Danske Mogens Blicher Bjerregård er blevet genvalgt som præsident for det europæiske journalistforbund EFJ. Han blev på en kongres i slut april valgt uden modkandidater og med 110 stemmer for, 40 imod og fem blanke.

Mogens Blicher Bjerregård har flere mærkesager. En af de mest centrale er at kæmpe for pressefriheden i Europa. Spørgsmålet er, om EFJ har svigtet, når presset på pressefriheden er vokset?

»I hele det sydøstlige Europa er pressefriheden under voldsomt pres. Det gælder ikke kun Tyrkiet, men også Aserbajdsjan, Ukraine, Serbien,« indleder Mogens Blicher Bjerregård.

Svært at blive taget alvorligt

Hvad kan et europæisk forbund konkret gøre ved det?

»Vi har faktisk gode erfaringer. I Tyrkiet satte EFJ fokus på kolleger i fængsel, hvor det danske journalistforbund blandt andet ”adopterede” en kollega, som endte med at blive løsladt. Hun er ikke formelt frikendt, men hun er fri og befinder sig i Holland. Den enorme opmærksomhed betød meget.«

DJ "adopterede" i 2013 den tyrkiske journalist Füsun Erdogan, som havde siddet fængslet i syv år. "Adoptionen" var ment som et politisk signal og betød konkret, at DJ satte fokus på hendes sag, mødte op til retssagen og forsøgte at påvirke de tyrkiske myndigheder. I 2014 blev Füsun Erdogan løsladt.

Men det er ikke let at ændre vilkårene i Tyrkiet, erkender Mogens Blicher Bjerregård.

»Det er meget svært for os at blive taget alvorligt af de tyrkiske myndigheder. Men det gør indtryk, når vi lægger pres på dem, og det skal vi blive ved med. Jeg havde i sidste uge lejlighed til at adressere de alvorlige forhold for vicedirektøren i det tyrkiske presse- og informationsinstitut, hvor jeg understregede, at forholdene skal forbedres. Jeg fik løfte om en dialog, og det vil de blive holdt fast på.«

Nytter det noget?

Senest er to tyrkiske journalister fra avisen Cumhuriyet blevet dømt for at afsløre statshemmeligheder. De to journalister blev dømt for artikler om, at den tyrkiske efterretningstjeneste angiveligt har sendt våben til oprørere i Syrien.

De to journalister blev idømt henholdsvis fem års fængsel og fem år og ti måneders fængsel. En række pressefrihedsorganisationer har protesteret over dommene.

Den ene af de to journalister, Can Dündar, overlevede kort før dommen et attentatforsøg på åben gade, hvor en mand affyrede tre skud.

Nu har vi lige set et forløb, hvor to journalister idømmes årelange straffe, og den ene forsøges myrdet på åben gade. Er det ikke bevis på, at I i det store billede ikke har flyttet noget i forhold til pressefriheden i Tyrkiet?

»Jeg tror, det er bevis på, hvor hamrende svært det er. Vi har haft en periode, hvor antallet af fængslede journalister i Tyrkiet gik ned, men nu går det i den stik modsatte retning. På den måde har du ret. Tyrkiet er et ekstremt politiseret samfund. Men hvad er alternativet? Vi kan ikke bare sige, ”det kan vi ikke gøre noget ved”,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

»Det er da beskæmmende, at journalister udsættes for det her, og det er da ærgerligt, at vi bruger al den tid på Tyrkiet, når der er så mange andre emner, vi kunne bruge tid på i Europa. Men vi skal holde fast i, at hver eneste gang, vi hjælper nogen, har det værdi,« fortsætter han.

Ser fagforeninger som en rest fra Sovjet

Mogens Blicher Bjerregård trækker tråde fra Tyrkiet til lande som Polen, som efter hans mening også har en meget politiseret debat om pressefrihed. Han mener også, en del af problemet er, at man ikke har tradition for at organisere sig i fagforeninger i store dele af Syd- og Østeuropa.

»I denne uge er jeg i Serbien, hvor det netop handler om at styrke Balkan-landenes journalistforbund. Hvis vi kan styrke de uafhængige forbund i landene, betyder det enormt meget. Men mange journalister skyr fagforeninger. De ser dem som en rest fra tiden under Sovjet. De kolleger skal vi række ud til.«

Mogens Blicher Bjerregård har også en anden mærkesag, som foregår i hjertet af EU: Påvirkning af politikerne.

EFJ bruger en stor del af sine ressourcer på at overvåge, hvad der foregår i EU-institutionerne og præge lovgivningen på medie- og journalistikområdet.

»Det er en del af EFJ's eksistensberettigelse, at vi følger de europæiske organisationer på tæt hold. Det skal vores medlemsorganisationer kunne stole på.«

Jeg kan ikke spille de andres spil

Han peger på den kommende EU-lovgivning, der ændrer reglerne for ophavsret. Og så fremhæver han, at EFJ arbejdede hårdt for at få tilføjet en undtagelse til nye regler om forretningshemmeligheder, så reglerne ikke rammer journalister.

På EFJ's generalforsamling blev det dog diskuteret, at EFJ måske har sikret journalister, men ikke whistleblowere.

»Efter den diskussion er vi omgående gået i gang med at sikre, at der også tages hensyn til whistleblowere,« siger han og peger igen på, at metoden vil være dialog med lovgiverne.

I det hele taget siger Mogens Blicher Bjerregård ”dialog” mange gange i løbet af interviewet.

Du mener, at løsningen er dialog. Med EU-systemet, med de tyrkiske myndigheder. Hvorfor er det den rette strategi frem for at melde klart ud og lave larm?

»Det er den strategi, jeg altid har forfulgt. Jeg vil nærmest kalde den empirisk bevist. Man får ikke resultater ud af at møde aggressiv fremfærd ved selv at være aggressiv. Jeg har netop holdt oplæg om hatespeech og propaganda i Riga. Mit svar er: Lad være at svare med propaganda. Vi skal ikke spille de andres spil. Jeg kan i hvert fald ikke, så må man sætte en anden i spidsen. Jeg tror på, det skaber resultater at lytte og være i dialog,« siger Mogens Blicher Bjerregård.