Der skal skæres 350 stillinger i Det Berlingske Officin, hvad enten de enkelte aktiviteter går godt eller skidt. Koncernchef Lasse Bolander kalder det intelligente besparelser. Medarbejderne truer med at svare igen i en international aktion mod David Montgomery.
Sparerunde. Kort før Mecom Group overtog Det Berlingske Officin og resten af Orkla Media, fortalte selskabets bestyrelsesformand David Montgomery ifølge en sejlivet anekdote, hvordan han normalt opererer, når han overtager et selskab.
»Jeg går ind til direktøren og spørger, om han kan skære 10 procent på budgettet. Hvis han svarer nej, fyrer jeg ham.«
Efter en lille kunstpause tilføjede Montgomery med et stille smil: »Men når det gælder Det Berlingske Officin, er 10 procent jo langtfra nok.«
Præcis hvilke krav, David Montgomery har forelagt Berlingskes nye koncernchef Lasse Bolander, fik man et første fingerpeg om, da Bolander for en uge siden fremlagde en omfattende spareplan.
350 stillinger eller rundt regnet 175 millioner kroner skal barberes væk i løbet af de kommende to år. Det svarer til hver ottende stilling.
Medarbejderne i koncernen var næppe overraskede over, at der ville blive skåret, men omfanget kom alligevel bag på de fleste og måske især i de selskaber, hvor det går fornuftigt med indtjeningen.
På Berlingske Tidende, som har været inde i en positiv udvikling de senere år, vedtog de journalistiske medarbejdere en udtalelse, hvor det blandt andet hedder:
»Vi er bestyrtede over, at der skal afskediges medarbejdere i en situation, hvor vores avis efter talrige sparerunder igen har økonomisk fremgang og atter giver stort overskud.«
Men ser man på de internationale erfaringer i kølvandet på Mecoms ekspansion, er fyringsrunden forventelig.
Kjetil Haanes er koncerntillidsmand i Mecom Europe, og han fortæller, at fremgangsmåden har været stort set den samme overalt.
»I Warszawa er hver ottende medarbejder blevet afskediget på dagbladet Rzeczpospolita. På Hamburger Morgenpost, der er delvist ejet af Mecom, er det hver sjette. I Limburg i Holland har de fået besked på at fyre hver tiende. Det er ikke overraskende, men alligevel en trist konsekvens af at Orkla solgte til en mand uden penge,« siger han.
I Norge har planen hidtil været, at 120 ud af 1800 ansatte skulle skæres væk i 2007, men Kjetil Haanes forventer, at det kun er første skridt. Ganske vist klarer de norske selskaber sig godt i forhold til for eksempel de danske, men Kjetil Haanes tror ikke, det betyder, at Norge er fredet.
»Hvis det går skidt nogle steder, kan man kompensere for det ved også at skære der, hvor det går godt. Så kravet vil nok være, at Norge når op over de 15 procent i driftsmargin, som vi nu ligger på, ellers kan Montgomery ikke levere det udbytte, han har lovet aktionærerne allerede i 2008,« siger han.
For Kjetil Haanes handler det nu om at komme i dialog med Montgomery.
»Hvis sparerunderne går ud over kvaliteten af udgivelserne, så risikerer vi at ødelægge forretningen på længere sigt,« siger han.
Set ovenfra virker det med andre ord, som om Montgomery har placeret sig i førersædet på den helt store grønthøster, som han styrer hen over høj som lav i hele Mecom Group.
Men Lasse Bolander protesterer kraftigt over for den analyse.
»Det, vi vil gøre i Berlingske, er netop et modstykke til grønthøstermetoden. Vi kalder det intelligente besparelser. I stedet for at tage lidt over det hele, ser vi nærmere på produkt for produkt og proces for proces og spørger: Hvor laver vi det samme to gange?«
Lasse Bolanders forgænger Joachim Malling splittede Det Berlingske Officin op i et utal af små og mellemstore aktieselskaber. Nu skal de på ordre fra Montgomery lægges sammen igen, og det betyder, at en række administrative stillinger bliver overflødige. Den proces er allerede i gang, og på ledelsesplan er der også ved at blive tyndet ud i organisationen. Senest er Erik Meier Carlsen blevet fyret fra B.T.s chefredaktion, Flemming Højbo blev tilovers som chef på Berlingske Nyhedsmagasin, og Dansk Journalistforbunds tidligere formand Lars Poulsen, der ellers har gjort lynkarriere i Det Berlingske Officin, er forsvundet fra Berlingske Tidendes chefredaktion. Men det er kun begyndelsen. Sammenlægningen af De Bergske Blade og
Århus Stiftstidende vil eksempelvis koste en række medarbejdere jobbet.
I første omgang har Lasse Bolander lokaliseret 200 årsværk, der kan undværes, og her går de redaktionelle medarbejdere stort set fri. Men i anden runde skal yderligere 150 skæres fra, og det kan i høj grad komme til at gå ud over journalisterne.
»Vi undrer os jo over, at der efter de mange fyringsrunder, vi har været igennem, stadig skulle være så meget overflødigt fedt tilbage. Derfor tager vi også udmeldingen fra Lasse Bolander som et oplæg til forhandling,« siger Lykke Wiborg Johansen, tillidsmand på Urban og medlem af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse.
Hun har som mange andre blandt de redaktionelle medarbejdere svært ved at forstå sammenhængen mellem fyringsplanerne og de ambitiøse redaktionelle målsætninger.
En bekymring hun deler med Jesper Termansen, tillidsmand på Berlingske Tidende.
»Vi har stadig til gode at se, hvad det er, der er så fantastisk intelligent ved planerne, og jeg tvivler på, at man kan nå målene alene ved at udnytte synergierne bedre. David Montgomery fortæller så, at man i Polen sælger bøger og vin ved siden af avisudgivelserne, men det er jo ikke noget, der for alvor batter, hvis man ikke sørger for at videreudvikle aviserne, så folk stadig har lyst til at betale for dem i fremtiden,« siger han.
Henrik Schultz, der som senioranalytiker i Danske Equities følger de nordiske medieselskaber tæt, har en anden indfaldsvinkel til spareplanerne. Han mener, det eneste problem ved dem er, at de kommer for sent.
»Hvis Orkla for alvor var gået ind i styrelsen af Det Berlingske Officin kunne man have skåret for flere år siden. Så havde man undgået den langsomme udsultning, vi har set i de senere år med flere sparerunder efter salami-metoden. For mig at se er der ingen vej uden om at organisere tingene på en anden måde,« siger han.
Henrik Schultz ser sparerunden og reorganiseringen af Berlingske som første skridt på en vej, der skal skabe større fleksibilitet for ledelsen. Det er langt lettere at flytte rundt på medarbejdere inden for én samlet koncern, end det er, når den er splittet op i mere end 40 enheder.
Uanset om der er tale om grønthøstning, salami-metode eller intelligente besparelser, skal David Montgomery dog ikke regne med at få gennemført sparerunderne uden sværdslag, formaner Kjetil Haanes.
»Hvis Montgomery ikke vil samarbejde, har vi andre metoder. Vi er 8000 ansatte, og vi er godt organiseret på tværs af landegrænserne. 8000 ansatte, der står sammen, udgør en betydelig magtfaktor,« siger han i mobiltelefonen fra Gardemoen Lufthavn ved Oslo. Han er på vej til Warszawa for at diskutere udviklingen med tillidsmændene på Rzeczpospolita.
Også i Danmark håber tillidsmændene på at blive inddraget i tætte forhandlinger om sparekravene.
»Men jeg vil godt understrege, at det ikke betyder, at vi har anerkendt sparemålet. Vi vil ikke tages som gidsler,« siger Jesper Termansen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.