Presset på det prisbelønnede svenske dokumentarprogram ”Uppdrag Granskning” er enormt.

Ledelsen på TV-stationen SVT forventer, at redaktionen henter to internationale priser hvert år. Og kritiserede virksomheder står på spring med stærkt modspil, hvis der er den mindste fejl i udsendelserne.

»Det giver et vist pres,« sammenfattede Nils Hanson, ansvarlig udgiver på ”Uppdrag Granskning”, på konferencen ”Et Spadestik Dybere” om lokaljournalistik, der har trukket næsten 150 deltagere til Kolding tirsdag og onsdag.

Nils Hanson, Uppdrag Granskning: Vi skal lave den sandeste historie, men ofte overtager den gode historie #dkmedier pic.twitter.com/zl6QQcDG66

— Hesselager (@oehesselager) 20. oktober 2015

Linje for linje kontrol

»Vores opgave er at søge den mest sande historie, men vores drivkraft er at lave så stærke historier som muligt,« sagde Nils Hanson overordnet om det journalistiske dilemma.

For at undgå at ambitionerne skal medføre for stramme historier, bruger redaktionen såkaldt line-by-line efterkontrol af alle fakta og påstande i historien.

Metoden blev indført, fordi Uppdrag Granskning blev afsløret i at lave fejl i flere udsendelser. I 2013 fortalte Nils Hanson Journalisten, at fejlene er blevet minimeret.

»Er vi fair? Eller har vi valgt de dele af historien, der skærper den mest?« sagde Nils Hanson – og sammenfattede vigtigheden:

»Vi har eksisteret i 16 år, det havde vi ikke gjort, hvis vi ikke havde haft den kontrol, vi har.«

Vi skal være mere selvkritiske

Nils Hanson mener, at journalister, der laver kritiske programmer og artikler, generelt bør være langt mere selvkritiske.

»Der tales meget lidt om det på vores redaktioner: Selvkritikken. Kvaliteten af vores egen journalistik,« sagde han. Men:

»Der er intet, der er vigtigere, når man taler om gravende journalistik end kontrollen af den.«

Tunnelsyn er den største fare

Han påpeger en række klassiske fejl, som eftertjekket linje for linje kan afsløre – og udpeger de vigtigste:

»Den største fare er vores journalistiske tunnelsyn. Vi har valgt historien på forhånd. Jeg ser det hele tiden. Vi taler kun med dem, der bekræfter hypotesen.«

Og der bliver taget med fløjlshandsker om den gode case:

»Man stiller ikke kritiske spørgsmål til casen, fordi man er bange for, at den så mister troværdighed. Men det er lige omvendt: Det øger respekten for casen, at du stiller de spørgsmål,« fastslog han.

Journalisten skal kort sagt forsøge at slå sin egen historie ihjel, for at være sikker på, at den kan overleve presset efterfølgende:

»Spørg altid dig selv: Kan det være helt anderledes? Er der andre eksperter, der mener noget helt andet.«

Samtidig skal journalisten opsøge den bedste modspiller hurtigst muligt – den kritiserede part:

»Konfronter så tidligt som muligt. Du ved ikke, om du har en historie, før du har hørt den anden side.«

Lyver han – eller?

Det handler også om at udvise den nødvendige forsigtighed med krænkende vurderinger, der kræver, at journalisten kan løfte bevisbyrden.

I et program om Ikea påviste Uppdrag Granskning, at ledelsen ikke havde fortalt hele sandheden om ejerskabskonstruktionen. Men de valgte alligevel ikke at bruge ordet ”lyve”.

»Vi siger ikke, han lyver, men vi siger, at han ikke fortæller det, som det er.«

Journalisten spurgte efterfølgende Nils Hanson, om den skærpede kontrol ikke kan betyde, at journalisterne bliver skræmte og for forsigtige.

Det afviser han:

»Tværtimod tror jeg, at faktatjekket ofte betyder, at vi skærper vinklerne. Fordi vi føler os helt sikre.«

Giv plads til den anden version

Ud over faktatjek, er det også vigtigt at lytte til, om der findes en anden sand version af historien.

»Vi lavede et portræt af kommunen Grums, men blev kritiseret så voldsomt, at vi måtte tage tilbage til Grums og lave en mere nuanceret reportage. Det havde vi aldrig gjort for 10 år siden, men vi gjorde det, fordi beboerne følte sig uretfærdigt behandlet,« sagde han.

Transparens i processen

Journalisten har tidligere beskrevet, hvordan Uppdrag Granskning også har lagt researchen åbent frem.

I efteråret 2013 handlede Uppdrag Granskning om, hvordan medarbejderne i en svensk kommune brugte skattepenge på ferier. Seerne kunne på stv.se/ug se dokumentationen for kritikken kvittering for kvittering.

»Man er nødt til at være mere generøs og mere kvalitetsbevidst i sin journalistik i dag,« fastslog Nils Hanson.