I 2007 sendte Krak en regning til en hundeopdrætter på 4.500 kroner.

Manden havde linket direkte til et af deres kort på sin hjemmeside, og det skulle han betale for.

Dengang var vi alle overbevist om, at dybdelinks var farlige for forretningen. De frarøvede virksomheden trafik på forsiden (og dermed også annoncevisninger).

Den og lignende sager fik stor opmærksomhed, og det afskrækkede blandt andre min arbejdsplads fra at bruge krak.dk til noget som helst.

Men hvor Krak sagde fra, stod Google Maps med åbne arme (og kort). And the rest is history, som man siger.

Hvad vi ikke havde set dengang var, at internettet var under hastig forandring. Søgemaskiner og sociale medier gjorde dybdelinks ekstremt værdifulde. I dag bliver vi ligefrem vrede, når andre ikke dybdelinker til vores indhold.

AI ændrer alting

I disse dage, forandrer internettet sig igen.

Tjenester som ChatGPT og Bard bliver bagt ind i alle de store søgemaskiner, og det får store konsekvenser for os alle. Techgiganternes mål er at give dig svaret direkte i søgemaskinen i stedet for at sende dig til en anden side.
Det kaldes en ’zero click’-søgning.

Man kan se fænomenet allerede i dag. Skriver du ”Superligaen” i søgefeltet hos Google, får du et komplet kampprogram, stilling og statistik direkte i søgemaskinen. På mobilen skal du scrolle to skærmbilleder ned, før der kommer et link til et andet website.

Indtil nu har det været begrænset til relativt simpel videreformidling af tal og Wikipedia-opslag, men med AI bliver de i stand til at generere skræddersyet indhold til brugeren baseret på alt det indhold, de har høstet og analyseret fra vores websites.

Ifølge Semrush er omkring halvdelen af alle søgninger på Google i dag ’zero click’-søgninger. Det kommer til at stige. Nogle eksperter forventer, at det rammer helt op til 80-90 % de næste par år.

Vi må ikke bare blokere

Det er selvfølgelig ikke holdbart i sin nuværende form. Og svaret fra nogle af de største medier har også været det mest oplagte: At blokere ChatGPT og lignende robotter fra at bruge vores indhold. Vi skal jo have vores trafik.

Men i en nær fremtid, hvor brugerne uanset hvad søger deres informationer hos en chatbot, vil jeg hellere være kilden til den information end at være efterladt ude i kulden.

Når jeg beder ChatGPT om anbefalinger til en god dansk dokumentar om politik, nævner den tre titler. Ingen af dem er at finde på DRTV.

Uanset hvor meget jeg prøver at tvinge den, vil ChatGPT ikke anbefale så meget som en enkelt artikel om Jægerbogssagen, og den nævner ikke Politiken med et eneste ord.

Om den mangler de informationer eller udelader dem bevidst, kan vi kun gisne om.

OpenAI og de andre techgiganter skal selvfølgelig være meget bedre til at kildeangive, og alle parter skal finde ud af, hvordan vi kan leve af det.

Det kunne være en model a la Spotify, hvor indholdsproducenter betales et mikrobeløb, hver gang et svar i ChatGPT trækker på deres artikel.

Lige nu kender ingen svarene, men en ting er sikkert: Hvis man ikke følger med, så er der nogle andre, der udfylder tomrummet.

Bare spørg Krak.

Hans Christian Kromann er konsulent hos Digital 1st.