Vindbøjtel, fløs og gebommerlig på vej ud af det danske sprog

Det danske sprog bliver hele tiden beriget med nye ord og vendinger. Men samtidig lader vi også en række gamle ord forsvinde i glemslen. Kender du for eksempel betydningen af gantes, hartad og skumpelskud?

Det danske sprog bliver hele tiden beriget med nye ord og vendinger. Men samtidig lader vi også en række gamle ord forsvinde i glemslen. Kender du for eksempel betydningen af gantes, hartad og skumpelskud?

Det danske sprog er en svær én. Ikke mindst grammatisk, hvor vi her på redaktionen naturligvis også kløjs i'et som så mange andre.

Men dertil kommer, at vi konstant skifter ud i brugen af ord og vendinger. Så meget, at Dansk Sprognævn har udarbejdet en liste over de ord, som befinder sig i udkanten af ordforrådet, skriver Kpn.dk.

Og årsagen til udskiftningen er mange: Nogle ord virker blot gammeldags eller mærkelige, mens andre ryger ud, fordi moden skifter.

Dertil kommer ord og betegnelser for gamle håndværk og andre erhverv, som næsten er forsvundet. Tag blot posekikker, børstenbinder, bødker og rebslager. Hvornår har du eksempelvis sidst benyttet dig af dem?

I det såkaldte ordmuseum kan du finde andre ord, der ikke længere anvendes så hyppigt.

Men også ord, der betegner genstande og emner, som ikke er udbredt længere, kan forsvinde fra sproget. Her et par eksempler: høkasse, snørelidser og klinkeæg .

Derudover er der de stødende ord. Altså udtryk som negerkys og muhamedaner.
Og endelig ord, der blot opfattes som dybt dybt forældede. Blandt dem gantes, hartad, knarvorn og skumpelskud.
Hvad de så betyder, ja det kan du se i historien fra Kpn.dk.

0 Kommentarer