Glem alt om den tilstræbte objektivitet. Den tilhører en døende forretningsmodel. Sådan lyder budskabet fra succesfulde amerikanske nyheds- og blogportaler. Giv i stedet brugerne på nettet stærke klare stemmer, de tør stole på.

Blogportaler. På den ene side af computeren har Dan Froomkin en kasse med chokoladepastiller, chokoladekiks og et glas bolsjer med skruelåg. På den anden side har han et stort glas med hovedpinepiller.

Han er politisk redaktør på USA's største blogportal, Huffington Post, der rask væk blander nyheder og holdninger. Dels er blogindlæggene fra mere end 3.000 VIP-bloggere ofte nyheder i sig selv. Dels er nyhederne valgt og skrevet ud fra, hvad der engagerer et publikum til venstre i amerikansk politik.

»Vi skal væk fra de dødtriste nyhedshistorier uden tone, stemme og engagement. Den tilstræbte objektivitet var noget, som blev opfundet for at tjene penge. Det giver mening for en monopol-avis at skræmme så få læsere som muligt væk. Men det er en elendig forretningsmodel på nettet, hvor folk har meget at vælge imellem og leder efter engagement og klare stemmer,« siger Dan Froomkin.

Huffington Posts lokaler ligger bogstaveligt talt lige om hjørnet fra Det Hvide Hus, så de unge reportere har ikke langt at gå. De bruger dog det meste af tiden på at knokle på hver sin bærbare i det åbne kontormiljø. Huffington Post og de andre store blogportaler er kendt for at finde unge talenter, som de lønner beskedent. Dan Froomkin opfordrer dem til at skrive markant og med følelse. Ikke sådan at forstå, at de skal fylde deres nyheder med deres egne holdninger – men de må gerne have en stemme, som læserne kan genkende, og de skal skrive mere konkluderende end traditionelle reportere.

»Hvis det ene synspunkt er bedre underbygget af fakta, så fortæl læserne det i stedet for at sidde og vride hænder og prøve at finde en ekspert, som kan understøtte den anden part. De må gerne vise tænder,« sammenfatter Dan Froomkin.

Dan Froomkin mener, at internettet vil styrke efterspørgslen efter alt det, journalister kan.
»Brugerne er vilde med folk, der ved ting, som kan undersøge ting, som kan skelne mellem det vigtige og ligegyldige, og som kan skelne mellem sandhed og løgn samt ikke mindst fortælle en historie klart og præcist,« siger han.

Problemet er, at det ikke er det, dagbladenes journalister gør. I stedet er de forhippede på at finde en slags politisk middelgrund mellem fløjene i deres historier, så ingen bliver sure.
»Valget af vinkel, sag, ekspert, politiker og sag er stadig politisk. Nu foretager medierne bare de kedelige og sikre valg. De udnytter ikke det enorme potentiale, som de engagerede medarbejdere er,« siger han.

Sig sandheden højt i stedet for at finde to eksperter, der mener hver sit. Sådan lyder opfordringen fra Dan Froomkin, som er politisk redaktør på Huffington Post, der både vælter sig i klik og giver overskud. – foto: Brooks Craft

Huffington Post giver ikke alene overskud, men er nummer to på magasinet Times liste over USA's bedste blogs, men i virkeligheden er det meget længe siden, det har været en blog.
I lighed med andre nyheds- og blogportaler putter Huffington Post ikke med nyhederne. De går frit på rov efter de mest iøjnefaldende nyheder på nettet og banker dem hen over hele forsiden. Det vil sige, at de traditionelle medier ofte kan finde deres egne bedste historier slået større op her.

Man kan derfor diskutere, hvad man skal kalde nyheds- og blogportaler som liberale Talking Points Memo, The Daily Beast og Daily Kos og konservative The Daily Caller, Drudge Report. Når begrebet blogs alligevel hænger ved, så er det, fordi de faktisk er en tilføjelse til mediebilledet. De er nettets viewspapers.

Time Magazine har udnævnt Talking Points Memo til USA's bedste blog. Her siger grundlæggeren, Josh Nicah Marshall: "Idealet er ikke at være upartiske, men at være ærlige og fair."

John Llyod, som er redaktør på avisen Financial Times, kalder det et tilbagetog for 'giv mig bare fakta-journalistikken'.
"USA er dybt splittet. Du kan kun trænge igennem med facts til publikum ved at binde dem til en klar position. Enten som stærkt højre- eller venstreorienteret eller som kristen eller ateist. Kun hvis du har etableret et tilhørsforhold til deres gruppe, er de åbne for fakta," har han sagt til radioprogrammet Open Source.

Dan Froomkin fra Huffington Post kender de traditionelle medier godt. Før han kom til Huffington Post for et år siden, havde han arbejdet på en stribe regionalaviser samt Washington Post i 12 år. Blandt andet som næstkommanderende på Washingtonpost.com, hvorefter han sprang ud som blogger for seks år siden.

Han mener, at Washington Post og andre amerikanske mainstreammediers mangelfulde og ukritiske dækning af den tidligere præsident George W. Bush har givet blogmiljøet en stærk platform. Man praktiserede den tilstræbte objektivitet på en måde, som holdt læserne for nar.

»I stedet for at slå bullshit-detektoren til skrev medierne under Bush, hvad magthaverne sagde til og uden for citat. Det var med få undtagelser stenografi med amnesi,« siger Dan Froomkin.

Det er samtidig forklaringen på, at blogportalerne til venstre med Huffington Post i spidsen stadig har flere læsere end de konservative blogs.
»Det var bloggerne, der stillede spørgsmålstegn ved, om Irak havde masseødelæggelsesvåben. Det er også mainstreammedierne, der opfører sig, som om de er på bryllupsrejse med Obama, mens bloggerne påviser, at Obama ikke er, hvad han sagde, at han ville være,« siger Dan Froomkin.

Den politiske redaktion på Washington Post klagede over Dan Froomkins blog, fordi den var subjektiv. Nu er han på Huffington Post, der ligesom andre blogportaler giver Washington Post skarp konkurrence med en blanding af news og views. – foto: Brooks Craft

Journalisterne har glemt at være vagthunde.
»Det tager en time at gennemskue bullshit. Det handler bare om at turde skrive det,« siger han.
Da Froomkin stoppede på Washington Post, gjorde han arven op efter Bush i sin egen blog White House Watch på Washingtonpost.com. Det er samtidig et godt eksempel på bloggernes pågående tone:
»Når jeg ser tilbage på årene med Bush, tænker jeg på løgn. Der var så mange. Løgne om krigen og løgne for at dække over løgnene. Løgne om tortur og Vallery Plame. Vicepræsident Dick Cheneys løgne …«

På en mere beskeden adresse nogle kilometer fra Det Hvide Hus finder man The American Independent. David S. Bennahaums vision er at opbygge et netværk af non profit nyheds- og blogsites over hele USA. Foreløbig er det blevet til syv. Ideen er at tage stærke lokale bloggere og give dem bedre journalistiske værktøjer via en praktikordning. Fra maj 1996 til årsskiftet 2010 har The American Independent indsamlet over 55 millioner kroner til at drive organisationen med 31 faste redaktionelle medarbejdere samt en stribe praktikanter på lommepenge.

Selv om David S. Bennahaum har baggrund i og værdsætter de traditionelle journalistiske værktøjer, så prædiker han ikke tilstræbt objektivitet. Tværtimod. De fleste medier med succes fra blogs som Talking Points Memo til magasinet The Economist og tv-kanalen Fox News har et klart politisk udgangspunkt, siger han.

»Den tilstræbte objektivitet tilhører en døende økonomisk model. Du kan ikke skrive for alle på nettet. Det er en gammeldags indstilling og en fornærmelse mod folks intelligens. Jeg har svært ved at se for mig, at man skulle kunne arbejde for os, hvis man for eksempel tror på, at skattelettelser til de rige automatisk vil gavne de fattige,« siger David S. Bennahaum.

For Matthew DeLong har jobbet på Washington Independent været en mulighed for at tage springet fra at dække snekaos på en lokalavis til at dække landsdækkende politik. Til gengæld arbejder han mindst 50 timer om ugen, og i 2009 holdt han to ugers ferie. Matthew DeLong kan nu også skrive redaktør på sit visitkort, for det er ham, der redigerer The Washington Independents teamblog The Independent Streak.

Mens de store nyhedshistorier på sitet er fortalt lige ud ad landevejen, så er bloggen en blanding af små nyheder, mikrointerviews, perspektiv på nyhederne og mere personlige statements. Det er på bloggen, den hurtige opdatering finder sted, og det er vigtigt, at teksterne har personlighed, så en af Matthew DeLongs opgaver er at udfordre de unge skribenter til at give noget af sig selv.

«Vi har fantastiske reportere, fordi de gamle medier hverken opdager dem eller har råd til at ansætte nye. Det er på bloggen, reporterne har frihed til rigtigt at strække benene. Jeg nyder det, fordi det er en anden måde at nærme sig nyhederne på. Det er her, vi skaber fart og samtale med læserne,« siger han. •

Dette er et redigeret uddrag af en bog om onlinejournalistik i dybden, som Jakob Elkjær skriver til forlaget Ajour.
Bogen udspringer af hans fellowship på SDU og har arbejdstitlen 'De redder journalistikken'.

DET KAN VI LÆRE AF BLOGGERE
Journalister på de gamle dagblade har meget at lære af det amerikanske blogmiljø. Det mener Huffington Posts politiske redaktør, Dan Froomkin. Her er hans fem bud til journalister og redaktører.

1 Omfavn gennemsigtighed
Aviser er notorisk uigennemsigtige, en gammel vane, som stammer fra manglen på spalteplads i avisen. Man ville ikke spilde spalteplads på forklaringer og lod historien 'tale for sig selv'. Men nettet kræver og giver muligheder for gennemsigtighed. Gamle medier skal være mere villige til at forklare, hvordan historien er blevet til, og indrømme fejl. For jo flere der forstår, hvordan vi arbejder, des større tillid vil læserne få til os.

2 Rejs de ubesvarede spørgsmål
Aviser fokuserer på at fortælle, hvad vi ved. Men nogle gange er det vigtigste det, vi ikke ved. Reportere bør med jævne mellemrum tilføje en liste med vigtige ubesvarede spørgsmål til deres historier.

3 Stop stenografien
Vi skal lede efter sandheden frem for blot at skrive, hvad folk siger. Lad være med et dække ikke-begivenheder som pressekonferencer. Omvendt er nyheden ikke altid det, som vi først troede. Hvis en kilde prøver at spinne os, så er det måske historien lige der på et sølvfad.

4 Mere vagthunds-journalistik
Reportere skal altid kontrollere magthaverne. Det gælder ikke kun de journalister, som har ordet 'undersøgende' i deres jobbeskrivelse, men alle stofområdereportere. Tjek, om magt-haverne gør, hvad de siger, og om de taler sandt.

5 Giv læserne en stemme
Ud over at samle læserne rundt om vores egne tydelige stemmer på nettet, så skal vi hjælpe dem med at finde deres egen stemme. Vi skal aggressivt forfølge et mål om at inkludere det bedste fra brugerdeltagelsen på nettet i avisen. Vores mål skal være, at læsernes gode ideer, relevante personlige historier og velargumenterede holdninger bliver en del af vores historier.

HUFFINGTON POST
Huffington Post har udviklet sig fra blogportal til en førende nyheds- og blogportal.
I oktober 2009 overhalede Huffington Post med 9,5 millioner unikke læsere navnkundige Washington Post på nettet.

Websitet har mere end 100 redaktionelle medarbejdere, der samler og producerer nyheder, en gravegruppe på 10 mand og en særdeles aktiv læsergruppe, der gerne afleverer tusindvis af kommentarer til et enkelt indlæg eller en nyhed.

3.000 stjerne-bloggere arbejder gratis for Huffington Post. Blandt bidragyderne ser man navne som Barack Obama, Hillary Clinton, Michael Moore, Madonna, Norman Mailer, Robert Redford, Neil Young, Nancy Pelosi og Jamie Lee Curtis.