Anne Christensen, journalist, Spar Nord
»Løn og fritid harmonerer i forvejen godt. Vi har gode arbejdsforhold, samtidig med at der er fleksible arbejdstider, der hænger fint sammen med at have et familieliv. Her er man direktør for eget skrivebord. Jeg styrer selv min kalender, og hvornår jeg skal lægge møder. Hvis jeg gerne vil møde ind tidligt en dag, kan jeg gøre det, og andre dage er det en fordel, at jeg ikke nødvendigvis skal være der præcis klokken otte.«
Claes Holtzmann Senger, journalist, JydskeVestkysten
»Jeg vil nok sige fritid. Det er ud fra en betragtning om, at når nu vi arbejder i en branche med en vis stressfaktor og også kan være mentalt på arbejde, når vi har fri, så er det vanskeligt at gøre fritid og kvalitetstid med kæresten og familien op i penge. Også selv om penge har betydning for, hvor ens smertetærskel går, i forhold til hvor meget man vil arbejde.« •
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.