»Niels Harrit, dine påstande er invalide.«
Niels Harrit fik i dag en hård start, da han skulle forsøge at overbevise dommeren i Københavns Byret om, at han ikke er en tosse.
Videnskabsmanden gør alt, hvad han kan, for at overbevise omverdenen om, at World Trade Center faldt sammen på grund af sprængladninger i bygningen – og ikke på grund af de flyvemaskiner, der bragede ind i bygningerne.
I dag var han så for retten, fordi han har sagsøgt journalist Søren K. Villemoes for injurier. Søren K. Villemoes har i Weekendavisen beskrevet Harrit som en ’tosse’.
Den konkrete sammenhæng var, at Søren K. Villemoes skrev et indlæg i avisen, hvor han kritiserede Det Kongelige Bibliotek for at have ladet sig presse af den tyrkiske ambassade, som havde fået lov til at hænge en planche op, der afviste, at folkemordet på armenerne havde fundet sted. Søren K. Villemoes beskriver også i artiklen, at man lige så godt kunne invitere en række holdninger indenfor, der heller ikke har opbakning i den etablerede forskning:
”Skal vi have en planche med kreationistisk plattenslageri op at hænge inde på en af Danmarks fineste oplysningsinstitutioner? Hvorfor ikke bare invitere Niels Harrit og de andre tosser fra 9/11-skeptikermiljøet ind, nu vi er i gang? Hvad med Holocaust-benægtermiljøet?”
Harrit uden advokat
Niels Harrit havde valgt at troppe op uden en advokat, hvilket skabte en ufrivilligt morsom scene i starten, hvor en overpædagogisk dommer og Søren K. Villemoes’ forsvarer, Søren Juhl, måtte hjælpe Niels Harrit til at få formuleret påstandene, sådan som de skal formuleres i det danske retssystem.
Efter den seance afgav Harrit forklaring.
»Når Søren K. Villemoes kalder mig tosse, kræver det bevis. Et skældsord som tosse er måske acceptabelt, når man snakker om politikere, men jeg er videnskabsmand,« siger Niels Harrit.
Villemoes’ forsvarer, Søren Juhl, nævner Per Hedegaard, der er forsker på Niels Bohr Institutet og kollega med Niels Harrit. Per Hedegaard kalder i en artikel fra 2010 Harrits teorier for ’gakgak’.
Harrit afviser kritikken og siger, at det skal ses i en sammenhæng.
»Kjeld Hybel, journalist på Politiken, ringer til mig. Vi snakker i lang tid, og han vil også gerne snakke med nogen, som er uenige med mig. Jeg vil gerne have min udtalelser i avisen, så jeg henviser til Per Hedegaard, som måske kan sige noget,« siger Niels Harrit.
»Så kommer Per Hedegaard hen til mig og siger: ”Jeg blev ringet op af en journalist. Han prøvede at presse mig til at sige alt muligt,”« siger Niels Harrit.
Villemoes på pinebænken
Efter Niels Harrits forklaring vil Niels Harrit selv afhøre Søren K. Villemoes. Søren K. Villemoes har i den første time af retsmødet ikke sagt et ord, og han virker ikke som en, der finder det særligt spændende at være til stede.
Niels Harrit har meddelt dommeren, at det nok tager 25 minutter at afhøre Villemoes. Og det får han ret i.
Men først skal Søren K. Villemoes have lov til at afgive forklaring.
»I min artikel beskriver jeg, at Det Kongelige Bibliotek har udvist dårlig dømmekraft i en sag, hvor den tyrkiske version af det armenske folkemord hænger på biblioteket i en udstilling. Ingen er enige i, at det armenske folkemord ikke fandt sted. Tanken med, at jeg nævner Niels Harrit og andre, er, at ingen af dem møder anerkendelse inden for etablerede forskningmiljøer. Det bliver betragtet som pseudovidenskab. Ved at kalde Niels Harrit for en tosse, mener jeg ikke, at han er sindslidende, men at han repræsenterer en tosset organisation,« siger Søren K. Villemoes.
Derefter tager Niels Harrit over.
Han beskriver en artikel, som han har skrevet med otte andre videnskabsmænd. Den handler om støv fra World Trade Center, som ifølge Harrit tydeligt viser, at der var sprængladninger i tvillingetårnene.
Søren K. Villemoes: »Det er slet ikke sandsynliggjort, at det stykke støv, I undersøger, kommer fra World Trade Center.«
Niels Harrit: »Vil du se noget støv fra World Trade Center?”
Søren K. Villemoes: »Du kan ikke underbygge, at det støv kommer derfra, og hvor det i øvrigt har ligget, siden I har fundet det.«
Niels Harrit tager derefter en lille plasticpose frem.
»Det her er støv fra World Trade Center. Dommer, jeg vil gerne lave en videnskabelig demonstration,« siger Niels Harrit.
Dommeren nægter Harrit at udføre demonstrationen.
»Forberedelsen til retsmødet sluttede for fire uger siden, og du kan kun henvise til de bilag, der allerede er fremlagt,« siger hun.
»Jamen, han taler usandt, og jeg sidder med beviset lige her. Han anklager mig for videnskabelig uredelighed,« siger Niels Harrit.
»Det må du finde ud af, hvordan du vil håndtere efter i dag,« siger dommeren.
De danske medier har rottet sig sammen
Niels Harrit siger i sin afsluttende tale, at han mener, at de danske medier har rottet sig sammen i dækningen af den 11. september. Han anfægter, at der ikke har været nok dækning af bygning 7, som også kollapsede.
»Der var to flyvemaskiner, men tre tårne, der brast sammen. Min forestilling om dansk presse var naiv. Sandheden gør ondt, men løgnen slår os ihjel.«
Den udlægning giver forsvarer Søren Juhl ikke meget for.
»Jeg tror ikke, at så mange journalister har rottet sig sammen om at bevare hemmeligheden om bygning 7,« siger han.
Den 13. september falder der dom i sagen.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er skide ærgerligt, at man ikke kan have en saglig diskussion uden at blive invaderet af, hvad der ligner medlemmer af en sekterisk kult (1, 2, 3 ooooooooog NU går de i gang igen).
Når det så er sagt. Artiklen rammer skævt på flere grundlæggende områder. Det er altså journalisten, der skal bevise sin uskyld, og ikke omvendt. At sagsøger så er medlem af en skræmmende bevægelse, ændrer ikke ved sagen.
Endvidere ville det være sjovt med en vinkel på resultatet af afgørelsen. Hvad vil det indebære, at blive erklæret "tosset" af en domstol? Må man konsekvent omtale sagsøger som tosse? Kan han låne penge i banken? Kan han få et kørekort?
Som tilstedeværende journalist ved retsmødet - jeg dækkede for et andet medie - må jeg altså lige anfægte Mikkel Muncks kritik af reportagen. Jeg synes Per Lysholt Hansen refererer ganske nøgternt og korrekt med respekt for begge parter. At mødet fik en mærkværdig indledning, da Niels Harrit måtte have hjælp af modpartens advokat til formulering af den juridisk påstand, tror jeg såmænd også Harrit selv vil medgive.
Dette er et mediekritisk site med en åben debat. Alle er velkomne til at debattere mediekritik og kommunikation.
Teorier om, hvad der skete den 11 september 2001 må finde et andet forum.
En del indlæg i denne debat er blevet slettet og det samme vil ske med yderligere debatindlæg om 9/11-konspirationer. Det er et krav for at deltage i debatten, at man overholder debatreglerne for journalisten.dk. Se venligst linket "retningslinjer for debat" nedenfor.
- Skipper
Arne Nielsen rejser et validt spørgsmål.
Dækker Journalisten.dk sagen for at støtte en kollega og et medlem af fagforeningen, der har formuleret sig uheldigt og derfor er blevet sagsøgt i en ubekvem injuriesag, eller ønsker man vitterlig at belyse en kompliceret sag, der hverken rummer klare beviser eller nagelfaste påstande om hint og dint?
Det ville så sandelig klæde Journalisten.dk, at redegøre for sit ståsted og eventuelle motiv inden man begiver sig ud i spinkelt forsøg på at 'vejlede' læseren i sagen. Selv medlemsbetalte medier har velsagtens en form for publicistisk etik de skal leve op til, nærværende medie iberegnet?!
Vel er det ikke kløgtigt af Niels Harrit ikke at antage en advokat og vel formulerer Arne Nielsen sig temmelig uheldigt, når han konsekvent omtaler sagsøgte som 'taber-journalist. Men det berettiger altså ikke Journalisten.dk til at forsøge at legitimere sagsøgtes påstand eller at gøre tykt grin med sagsøger.
Det er således værd at huske på, at Niels Harrit bestemt ikke ville være den første 'tosse', der har fået oprejsning af historien.
En pointe, som selv et ærgerrigt medlemsblad burde huske på. Penge er trods alt ikke alt.
God weekend