Vidste du, at USA’s første graverjournalist var en kvinde?

I USA bliver Nellie Bly hyldet som verdens første graverjournalist. Men selv om kvinder er lige så gode journalister som mænd, har 10 gange så mange mænd som kvinder vundet Cavling-prisen. Cathrine Gyldensted blogger om ”en glemt virkelighed”
05.01.2018 · 10:12
Cathrine Gyldensteds billede
Cathrine Gyldensted
Medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i konstruktiv journalistik på Windesheim Universitet

Jeg har lige siddet og forlystet mig med at tælle op, hvem der har vundet Cavlingprisen siden 1945, hvor prisen blev uddelt første gang. Billedet herunder dokumenterer optællingen af navngivne prismodtagere. Den øverste række er antallet af kvindelige Cavling-vindere, og under den vandrette linje ses antallet af mænd, der har modtaget prisen. 

95 mænd har modtaget en Cavling – mod kun 10 kvinder – siden 1945. En tendens, Journalisten tidligere har dækket.

Det går dog fremad. I dag er fire projekter nomineret – omfattende i alt 14 personer. Her er fordelingen ni mænd versus fem kvinder. Det er bedre end nogensinde. Og komiteen skal vælge det projekt, som de finder mest prisværdigt, og ikke forfordele efter køn.

Jeg havde personligt nogle sjove og professionelt meget meningsfulde år som undersøgende journalist på DR’s 'Søndagsmagasinet' under redaktionel ledelse af Steffen Kretz og Morten Løkkegaard. Det var en redaktion fyldt med dygtige kolleger, mestendels mænd. Som jeg husker det, var vi højst tre kvindelige journalister på en redaktion, der vel bestod af 12 personer.

Dengang var det usædvanligt at være undersøgende reporter og kvinde, men der var stor kollegial opbakning, når du endelig havde vist dit værd. Så dette er ikke en klagesang over skævhed som sådan. Det går heldigvis i den rigtige retning. Men det er et indlæg om en glemt virkelighed.

Mænd bliver fremhævet, selv om en kvinde kom først

Der mangler nemlig et væsentligt kapitel i den journalistiske historieskrivning og almene forståelse hos os journalister, ja måske endda i historieundervisningen på de tre danske journalistskoler.

I klasseværelserne på Olof Palmes Allé stiftede vi hurtigt bekendtskab med koryfæerne Woodward og Bernstein, Niels Ufer og manden, som, vi fik at vide, opfandt dét at gå undercover, tage en anden identitet og derfra afdække samfundsmæssige uretmæssigheder. Der var tale om en helt særlig teknik, nemlig ’Wallrafning’, som den tyske journalist Günther Wallraff begyndte med i 1969. I årene, der fulgte, lavede han reportager efter at have udgivet sig som tyrkisk gæstearbejder i Tyskland, som supermarkedsarbejder og som somalisk mand i en ghetto.

Alle dem, vi blev introduceret til, var mænd. Sådan var det bare.

Jeg blev først klogere i 2008, mens jeg var bosiddende i Washington DC og var til et seminar i National Press Club. Her talte underviserne igen og igen om journalisten, som allerede i 1887 var en foregangskvinde i undercoverjournalistik, fordi det var nødvendigt for at grave den rette historie frem. Journalisten borede utrætteligt i myndigheds-papirer og påtog sig en anden identitet for herefter at skrive artikler om det.

Journalisten var Wallraff hundrede år før Wallraff – og kvinde! Hun hed Nellie Bly og er i amerikansk journalist-historie anerkendt som verdens første undersøgende journalist. Hendes karriere begyndte på avisen Pittsburg Dispatch, hvor hun i sine klummer forsvarede kvinders ret til at arbejde og få en uddannelse.

Sådan her så hun ud i 1890:

(Foto: H. J. Myers / Wikimedia Commons)

Bly arbejdede i den amerikanske journalistik på et tidspunkt, hvor aviserne New York Journal og New York World førte en intens og skånselsløs blad-krig mod hinanden. Bladkrigen handlede udelukkende om, hvem der kunne trykke de mest opsigtsvækkende historier – før konkurrenten. 

Inden Bly kunne komme til at gå undercover, skulle hun igennem år, hvor kun blev sat til at dække kvindestof, mode, familieliv og så videre – meget mod hendes vilje. 23 år gammel ansøgte hun avisen St. Louis Post-Dispatch om at være én af to journalister ombord på en luftballon, som skulle flyve fra St. Louis til New York City og rapportere om rejsen. Men hun blev afvist med begrundelsen, at sådan en opgave ikke var noget for en dame. En afvisning, som ifølge biografien 'Nellie Bly - Daredevil, Reporter, Feminist' kom direkte fra den verdenskendte journalist og udgiver Joseph Pulitzer, der havde stiftet avisen.

Så det, der gælder i dag, gjaldt også dengang: Det er ofte en god idé at skabe sin egen chance.

Undercover som sindssyg

Bly rejste til New York og opsøgte redaktøren på New York World. I bogen 'Nellie Bly - Daredevil, Reporter, Feminist', der beskriver mødet mellem de to, slår forfatteren an, at det var Nellie Blys kvindelige charme, som fik hende forbi vagterne i porten til avisens redaktion. Dette taler jo mod ligestilling, men skal nævnes, fordi meget tyder på, at det var sandt.

Det var også Blys køn, som gjorde hende i stand til at påtage sig den journalistiske afdækning, der gjorde hende berømt.

Hvis du nogensinde har kørt ind til Manhattan over East River, så har du måske lagt mærke til den langstrakte ø med bebyggelser, der ligger midt i floden. Dengang lå der et navnkundigt og berygtet sindssygehospital for kvinder, kaldet Women's Lunatic Asylum. Berygtet, fordi det var et sted, hvor også fattige, hjemløse kvinder blev sat ind, sammen med sindslidende, og behandlingen handlede ikke om korrekt hjælp og medicinering, men nærmere om at blive fastspændt eller sat i isolation.

I årene med flest patienter havde hospitalet 1.700 patienter årligt – dobbelt så mange, som der var plads til. Og ifølge Blys reportage var flere af patienterne ikke sindslidende, men kun fattige, der blev udsat for den samme behandling som de mentalt syge.

Det var i dette miljø, Nellie Bly blev indlagt som sindssyge-patient (hun fingerede en sindssyge, som fik hende indlagt), opholdt sig i 10 dage, blev udskrevet og skrev den artikelserie til New York World, der gør, at amerikanerne i dag kalder hende verdens første graverjournalist. Afdækningen var en sensation og skabte så meget furore, at en særlig undersøgelseskommission blev nedsat for at undersøge og ændre forholdene på Women's Lunatic Asylum.

Bogen ’Ten Days In A Madhouse’, som var en opsamling af artiklerne, blev en bestseller i den engelsktalende verden – og er i dag stadig pensum på en række af USA's bedste journalistskoler.

En pæl igennem stereotyper

Jeg ville ønske, at jeg havde haft denne viden med mig, da jeg begyndte som journalist. For det betyder noget, hvem vi fremhæver som forbilleder. Det betyder noget, at vi har ikoner af begge køn, flere etniciteter – og at vi slår en pæl igennem stereotyper, som forsøger at fastholde kvinder som udøvere af 'blød' journalistik.

Personligt holder jeg som journalist allermest af at afdække nye virkeligheder. At grave i noget og finde noget nyt frem, som vi ikke vidste, eller som vi bare har glemt. Jeg tror ikke, at ret mange herhjemme er klar over, at en kvinde er blandt historiens største undersøgende journalister – og en af de første.

Så, som det gælder for det meste: Det er altid en god idé at grave lidt dybere, se lidt længere tilbage og zoome ud – i vores søgen efter en mere retvisende version af verden. Kvinder er dygtige undersøgende journalister. En af verdens allerførste undersøgende journalister var kvinde.

Årets Cavling-nomineringer viser, at kvindelige journalister har fået bedre udfoldelsesmuligheder og også bliver anerkendt for deres indsats. Lad den tendens fortsætte. 

Held og lykke til alle nominerede.

Cathrine Gyldensted

Cathrine Gyldensted er medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i journalistik på instituttet for konstruktiv journalistik ved hollandske Windesheim Universitet. Hun har arbejdet med konstruktiv journalistik som underviser, foredragsholder og journalist og har en master i positiv psykologi. Før det arbejdede hun 11 år i DR. Har forfattet bogen "From Mirrors to Movers. Five Elements of Constructive Journalism" (2015), medforfatter til "Håndbog i Konstruktiv Journalistik" (2014).
CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10