Finansminister Thor Pedersen ender med at må give pressen sin mødekalender. Det vurderer ekspert i Offentlighedsloven. I alt fire medier har forsøgt at få fingre i kalenderen.

Jyllands-Posten vil have den. Det vil Berlingke Tidende, Ekstra Bladet og B.T. også. Men det er kun B.T., der insisterer på at få den. Det handler om finansminister Thor Pedersens mødekalender.

Fire medier har søgt om akt-indsigt for at få udleveret finansministerens mødekalender. Alle har de fået afslag. Som det eneste medie har B.T. klaget til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen.

Finansministeriet skriver i afslagene til journalisterne, at kalenderen ikke er offentlig eje, fordi den indeholder praktiske oplysninger og ikke faktiske oplysninger. Loven giver journalister adgang til interne arbejdsdokumenter, hvis papirerne rummer faktiske oplysninger, som det hedder i lovsproget.

Oluf Jørgensen, der er pressejurist ved Danmarks Journalisthøjskole, mener ikke, at Finansministeriet har ret til at holde kalenderen hemmelig.

"Afslagene er uholdbare, og ministeriets begrundelse er direkte komisk. Kalenderen handler jo om møder, og om at klokken 10.00 skal ministeren hentes et sted, og klokken 14.00 skal han hentes et andet sted i den skatteyderbetalte ministerbil. Det er faktiske oplysninger," siger Oluf Jørgensen.

Han er overbevist om, at journalisterne får mødekalenderen udleveret, når Folketingets Ombudsmand har taget stilling til B.T.s klage.

Et ufuldkomment system
De 166 ansøgninger om aktindsigt, som ti ministerier behandlede i de sidste seks måneder af 2002, endte med i alt 14 afslag. Derudover fik 39 ansøgere en delvis aktindsigt – det vil sige, at ministerierne kun gav journalisterne nogle af de papirer, de bad om.

Tre af de 166 ansøgninger har været omkring Folketingets Ombudsmand. B.T.s Morten Pihl, studielektor og journalist Simon Andersen fra Roskilde Universitetscenter og Informations journalist Ulrik Dahlin har bedt Folketingets Ombudsmand om hjælp.

I første omgang nægtede Beskæftigelsesministeriet at give Ulrik Dahlin indsigt i "samtlige dokumenter, notitser mv., som ministeriet har udarbejdet, modtaget og/eller afsendt i forbindelse med regeringens gennemgang af råd og nævn," som han skrev i sin ansøgning.

Ulrik Dahlin klagede til Ombudsmanden, og så fik han udleveret nogle dokumenter. Ulrik Dahlin ved ikke, om han fik, hvad han havde brug for.

"Jeg har sandsynligvis ikke engang kigget i de papirer. Det er det, der tit, tit, tit sker. At når myndighederne endelig bliver tvunget til at overholde loven, så er informationerne helt uaktuelle. I dag har jeg to papirbunker foran mig, som jeg aldrig rigtigt fik gjort noget ved. De står nu som to tvillingetårne over et ufuldkomment system," siger Ulrik Dahlin.

En terror-strategi
Simon Andersen klagede til Ombudsmanden, fordi han var utilfreds med, at han ikke måtte se en foreløbig rapport om missilulykken i Kabul, hvor tre danske soldater omkom.

Alt i alt skønner Simon Andersen, at han i sin tid som journalist har klaget 30 gange til Ombudsmanden.

"Jeg klager, fordi myndighederne bliver skidebange, når Ombudsmanden skal ind over – det er en terrorstrategi fra min side. Myndighederne gør sig umage, når de ved, at der er risiko for, at Ombudsmanden bliver indblandet," siger

Simon Andersen, der tidligere har lavet undersøgende journalistik for Jyllands-Posten.

Simon Andersen mener, at det er vigtigt, at Folketingets Ombudsmand får mange klager fra journalister. Klagesagerne skal give ham indblik i, hvordan myndighederne håndterer Offentlighedsloven.

Pressejurist Oluf Jørgensen mener kun, at journalister bør belaste Ombudsmanden med en sag, når de har en realistisk chance for at vinde.

I stedet opfordrer Oluf Jørgensen journalister til at skrive til http://www.cfje.dk/mediejura for dermed at sikre en samlet dokumentation over mediernes slagsmål med myndighederne. For øjeblikket offentliggør hjemmesiden en række eksempler på journalisters bøvl med myndighederne.

Læs også: Dårligt gravearbejde på elektroniske medier, Aktindsigt i aktindsigterne og Dansk presses snushane