search

Vi ved, hvor du er – her er nyhederne

Hastigheden i salg af mobile enheder – smartphones og tablets – går nu hurtigere end salget af tv, da det indtog stuerne. De lange formater er slået igennem med massiv succes. Næste skridt kan blive personlige nyheder leveret i din lomme, udvalgt efter dine private data, adfærd og geografisk placering. Journalisten giver dig en digital status.

iden 2008 har smartphones og tablets bid for bid nedbrudt stort set alle barrierer for danskernes lyst til at læse journalistik på nettet – nu også de lange formater. Alle teknologiske forudsætninger for at overhale papiret og tilføre journalistikken nye lag er på plads, enhederne er blevet hvermandseje, og fremtidens marked for journalistik på smartphones og tablets er enormt stort.
»Det er en fuldstændigt enestående eksplosiv udbredelse. Vi har aldrig nogensinde set noget lignende. Der findes næsten ikke det storbymenneske i den vestlige, industrialiserede del af verden i dag, som ikke har internetadgang og en smartphone i lommen,« fortæller Lars Kabel, medieforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Ikke engang radioen eller tv’et spredte sig lige så hurtigt som smartphones og tablets. Og redaktionschef på politiken.dk Karl Erik Stougaard er begejstret på branchens og fagets vegne:
»Den internationale tendens er, at man er forbi diskussionen om platforme. Nu er vi nået frem til en meget, meget vigtig erkendelse: Det handler om indhold!« siger han.
Og blandt medieledere og medieforskere, der har studeret de seneste års digitale udvikling, spår man ikke papiravisen nogen stor fremtid som omnibusmedie. Adspurgt, om digitaliseringen vil gøre papiravisen til en niche, svarer Filip Wallberg, medieforsker ved SDU:
»Ja. Definitivt ja. Spørgsmålet er bare, hvornår det sker.«

Lige nu står journalistikken potentielt over for det måske største paradigmeskifte siden omnibusavisen, der i begyndelsen af forrige århundrede målrettede nyhederne mod de brede masser.
Næsten alle mediehuse satser nu massivt på mobile enheder, hvor store dele af det nuværende publikum allerede befinder sig. En af de store digitale tendenser er, at flere mediehuse vil levere ultra målrettede historier og annoncer, der rammer den enkelte bruger optimalt.
Det skal ske på baggrund af dataindsamling om brugerens private data, tidligere onlineadfærd og sågar aktuel geografisk placering og bevægelse. Kort sagt – du vil blive tilbudt lange historier, hvis algoritmen kan se, at du sidder hjemme i din sofa. Og nyheder i køen i Netto.
Brug af private data og geografisk placering i mediestrømmen er stadig fremtid. Men Jyllands-Posten er langt fremme med planerne om at bruge dit læsemønster til at udvælge stoffet for dig.
»Vi arbejder på at lave algoritme-baseret sideoptimering på baggrund af folks adfærd. Det kommer på Jyllands-Postens digitale platforme inden for det næste år,« forklarer Jyllands-Posten digitale direktør, Jens Nicolaisen.
»Personalisering og det intelligente web 3.0 er det nye sort. Og jeg tror, der kommer en stadig stigende grad af personalisering på netmedierne,« vurderer Jens Nicolaisen.
Berlingske var tæt på at indføre personaliseringsalgoritmer allerede sidste år, men valgte at udskyde det.
»Vi kommer også til at arbejde med personalisering i et eller andet omfang,« siger Berlingskes digitale direktør, Jens Jørgen Madsen. Han tegner omridset af en journalistisk revolution:
»Noget af det, man ikke har endnu, men som er på vej, er medier, der kender din personlige DNA, og som kan forudsige dit personlige nyhedsbehov minimum 24 timer frem – ud fra dine tidligere handlinger. Og det kommer til at ændre journalistikken fundamentalt.«

Washington Post er et af de medier, som viser vejen. På Nie-manlab.org taler Washington Posts chef for digitale nyheder, Cory Haik, varmt om begrebet ’adaptive news’. Hun skriver, at ”passiv datadeling bogstaveligt talt tillader os at forudsige en brugers næste bevægelse”.
Cory Haik forventer, at personalisering slår igennem på netmedierne i 2014. Og hun forestiller sig et nært fremtidsscenarie, hvor mediernes algoritmer indsamler data fra brugerens digitale kalender, informationer om vedkommendes fysiske lokalitet og bevægelser igennem byen samt detaljerede oplysninger om, hvad brugeren læser på nettet og deler på sociale medier.
Det er ikke tilfældigt, at Washington Post er med i front. Mediehuset ejes af den succesfulde netboghandel Amazons stifter, Jeff Bezos. Amazon har kort sagt erfaring med de komplicerede algoritmer, der skal bane vejen for personaliseringen af nyhederne.
»Når jeg har købt tre bøger, så kan de anbefale en fjerde bog, som rammer plet. Og man kan forestille sig, at Washington Post begynder at tænke på samme måde, nu hvor Jeff Bezos har købt Washington Post: Altså at fokus vil være 100 procent på kunden – og på at give kunden den bedst mulige oplevelse og de bedst mulige resultater,« siger Aske Kammer, der forsker i digitale medier på SDU.

En så omfattende form for dataindsamling er fyldt med privatlivsmæssige spørgsmål. Men bortset fra det store forbehold så er det primært et spørgsmål om at udvikle tilstrækkeligt intelligente algoritmer, der kan skræddersy et flow af journalistik, som forudser og tilpasser sig den enkelte brugers behov og interesser nu og her.
»Der er et enormt potentiale i personalisering,« siger Aske Kammer.
»For eksempel kunne man forestille sig, at man ved hjælp af lokaliseringstjenester kan se, at du er i nærheden af en bestemt biograf, og på den baggrund automatisk give dig anmeldelser af film, der kører i den biograf. På samme måde med annoncer. Men potentialet er ikke indfriet endnu.«

Når mediehusene i disse år forsøger at tænke journalistikken videre end overførsel af klassisk journalistik fra papir til online, skyldes det ikke mindst, at der nu er hul igennem til brugerne.
Souschef på politiken.dk Jesper Friis:
»Smartphones og tablets begyndte at rykke trafikmæssigt omkring 2010-2011, og det har rigtigt taget fart inden for de seneste to-tre år. Teknologien står ikke længere i vejen for os. Og der er mange medievirksomheder, der er gået ’mobile first’.«
Hos Jyllands-Posten ligger netavisens læsertal aktuelt mere end dobbelt så højt som printavisens læsertal, og Jyllands-Postens digitale direktør, Jens Nicolai-sen, siger:
»Vi forventer, at trafikken fra mobile enheder på jp.dk snart vil overhale desktops og laptops. Nu har vi ligestillet de to ting på jp.dk og har skærpet fokusset på det mobile.« 

Paradoksalt nok er situationen i dag den, at brugerne efterlyser bedre teknologi, end aviserne aktuelt kan tilbyde.
»De fleste nyheds-apps er et sted mellem ubehjælpsomme og OK. Jeg har endnu ikke set nogen banebrydende nye designformer, der radikalt har ændret min opfattelse af, hvordan journalistik til et bredt publikum skal laves,« siger Rasmus Kleis Nielsen, der forsker i den internationale medieudvikling på RUC, om både den danske og den globale situation.
Også på den tekniske front halter det. For eksempel tager det i skrivende stund mellem 14 og 42 sekunder at loade en sektion på Berlingskes mobilside – såsom ’Kultur’, ’Business’ eller ’Politiko’ – selv med en internetforbindelse på omkring 110 Mbit.
Den slags brugeroplevelser er helt almindelige. Og det irriterer Filip Wallberg, der forsker i digitale medier på SDU.
»Hvis du kigger på en tjeneste som Netflix, så virker den bare, og min brugeroplevelse er altid god. Og de journalistiske medier skal lade sig inspirere af den her nidkærhed for, om det fungerer for brugeren. Det er afgørende, at et nyhedsmedie spiller på mobiltelefoner og tablets. Og den her nidkærhed mangler lederne at prioritere,« siger han.
Aviserne erkender blankt problemet. Da Journalisten konfronterer Berlingskes digitale direktør, Jens Jørgen Madsen, med ovennævnte problem, siger han:
»Vi kommer til at lave fuldstændigt om på den platform i år, så hastigheden bliver meget hurtigere. Det er noget, alle medier arbejder med. Fokus vokser på mobil, og hastighed og teknik skal fungere. Det er selvfølgeligt. Vi kan levere fordybelse og perspektiv på de her enheder i en helt anden grad end tidligere, men hvis ikke det er nemt at loade og at logge ind, kan vi have nok så meget indhold, uden at brugerne opdager det.«

Mens vi venter på bedre teknologi, sker der allerede nu en revolution af det indhold, mediehusene skal leve af at sælge.
Dybde er kort sagt flyttet online.
De lange formater på nettet er blevet relevante i Danmark i kølvandet på de betalingsmodeller, der er blevet rullet ud siden slutningen af 2012. Der er opstået en konsensus om, at det fremover vil være overordentligt svært at leve af korte nyheder, forklarer politiken.dk’s redaktionschef, Karl Erik Stougaard:
»Vi kommer ikke til at overleve, hvis vi ikke kan lave noget, folk vil betale for. Og vi kan ikke få folk til at betale 44 kroner om måneden for det samme, som de kan få på dr.dk.« 
Joshua Benton, leder af Nieman Journalism Lab ved Harvard Universitet, spår de lange formater bedre vilkår online, end de nogensinde har haft på papir – fordi digital journalistik har langt længere holdbarhed end journalistik på papir.
»Det er nemt at glemme, at før internettet kom frem, svarede holdbarheden på et fantastisk stykke analytisk journalistik kun til den pågældende avis’ holdbarhed: 24 timer, hvorefter den pågældende udgave af avisen blev erstattet af en ny. Det giver meget mere mening at investere i lange formater på digitale plaforme, fordi de er tilgængelige i meget længere tid. Print har en hyldetid, men det har lange formater på nettet ikke. De er teoretisk tilgængelige for evigt. Og hvis jeg ser et link på Twitter til en god historie, der blev trykt for tre dage siden, så kan jeg stadig forbruge den. Dét er vigtigt, for man har ikke nødvendigvis tiden og situationen til at forbruge indholdet, første gang man ser det,« siger han.

Allerede i sommeren 2013 begyndte Berlingske at satse på lange formater på nettet.
»Vi gik ud med en masse long reads, og de slog virkelig igennem. Nu er det de lange formater, der er de mest læste, og det er dem, læserne bruger mest tid på. Dét er en af de helt vildt positive historier lige nu,« siger Berlingskes digitale redaktør, Jens Jørgen Madsen.
Politiken.dk oprettede i december sidste år en specialdesignet sektion til lange artikler, ved navn Magasinet. Godt én million sidevisninger blev det til i Magasinets første måned, og cirka halvdelen af besøgene kommer fra mobile enheder.
»Det store træk på Magasinet har været på smartphones. Og dét har overrasket os, at andelen er så markant. Men det bekræfter, at folk gerne vil læse langt på deres skærm – også mobilen,« fortæller politiken.dk’s redaktionschef, Karl Erik Stougaard.
En del af opskriften er visuelt at adskille det lange fra det hurtige og korte. Karl Erik Stougaard fortæller:
»Layoutet indbyder til, at man slænger sig med historierne i sofaen. Og efter at vi har oprettet Magasinet, får vi tre til fire gange flere sidevisninger per ’long read’ end tidligere.«
Mens mediehusene på nyhedssiden slås med sløve apps og hjemmesider, er teknologien heller ikke helt på plads til de lange læseoplevelser.
Den første ulempe er, at det kan være vanskeligt at læse på tablets og mobiltelefoner i sollys – dels fordi de ikke sender lys nok ud, dels fordi skærmene er blanke og stadig reflekterende.
Den anden ulempe er, at skærmene har en konstant farvetemperatur på omkring 6.500 kelvin eller højere. Dette får receptorer på nethinden til at tro, at det er højlys dag, og det kan drille den melatoninproduktion, som styrer vores søvnrytme, forklarer Mobilsidens chefredaktør, Niels de Boissezon.
»Det er en af de største anker ved at bruge en iPad om aftenen eller natten,« siger han.
Lars Bo Larsen, der forsker i interaktionsdesign på Aalborg Universitet, nævner samme problematik. Begge bruger derfor app’en ’F.lux’, der automatisk skruer ned for farvetemperaturen om aftenen, og dermed er problemet løst.
Problemet med sollys kan løses ved at købe en e-bogslæser med E Ink-teknologi, der reflekterer lyset fra omgivelserne. Men e-bogslæsere kan ikke vise levende billeder og kommer ikke i nærheden af billedkvaliteten i moderne tablet- og smartphone-skærme. Meget tyder dog på, at nye skærmteknologier – såsom Mirasol – om nogle år vil kombinere de bedste egenskaber fra E Ink-teknologien med de bedste egenskaber fra tablet-skærmene.
Tilbage er bare at vente på fremtiden. Den kunne også handle om, at danske mediehuse går sammen om at ramme mediebrugerne med kvalitetsindhold.
Berlingskes Jens Jørgen Madsen fortæller:
»Vi vil gerne have en digital, dansk bladkiosk, der minder om Spotify, Hulu, Netflix, Mofibo og Next Issue (Next Issue giver ubegrænset adgang til mere end 100 magasiner, red.). I stedet for at du ’signer’ et abonnement hos medierne hver især, så betaler du ét sted og får adgang til Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet og så videre. Vi ved jo, at folk surfer rundt blandt alle mulige websites, og at de ikke længere er tro mod ét brand,« siger han. 

Historien er en redigeret version af et længere tema, der er tilgængeligt på journalisten.dk

Vi ved, hvor du er – her er nyhederne

Hastigheden i salg af mobile enheder – smartphones og tablets – går nu hurtigere end salget af tv, da det indtog stuerne. De lange formater er slået igennem med massiv succes. Næste skridt kan blive personlige nyheder leveret i din lomme, udvalgt efter dine private data, adfærd og geografisk placering. Journalisten giver dig en digital status.

Brugere af jp.dk vil snart opleve, at indholdet på siden begynder at tilpasse sig deres præferencer.

Jyllands-Postens digitale direktør, Jens Nicolaisen, forklarer:

»Vi arbejder på at lave algoritme-baseret sideoptimering på baggrund af folks adfærd. Det kommer på Jyllands-Postens digitale platforme inden for det næste år.«

Fænomenet kaldes ’personalisering’. Det foregår på den måde, at man indsamler uoverskuelige mængder af data om brugernes adfærd på nettet. Intelligente algoritmer analyserer dataene på kryds og tværs og foreslår på den baggrund indhold til brugeren, der – hvis algoritmerne fungerer – vækker hans interesse. Det hele foregår fuldautomatisk og i realtid.

»Personalisering og det intelligente web 3.0 er det nye sort. Og jeg tror, der kommer en stadig stigende grad af personalisering på netmedierne,« vurderer Jens Nicolaisen.

[[nid:30641]]

Berlingske er med

Berlingske overvejede således at indføre personaliseringsalgoritmer allerede sidste år, men valgte at udskyde det. Dog afslører Berlingskes digitale direktør, Jens Jørgen Madsen:

»Vi kommer også til at arbejde med personalisering i et eller andet omfang.«

De fleste kan nikke genkendende til primitive former for personalisering af annoncer. Og i de senere år er reklamebureauer over hele verden begyndt at satse mere og mere på personalisering – såsom ’behavioural targeting’ – mens de har bevæget sig væk fra traditionelle kampagner.

Nogle af de mest velfungerende personaliserings-algoritmer indtil videre finder man, når man tjekker nyhedsstrømmen på Facebook, køber bøger på Amazon, hører musik på Spotify eller foretager en helt almindelig Google-søgning.

Jens Jørgen Madsen, Berlingske, siger om fremtidsperspektiverne:

»Noget af det, man ikke har endnu, men som er på vej, er medier, der kender din personlige DNA, og som kan forudsige dit personlige nyhedsbehov minimum 24 timer frem – ud fra dine tidligere handlinger. Og det kommer til at ændre journalistikken fundamentalt.«

Vi ved, hvor du er

Washington Post er et af de medier, som medieforskerne forventer vil vise vejen. På Niemanlab.org taler Washington Posts chef for digitale nyheder, Cory Haik, varmt om begrebet ’adaptive news’. Hun skriver, at ”passiv datadeling bogstaveligt talt tillader os at forudsige en brugers næste bevægelse”.

Cory Haik forventer, at personalisering slår igennem på netmedierne i 2014. Og hun forestiller sig ligesom Jens Jørgen Madsen et nært fremtidsscenarie, hvor mediernes algoritmer indsamler og analyserer alverdens data på den enkelte bruger i realtid. Det kan være data fra hans digitale kalender, informationer om hans fysiske lokalitet og hans bevægelser igennem byen, samt detaljerede oplysninger om, hvad han læser på nettet, og hvad han deler på sociale medier.

En så omfattende form for dataindsamling er fyldt med privatlivsmæssige spørgsmål. Men hvis medierne kan vinde brugernes accept, få nogen til at koble den slags oplysninger sammen, og hvis de får adgang til tilstrækkeligt intelligente algoritmer, så kan de i teorien skræddersy et flow af journalistik, som forudser og tilpasser sig den enkelte brugers behov og interesser nu og her.

Aske Kammer, der forsker i digitale medier på SDU, siger om udsigterne:

»Der er et enormt potentiale i personalisering. For eksempel kunne man forestille sig, at man ved hjælp af lokaliseringstjenester kan se, at du er i nærheden af en bestemt biograf, og på den baggrund automatisk give dig anmeldelser for film, der kører i den biograf. På samme måde med annoncer. Men potentialet er ikke indfriet endnu.«

Aske Kammer mener, man bør holde et vågent øje med Washington Post – ikke mindst fordi mediehuset nu ejes af Amazons stifter, Jeff Bezos.

»En af grundene til, at Amazon er blevet så stor, er, at de har knækket koden med personalisering: Når jeg har købt tre bøger, så kan de anbefale en fjerde bog, som rammer plet. Og man kan forestille sig, at Washington Post begynder at tænke på samme måde, nu hvor Jeff Bezos har køb Washington Post: Altså at fokus vil være 100 procent på kunden – og på at give kunden den bedst mulige oplevelse og de bedst mulige resultater.«

Brugerne siger ja

Men er personalisering noget, mediebrugerne vil have?

Ja, tilsyneladende – når det fungerer. Den amerikansk udviklede nyheds-app Flipboard er baseret på en simpel ’buttom up’-personalisering, hvor brugeren selv sammensætter en digital avis ud fra adskillige netmedier. Flipboard rundede i oktober sidste år 90 millioner brugere.

 

Dette er første artikel i en serie. Den næste handler om, at udbredelsen af mobile enheder har forandret journalistikken for altid.

Kommentarer
2
Tom Nervil
22.03.14 17:08
Jeg ER på journalisten,dk -
Jeg ER på journalisten,dk - hvor er temaet?
Fremhævet af Journalisten
Bodil Rohde
22.03.14 17:39
Temaet er, at nu skal
Temaet er, at nu skal journalistikken udryddes og erstattes med alenlange forklaringer hvorfor.

Venlig hilsen
Bodil Rohde
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen