search

VI VIL OP I OPLAG!

Distributionsudgifterne er steget 60 procent for de regionale aviser. Læserne og annoncørerne falder fra. Alligevel bevarer én af de hårdest ramte optimismen.

Distributionsudgifterne er steget 60 procent for de regionale aviser. Læserne og annoncørerne falder fra. Alligevel bevarer én af de hårdest ramte optimismen.

Når katastrofen bider én i benet, er der to muligheder for at undgå, at katastrofestemningen breder sig. Enten kan man forklare, at alle er lige hårdt ramt. Eller også kan man påpege, at løsningen ligger og lurer forude. Per Lyngby, chefredaktør på NORDJYSKE Stiftstidende, bruger begge taktikker i forsøget på at bekæmpe de nedadvendte mundvige.
Alle er hårdt ramt, forklarer han:
"Aviserne har i en årrække samlet set mistet halvanden procent af oplaget om året, nu er farten oppe på tre procent om året. For første gang nogensinde dykkede det samlede oplag under halvanden million eksemplarer i maj 2000. Der har det holdt sig siden."
Trods ovenstående analyse satser Per Lyngby på oplagsfremgang for sin egen avis, hvor den tredje fyringsrunde siden fusionen for et år siden er på vej. Lyset i mørket fremmanes med stor kraft:
"Vi skal have oplagsfremgang!", nærmest råber han. "Vi vil ramme de 90.000 de kommende år, selv om det bliver sindssygt svært."
Det sidste lyder som en rigtig vurdering. Avisen gik ind i fusionen med et oplag på 102.000 eksemplarer. I august 2000 er tallet røget ned på cirka 78.000.

Færre indtægter
Per Lyngby er chef for en type avis, der generelt har det meget, meget hårdt – regionalavisen. Undtagelsen er JydskeVestkysten, der, med et større oplag og mindre konkurrence, klarer sig markant bedre end de tre stiftstidender.
På trods af at flere af de regionale aviser er blevet fusioneret med lokalaviser, er det samlede oplag for regionalaviserne alligevel styrtdykket med 11 procent i perioden 1995-1999. En nedtur, der kun overgås af formiddags-pressens 15 procent.
Desuden er annonceudviklingen vendt for regionalaviserne. Den var positiv frem til 1998, men i 1999 vendte billedet, og annoncørerne begyndte at falde fra. Det gælder ikke mindst landsannoncørerne, hvis tillid til Metropol-samarbejdet mellem Berlingske Tidende og de fire regionalaviser måske er svækket på grund af, at Århus Stiftstidendes fremtid fortsat er uafklaret.
Parallelt med oplags- og annoncenedturen er udgifterne til distribution af regionalaviserne steget med næsten 60 procent de seneste fem år. Det skyldes ikke mindst overgangen til morgendistribution, og at børn under 13 år ikke længere må arbejde. De ældre bude skal have mere i løn for at åbne folks brevsprækker tidligt om morgenen.
Én udgift har de regionale dagblade godt styr på. Lønningsposten er siden 1997 faldet fra 309 millioner kroner til 223 millioner.

Penge på nettet?
På NORDJYSKE Stiftstidende har Per Lyngby fremlagt en organisationsplan, der blandt andet skal bane vejen for oplagsfremgang. Og selv om skyerne over avisen synes sorte, så satser Per Lyngby på, at det er journalistikken, der skal redde bladet.
"Vi vil forsøge at gå i offensiven," siger han og fremhæver en række stofområder, der skal prioriteres højere. Det gælder IT-området og mobiltelefon-industrien, begge dele er i hastig vækst i Nordjylland. Desuden skal NORDJYSKE skrive mere om uddannelse og forskning.
Men selv om han vælger at være optimistisk – i hvert fald udadtil – så kan Per Lyngby godt bringes til at formulere sin skepsis. For samtidig med at aviserne skal udvikle journalistikken og bringe omkostningerne ned, så stiller avisens brugere stadig større og helt nye krav.
"Læserne og annoncørerne forventer ganske enkelt, at avisen er på nettet," forklarer Per Lyngby – og fortsætter:
"Du må ikke spørge, hvordan man tjener penge på nettet – det aner jeg ikke," siger han. "Men vi skal have råd til at være der – derfor kommer der tryk på omkostningerne."

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen