Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:12 03.03.2023 Sebastian Goos

Videnskab.dk skifter logo og design

Videnskab.dk skifter logo og design

Her ses Videnskab.dk’s nye logo. Videnskab.dk

Videnskab.dk lancerer i dag en ny visuel identitet.

Det sker blandt andet med et nyt logo, der bygger på en bred farvepalette og i de kommende uger rulles ud på hjemmesiden.

Målet er at gøre Videnskab.dk lettere at genkende og gøre brugerne bedre i stand til at finde vej til Videnskab.dk på sociale platforme.

”Gennem alle årene har vi aktivt udviklet mediet og højnet kvaliteten af indholdet, men indpakningen har vi forsømt. Det gør vi noget ved nu. Der er mere end nogensinde brug for, at Videnskab.dk rager tydeligt op som et troværdigt fyrtårn i det brogede medielandskab,” udtaler Videnskab.dk’s chefredaktør, Vibeke Hjortlund, i en pressemeddelelse.

Den nye visuelle identitet er lavet af den erfarne designer Jens Kajus, der blandt andet har skabt Statens Museum for Kunsts logo. Logoets skrifttype er Italien Plate, som er inspireret af italienske nummerplader fra 1960’erne.

SENESTE NYT

Flere nyheder