Danskerne skal løbende opdateres med nyheder om døgnets begivenheder. Journalisten fulgte repremieren på de tidlige eftermiddagsudsendelser, der lukker de sidste huller i fjernsynets nyhedsdækning.

Tekst: Jesper Vestergaard Larsen

LANCERING. Eftermiddagssolen eksploderer over Odense. Caroline Boserup sætter sig for anden gang i dag til rette i værtsstolen. TV2/NYHEDERNEs logo vikler sig hen over skærmfladen til den velkendte, dramatiske nyhedsfanfare. De store hvide lamper i loftet blænder op. Værtinden vender sit pudrede ansigt mod de fjernstyrede kameraer og læser med trænet stemme op af ordene, der glider langsomt hen over teleprompteren:

»Klokken er 14, og det betyder, at vi nu kan byde på en ny nyhedsudsendelse, der også byder på Finans og Sport.«

Det er den 15. august, dagen, da landets to største tv-stationer lancerer deres eftermiddagsudsendelser. Fremover vil TV2s og DRs seere hver eftermiddag modtage en opdateret oversigt over døgnets begivenheder henholdsvis klokken 14.00 og 15.00. Dermed sendes der tv-nyheder på dansk fra tidlig morgen til sen aften med maksimalt to timers interval.

Fra i dag må medarbejderne på Kvægtorvet vænne sig til at tænke og bevæge sig hurtigere. Langs rækkerne af blinkende skærme med billeder fra verdens brændpunkter står tomme frokosttallerkener og vidner om måltider indtaget i hast af folk med koncentrationen rettet mod næste dækbillede.

Eftermiddagsredaktionen, der foruden studieværten og redaktionschefen nu består af en reporter og to praktikanter, producerer i forvejen udsendelserne klokken 10, 12 og 16 og må nu anstrenge sig lidt mere for at nå en ekstra deadline.

Det øvrige produktionshold skal fremover møde to timer tidligere til aftenvagterne, der nu strækker sig over ti en halv time. De medarbejdere, Journalisten har talt med, ser med positive øjne på det skærpede tidspres og den forlængede arbejdstid. De forventer, at det på længere sigt vil betyde færre vagter med mere aktion. En del ser dog med bekymring på fremtidsperspektiverne for deres frokostpause.

Ifølge Redaktionssekretær Keld Vrå Andersen vil den ekstra deadline øge arbejdspresset for medarbejderne, hvilket kan ændre på den redaktionelle praksis.

»Det er klart, at jo flere udsendelser vi skal lave, jo mere travlt får vi. Vi er vant til at arbejde med en to-timers kadence, men det kan ske, at vi får en lidt kortere frokost. Det kan også ske, at vi må bruge lidt mindre tid på redaktionel idéudvikling,« siger han.

Udsendelserne kommer typisk til at bestå af otte-ni overskrifter og to-tre korte indslag. Når his-torien er til det, kan der blive plads til en kort live-reportage. Historier, der er i udvikling eller er foregået mellem 12 og 14, vil blive prioriteret højest. Dog understreger redaktionschefen, at det ikke diskvalificerer en historie, at den har været bragt i en tidligere udsendelse, men i så fald vil der blive brugt nye billeder eller et klip med et andet citat.

»Jo flere udsendelser, der kommer, jo mere vil de tage karakter af korte nyhedsoversigter. Der er ikke plads til baggrunden og det brede perspektiv. Det er firkantet nyhedsjournalistik,« siger Keld Vrå Andersen.

Han understreger dog, at den nye udsendelse ikke vil ændre på den grundlæggende research til 19- og 22-udsendelserne, da det er en anden redaktion, der laver aftenudsendelserne.

Imens smøres tophistorien om rømningen af de israelske bosættelser hen over TV2s nye sendeflade. I middagsudsendelsen kunne Caroline Boserup fortælle seerne, at israelsk militær er blevet sat ind for at give ordre til de jødiske bosættelser om at forlade de besatte områder på Gaza-striben. Siden er der kommet friske billeder fra bureauerne af soldater og vrede demonstranter med brændende bannere.

Rasmus Tantholdt er med på telefon fra Gaza-striben og kan nu fortælle seerne, at militæret er blevet forhindret i at aflevere ordrerne på grund af sammenstød med jødiske demonstranter. Hvad militærets næste træk vil være, kan Rasmus Tantholdt kun gisne om. Det rigtige svar får vi måske, når TV2/NYHEDERNE vender tilbage klokken 16 med de sidste nye opdateringer.

• Læs også i denne udgave af Journalisten: »Fjernsynet og fremskridtet«