Pernille Erenbjerg har med øjeblikkelig virkning trukket sig som bestyrelsesformand for Viaplay Group af helbredsmæssige årsager.
Det skriver Viaplay Group i en pressemeddelelse.
Simon Duffy, der har siddet som ordinært bestyrelsesmedlem, overtager posten indtil videre, fremgår det af pressemeddelelsen.
Viaplay Group står blandt andet bag streamingtjenesten Viaplay og TV3-kanalerne.