»Vi har været ude i mange overvejelser, man ikke normalt støder på som journalist«

Berlingske har lanceret projektet #Sporet, hvor de har fået fuld adgang til data om en minister og et folketingsmedlem. Det har skabt usædvanlige etiske dilemmaer, fortæller journalist Lars Nørgaard Pedersen: »Vi kan jo godt blive enige med Sofie Carsten Nielsen og Jens Joel om at bruge deres data, men hvad med deres partiformænd, søskende eller Sofie Carsten Nielsens mand?«
28.04.2014 · 16:24

To danske politikere har givet Berlingske adgang til store mængder af deres personlige data fra blandt andet e-mails, telefonopkald og sms’er. Det er blevet til en række artikler og visualiseringer, som bringes i avisen og på B.dk/sporet. Formålet er at vise, hvad overvågning og logning af data egentlig betyder.

Projektet blev født på et brainstorm-møde for over et år siden, hvor journalist Lars Nørgaard Pedersen blandt andet havde skrevet "efterretningstjenester" på sin liste.

»NSA- og Edward Snowden-historierne har sat enormt meget dagsorden, men vi har med vores projekt hele tiden prøvet at udfordre hinanden på, hvordan emnet kunne blive så konkret, at min mor hjemme i Viborg også kunne få et indblik i, hvad det her betyder,« fortæller Lars Nørgaard Pedersen.

Kilde fra Chistiansborg ville være »det allermest giftige«

Emnet blev gjort konkret, da redaktionen fik ideen om at bruge en udvalgt person og undersøge de data, der fandtes på den pågældende. Og så faldt snakken på Christiansborg.

»I forhold til andre lande blev debatten om overvågning lukket meget ned på Christiansborg i efteråret, så derfor talte vi om, at det allermest giftige ville være at få nogen derfra med,« forklarer Lars Nørgaard Pedersen.

Redaktionen udviklede efterfølgende en række parametre, som de mulige medvirkende helst skulle opfylde.

»De måtte gerne være unge og bruge de sociale medier meget, og ideelt set syntes vi, det kunne være fedt, hvis vi kunne komme ind i selve regeringspartierne,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

Politikerne bringer sig selv i spil

Den radikale uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og det socialdemokratiske folketingsmedlem Jens Joel var blandt de første politikere, Lars Nørgaard Pedersen og hans kolleger tog kontakt til. Efter en række lange møder med de to politikere, lykkedes det at finde en form, som alle parter kunne være med til.

»De italesætter begge to i dag, at man må bringe sig selv i spil, hvis man vil have indsigt i, hvad det her virkelig handler om. De har været nysgerrige på at se, hvad vi egentlig kunne finde ud af om dem. Det var vi heller ikke selv klar over til at starte med,« siger Lars Nørgaard Pedersen om baggrunden for, at Sofie Carsten Nielsen og Jens Joel stillede op.

Men det lykkedes redaktionen at få adgang til »kolossale mængder af data« på de to politikere, fortæller han.

Folketinget og TDC skulle være med

»Det har været en meget lang proces. Nogle gange har vi kunnet indhente data, andre gange har de selv sendt anmodninger af sted, og så har vi så afhentet data, så snart det var klar,« siger han og giver et eksempel på en dataindsamlingsproces, hvor journalisterne fik tilsendt data direkte:

»Vi ville gerne have deres teledata. Så første skridt var at spørge politikerne, om de var cool med, at vi også kunne se, hvem de havde ringet og sms’et til. Det er Folketingets mobiltelefoner, de bruger, og det er TDC, der logger alle deres data. Næste skridt var derfor at få TDC og Folketinget med på det også. TDC var først ikke særligt interesserede, og Folketinget skulle undersøge, om de overhovedet kunne udlevere det data, fordi det er deres telefoner. Men det endte med, at både TDC, Folketinget, Sofie Carsten Nielsen og Jens Joel var med.«

De data, Berlingske har fået, stammer fra perioden efteråret 2011 og frem til 2014. Både Sofie Carsten Nielsen og Jens Joel blev valgt ind i Folketinget i september 2011.

Ud over Lars Nørgaard Pedersen er Eva Jung også journalist på projektet. De har i alt fået hjælp af omkring 20 medarbejdere på Berlingske, herunder Jesper Woldenhof, der har stor erfaring med dataarbejde, programmør Zoran Todorovic og fotograf Mads Nissen.

Nødvendigt at oversætte data

Efter data var indsamlet, skulle det bearbejdes, for at journalisterne kunne forstå det og arbejde videre.

»Vi har skullet bruge forskellige programmer for at oversætte noget af det indsamlede data. Det var nødvendigt for, at de programmer, vi ville bruge til at illustrere og fortælle historien grafisk, som for eksempel Excel og Google Maps, kunne bruge det data,« forklarer Lars Nørgaard Pedersen.

Han har også selv siddet og arbejdet med det, der hedder metadata. Det er bl.a. information om afsender og modtager af en e-mail samt tidspunktet for afsendelse og modtagelse.

»Bare ud fra de informationer er det lykkedes os at skrive dagens historie om det interne tæskehold i Socialdemokratiet. Og det er altså uden at se på noget skrevet indhold i de ca. 6.000 mails fra Jens Joel, jeg har siddet med,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

Mængden af data er grænseoverskridende

Ud over at bringe overvågnings- og logningsdebatten »ned i øjenhøjde med hr. og fru Danmark«, har det været en del af formålet at vise, hvad data kan sige om enkeltpersoner.

»Der har ikke været særlig mange konsekvenshistorier, og derfor prøver vi at vise det. Show it, don’t tell it,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

Han fortæller, at det har været en udfordring at vise, at data på den ene side godt kan være farligt eller grænseoverskridende - selv om avisen på den anden side har fået nogen til at give adgang til det ganske frivilligt.

»Lidt simplificeret kan man sige, at hvis du først stiller frivilligt op, så er det, fordi du selv har en grundlæggende følelse af, at du ikke har noget at skjule. Hvis Sofie Carsten Nielsen havde haft en affære, var hun nok ikke gået med til det. Så det, vi prøver at vise i stedet, er, at alene mængden af data og mønstrene i data kan være grænseoverskridende. Og det siger dagens historie om netværk i Socialdemokratiet noget om. Alene ud fra information om modtager, afsender og tidspunkt for en række mails kan vi placere socialdemokraterne internt,« forklarer Lars Nørgaard Pedersen.

De etiske overvejelser var de sværeste

Ud over den udfordring har noget af det sværeste ved projektet været de ekstra etiske overvejelser, fortæller Lars Nørgaard Pedersen.

»Vi har været ude i mange overvejelser, som man normalt ikke støder på som journalist. Vi kan jo godt blive enige med Sofie Carsten Nielsen og Jens Joel om at bruge deres data, men hvad med deres partiformænd, søskende eller Sofie Carsten Nielsens mand for eksempel? De indgår jo også i data. Så det har været en lidt speciel situation, fordi jeg som journalist normalt ville have modtaget denne her form for information ved aktindsigt eller lækage, hvor jeg ville have kunnet skrive frit,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

Derfor har redaktionen, når det var nødvendigt, bedt de medvirkende om at tale tingene igennem med eksempelvis partiformanden eller ægtefællen.

»Vi havde en interesse i, at det var helt sikkert. Det ville være surt at lægge projektet ned efter at have behandlet data i fire måneder. Så vi har faktisk behandlet det, som om det var en almindelig artikel med fuld forelæggelse eller orientering af alle dem, der bliver nævnt,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

Kilder orienterede andre kilder

Den proces har dog også været lidt anderledes, da det ikke var journalisterne selv, der ringede rundt til de kilder, der også kom med i historierne.

»I dagens historie om Socialdemokratiet har det for eksempel været Jens Joel, der selv har ringet rundt og orienteret folk. Hvis der har været forhold, der var journalistisk relevante, har vi selv taget snakken med kilden. Men vi gjorde det på denne her måde, fordi det jo er Jens Joels eller Sofie Carsten Nielsens egne data, der ligger til grund for historierne,« forklarer Lars Nørgaard Pedersen.

Det har også været en udfordring at udlevere så megen data om nogen, uden at "save dem over".

»Det er vigtigt at få understreget, at når vi vil vise, at data er farlige, så har vi ikke en intention om at save Jens Joel eller Sofie Carsten Nielsen over, efter at de har givet data til os, men vi har en interesse i at vise, hvor meget du kan lære af metadata, og hvordan det kan blive politisk farligt, selv om det data er så begrænset,« forklarer han.

»Vi er stadig journalister, og de er stadig magthavere, og vi er sat i verden for at holde øje med dem, men når de viser os så voldsom en tillid, forpligter det os særligt til at behandle dem ordentligt.«

Kommentar

Seneste jobopslag

Digital redaktør til magasinet 360°

Magasinet 360°
Ansøgningsfrist: 25.06

FOA søger en art director/visuel redaktør

FOA
Ansøgningsfrist: 13.08

Studentermedhjælp til presse, web & kommunikation

Roskilde Kommune
Ansøgningsfrist: 22.06

DELUCA DOKUMENTARisten søger tilrettelægger

DELUCA DOKUMENTARisten
Ansøgningsfrist: 22.06

Webredaktør til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 28.06

PRINTREDIGERENDE - PRINTCENTRALEN ESBJERG

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 29.06

Webskribent til TV 2 Vejret

TV 2
Ansøgningsfrist: 25.06

Visuel historiefortæller der vil ændre verden

Oxfam IBIS
Ansøgningsfrist: 24.06

Læger uden Grænser søger en erfaren Social Media medarbejder

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 25.06

Digital journalist til SoMe

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 25.06

Presse- og kommunikationsrådgiver til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 21.06

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08

DR Nyheder søger freelancejournalister

DR
Ansøgningsfrist: 20.06

Pressemedarbejder til Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 22.06

Presse- og kommunikationsmedarbejder til HK HANDEL

HK Handel
Ansøgningsfrist: 24.06

Dagsordensættende pressekonsulent

HK Privat
Ansøgningsfrist: 21.06

Corporate Visual Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 20.06

LEDENDE REDAKTØR TIL VICE.COM

VICE Danmark
Ansøgningsfrist: 19.06