Vigtig dom for journalister: Operation X frikendt i landsretten

Det var ok, at Operation X-filmholdet gik ind i en lukket restaurant og stillede spørgsmål til svindelmistænkt virksomhedsejer, fastslår Østre Landsret, efter byretten i Lyngby var kommet frem til den modsatte konklusion. ”Glædeligt at landsretten kommer med klar markering,” siger medieretsadvokat

Torsdag omstødte Østre Landsret en dom fra byretten i Lyngby, hvor Operation X-vært Morten Spiegelhauer sammen med fire andre journalister blev dømt for at have krænket privatlivets fred.

Tiltalen kom, efter Morten Spiegelhauer med et filmhold gik ind i en lukket restaurant og stillede spørgsmål til ejeren, som de undersøgte for svindel. Men ifølge landsrettens afgørelse vejer hensynet til journalistikken tungere end hensynet til privatlivets fred i den konkrete sag, fordi der er tale om væsentlige samfundsmæssige forhold.

Og det er en vigtig dom for journalister, vurderer advokat Tyge Trier, der har stor erfaring med sager om pressefrihed og ytringsfrihedens grænser.

”Set fra min stol skabte byrettens dom et uheldigt signal om, hvad der gælder. Derfor er det glædeligt, at landsretten kommer med en klar vurdering om, at når det er væsentligt journalistik, vejer hensynet til journalistikken tungt. Og at der gives et vist rum, når folk er modvillige til at svare på spørgsmål,” siger Tyge Trier.

Han henviser til dommen, hvor det hedder: ”Det er vigtigt, at medierne får lejlighed til over for befolkningen at belyse emner af offentlig interesse. Hensynet hertil er vægtigt, når der – som i den foreliggende sag – er tale om væsentlige samfundsmæssige forhold.”

”Beskeden” krænkelse

Det er virksomhedsejeren Joakim Grundtvig, der anmeldte Morten Spiegelhauer til politiet, efter Operation X i 2014 undersøgte ham for at spekulere i virksomhedskonkurser. Grundtvig havde skrevet til Spiegelhauer, at han gerne ville svare på spørgsmål, men det var umuligt for Spiegelhauer at lave en konkret aftale.

Derfor troppede han og kameraholdet den 24. oktober 2014 op på en restaurant, som Joakim Grundtvig ejede, og som var under ombygning. De råbte ”hallo” uden at få svar og besluttede så at gå ind i bygningen med rullende kamera, hvor de fandt Joachim Grundtvig. Han svarede kort på enkelte spørgsmål, men bad også kameraholdet forlade ejendommen.

Det forhold, at Spiegelhauer opsøgte Joakim Grundtvig på hans firmaadresse og ikke på privatadressen gør, at krænkelsen var ”forholdsvis beskeden”, og i det forhold er hensynet til pressefriheden vigtigere, fastslår landsretten:

”Afvejningen af de modstående hensyn fører i denne sag til, at hensynet til nyheds- og informationsformidlingen må tillægges en sådan vægt, at de tiltaltes tilstedeværelse på virksomhedsadressen for at søge at opnå et interview med Joakim Grundtvig ikke kan anses for at have været uberettiget,” hedder det i dommen.

Skriftlige svar er ikke altid nok

Tyge Trier mener, Spiegelhauer og hans kollegaer har brugt en journalistisk metode, som er klassisk journalistisk metode for programmer som Operation X.

”Jeg tænker også, at Operation X her bare fulgte drejebogen for, hvordan man laver den type programmer. Derfor var det uheldigt, de blev dømt. Men det er heldigvis korrigeret med klar dom,” siger Tyge Trier.

Ville dommen have været anderledes, hvis de var troppet op på Grundtvigs hjemadresse og for eksempel var gået ind i hans have for at filme?

”Det er svært at svare på. Det ville ikke nødvendigvis være strafbart at gøre, men den journalistiske case skal nok alt andet lige være af substantiel eller alvorlig karakter. Du kan godt læse landsrettens dom sådan, at den ville have nået andet resultat, hvis holdet var braset ind i den private bopæl. En forhave på hjemadressen er mindre krænkende, men mange faktorer vil indgå i den grænsedragning,” siger Trier.

Han mener også, at dommen siger noget principielt om, at journalister ikke behøver at acceptere, at de kun får skriftlige svar på deres spørgsmål.

”Det er blevet almindeligt at rigtig mange kritiserede kilder, der bliver konfronteret, siger: Jeg sender en mail, hvorefter de så aldrig svarer på det, der rent faktisk bliver spurgt om, ligesom der ikke bliver mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Dommen synes at anerkende, at der i alvorlige sager kan ske opfølgning også med kamera på,” siger Tyge Trier.

De tiltalte, som nu er frikendt, var ud over Spiegelhauer: Michael Ulvedal Bjelke, Peter Mühlhausen, Steen Schat-Holm og Kasper Zeth Vilsmark. Sidstnævnte er redaktionschef på Monday Productions og havde godkendt, at filmholdet gik ind på adressen. Forsvarer for de tiltalte var advokat Asger Bagge Jørgensen.

0 Kommentarer