Nobels fredspris skal uddeles i Oslo om en måned, er det ikke sikkert, at en af modtagerne, den filippinske journalist Maria Ressa, kan være til stede for at modtage prisen. Det skriver Journalisten.no.
Maria Ressa er nemlig sagsøgt for injurier på Filippinerne, og for at rejse til Norge kræver det, at en filippinsk domstol giver hende en udrejserejsetilladelse, og det er fortsat uvist, om det kommer til at ske.
Maria Ressa er journalist, direktør for og medstifter af den engelsksprogede netavis The Rappler.
I et interview fortæller hun, at hendes situation er lige så uafklaret som for en måned siden, hvor hun fik besked om, at hun modtager fredsprisen sammen med Dmitry Muratov, en russisk journalist og chefredaktør for avisen Novaya Gazeta.