Hvordan bør de danske medier dække den nyindsatte amerikanske præsident, Donald Trump, der blandt andet har beskyldt CNN for at lave falske nyheder, og hvis stab i weekenden introducerede begrebet ’alternative fakta’?
Dybest set ikke anderledes, end vi altid har skullet dækket amerikansk politik og amerikanske præsidenter. Det mener journalist Lotte Folke, vært på DR2's 'Deadline'.
"Man skal lade være med at lade, som om Donald Trump er en helt unik slags forkert person, som kræver en helt særlig journalistisk behandling. Han er spændende at dække, fordi han giver journalisterne kamp til stregen, men journalistisk skal han behandles ligesom alle andre magthavere,” siger hun.
Også Anna Libak, udlandsredaktør og medlem af Berlingskes chefredaktion, pointerer, at det er vigtigt at holde fast i de grundlæggende journalistiske dyder i dækningen af Trump.
”Vi skal passe meget på ikke at føre kampagne mod Trump – for hvis vi går i krig med ham, så bliver det os, der taber. Han er et verbalt damp-barn, og at det gør, at det er en stor fristelse for medierne at dække ham ensidigt negativt. Men det vil bekræfte Trumps tilhængere i, at pressen er biased,” siger hun.
"Som om fanden har taget ved os, når det gælder Trump"
Et tydeligt eksempel på politisering i forhold til dækningen af Trump var ifølge Anna Libak det tiltag, som amerikanske Huffington Post tog under valgkampen i USA. Her udstyrede mediet alle deres artikler om Donald Trump med følgende editors note:
“Donald Trump is a serial liar, rampant xenophobe, racist, misogynist, birther and bully who has repeatedly pledged to ban all Muslims — 1.6 billion members of an entire religion — from entering the U.S.”
”Den der editors note på Huffington Post gjorde ubodelig skade på journalistikken. Donald Trump er politiker, og det er aldrig godt, når politikere ikke siger sandheden – men når medier begynder at politisere, så undergraver de sig selv. Og det er den største trussel, vi som medier står over for lige nu,” siger hun.
Men siger Trump ikke så vanvittige og usædvanlige ting, at man måske også fra mediernes side er nødt til at tage helt usædvanlige midler i brug – som fx det, Huffington Post gjorde?
”Nej, det er en værdidom at sige om nogen, at de er racister. Den skal vi ikke fælde. Du bliver jo nødt til at se på den førte politik. Det, han skal dømmes på, er primært hans politik. Vi må holde op med at være så følelsesfulde i vores dækning af Trump, og vi må droppe den værdiladede politisering,” siger Anna Libak.
”Hvis Trump fortæller en usandhed, så skriv, at det ikke er korrekt. Men lad være med triumferende at skrive, at ’Donald Trump løj igen i går’. På alle mulige andre områder kan vi udmærket finde ud af det, men det er, som om at fanden har taget ved os, når det gælder Trump.”
Vi skal ikke KUN se på retorikken
Anna Libak mener, det er vigtigt, at medierne holder fokus på den politik, Donald Trump faktisk fører.
”Udfordringen er ikke at få fortalt folk, at Donald Trump er en løgner. Den historie skal vi selvfølgelig fortælle – men den har vi sandelig også fortalt. Jeg siger bare: Hvor er de andre historier? Vi skal også fortælle historierne om, hvad Donald Trump opnår ved at være et verbalt damp-barn,” siger hun.
Også Lotte Folke mener, det er vigtigt, at medierne ikke glemmer at dække Donald Trumps handlinger.
”Vi skal blive mere tydelige i, hvornår vi beskæftiger os med den faktiske virkelighed, og hvornår vi beskæftiger os med fortællinger om virkeligheden – som f.eks. spin og sjove ting, han har sagt. Vi skal ikke holde op med at beskæftige os med, hvad Trump siger, men det er ekstremt vigtigt, at vi hele tiden fortæller mindst lige så meget om, hvad der sker ude i den amerikanske virkelighed,” siger hun.
Hvordan gør man det fra den stol, du sidder på, som vært på 'Deadline'?
"Vi skal være tydelige i, hvornår vi gør hvad. Vi skal ikke holde op med at analysere retorikken – men vi skal ikke tro, at vi har fortalt hele historien, når vi har fortalt om retorikken. God journalistik har jo at gøre med at beskrive forskellen på ord og handling, som Børge Outze sagde. I Trumps tilfælde kan det udvides til forskellen på ord og virkelighed. Begge halvdele af det er lige vigtige med Trump. Og det er mindst lige så vigtigt for en vært på 'Deadline' som for korrespondenter og reportere," siger Lotte Folke.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Medier og journalistik 2017:
http://arbejdsforskning.dk/ugenskommentar.asp
Artiklen er resultat af den udfordring, som man prøver på at komme ind på her i tråden.
Men vi skal heller ikke glemme fakta. Når Trump skumler om at bygge en mur til Mexico er der ingen, der ulejliger sig med at informere om at der allerede er meget "mur" på grænsen. Hørte om det forleden i en bisætning på P! "allerede en mur på en tredjedel af grænsen",
https://en.wikipedia.org/wiki/Mexico%E2%80%93United_States_barrier
Kære alle
Jeg er helt enig med Thomas Hoffmann og Troels Østergård.
Vi oplever en amerikansk præsident, som har har erklæret, at journalister er nogle af de værste mennesker på jorden.
Det bør selvfølgelig få de nationale, europæiske og internationale journalistorganisationer til at reagere.
Med hensyn til følelserne, så kan det da godt være, at man skal gøre sig kold.
Men det synes jeg nu ikke.
Så hvis nogen har lyst, så lyt til denne - nye - sang om Amerikas nye kaptajn på youtube.com
Den hedder When It All Goes Wrong - og er skrevet og sunget af Christine Lavin.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Artiklen lægger op til, at der en normativ journalistisk måde at dække politikere på. Den har jeg svært ved at få øje på i praksis. Der er himmel til forskel på, hvordan de danske nyhedsmedier forklarede og analyserede Bill Clinton og George W. Bush. Lewinsky-affæren fyldte i medierne, selv om den ikke var et direkte resultat af Clintons politik, men fordi konsekvensen var, at dele af Clintons politik var påvirket af rigsretssagen eller druknede i den opmærksomhed, som affæren fik. På samme måde beskæftigede journalistiske medier sig helt legitimt med Bush's arbejdsmoral, fordi den kunne få - og havde konsekvenser for, om han handlede rettidigt i forhold til fx terrortrusler. Konteksten er det afgørende for, hvordan journalister dækker en sag. Trump tiltræder embedet uden politisk eller diplomatisk erfaring. På den baggrund mener jeg, det er nødvendigt at dække hans personlighed, hans baggrund, hans tweets. Der er ingen prisme, hvorigennem vi kan vurdere og sammenligne hans nuværende politik med tidligere. Huffington Post's disclaimer er et eksempel på kampagnejournalistik, det er jeg enig i, men jeg køber ikke præmissen om, at der findes en formel for, hvordan vi "altid har skullet dække amerikansk politik og amerikanske præsidenter".
Hej Thomas Hoffman, såvidt jeg kan se er det du siger ikke det modsatte, men det samme, som jeg og vist også Anna Libak siger i artiklen. Jeg er i hvert fald helt enig - jeg ser bare det du beskriver som udøvelse af de journalistiske grunddyder, som jeg omtaler i citaterne. VH
Flere