Mandag udgiver mediet videnskab.dk 11 konkrete råd til journalister og journaliststuderende, der kaster sig over historier om forskning.
Rådene baserer sig på mediets egne typiske fejl igennem årene, fortæller journalist Thomas Hoffmann. Og coronapandemien har understreget, at de er nødvendige.
”Det er tydeligt, at der godt kunne være brug for råd til, hvordan man f.eks. afkoder et videnskabeligt studie, og hvad man skal tænke på, når man taler med forskere. Der har indimellem været lidt for skarpe rubrikker og vinkler, der har været misforstået i forhold til, hvad forskningen viser,” siger han.
Den slags fejl lavede videnskab.dk også selv mange af i deres første leveår, fortæller Thomas Hoffmann.
”De første fire-fem år lavede vi rigtig mange brølere, som vi ikke ville lave i dag,” siger han.
En klassisk fælde er ifølge ham at glemme kildekritikken og den selvstændige research, når man som journalist laver historier på forskning. Spørg dig selv, hvad tidligere studier på området viser, og hvilke interesser forskeren kan have i at få et budskab så bombastisk ud som muligt, lyder hans råd.
”Grundtilgangen er i virkeligheden at skrive om videnskab, ligesom man skriver om andre områder. Lad være med at lægge research eller kildekritik til side, bare fordi du taler med en forsker, der er en stor autoritet på området,” siger Thomas Hoffmann.