search

»Vi har mindre tid til at lege detektiver«

Fremtiden tegner dystert for kritisk lokaljournalistik, mener tidligere prisvinder Sys Andersen fra Kolding. »Det hænger uløseligt sammen med, at vi på aviserne er nødt til at spare,« siger hun til Journalisten.dk.

Fremtiden tegner dystert for kritisk lokaljournalistik, mener tidligere prisvinder Sys Andersen fra Kolding. »Det hænger uløseligt sammen med, at vi på aviserne er nødt til at spare,« siger hun til Journalisten.dk.

JydskeVestkysten har ikke leveret nok kritisk journalistik i 2011. Sådan lyder dommen fra chefredaktør Peter Orry i et interview med Journalisten.dk tidligere i dag.

Sys Andersen er enig. Hun er journalist på JydskeVestkystens redaktion i Kolding og har tidligere vundet den såkaldte Flid-pris, der gik forud for Spadestiksprisen for kritisk lokaljournalistik.

Er du enig i, at der ikke er nok kritisk journalistik hos JydskeVestkysten?

»Ja, det er jeg faktisk. Vi har nogle lokaljournalister, der er rigtig dygtige til at grave. Men jeg har ikke set det projekt, hvor jeg tænkte 'hold da kæft, der er en kandidat til Spadestiksprisen'. Jeg har heller ikke selv haft store undersøgende projekter i år,« siger Sys Andersen til Journalisten.dk.

Chefredaktør Peter Orry har heller ikke indstillet nogen projekter fra JydskeVestkysten til Spadestiksprisen i år.

Sys Andersen lavede sit sidste større graverprojekt i sommeren 2010. Det handlede om Kolding Kommunes pengeforbrug til at købe designermøbler og kunst til rådhuset uden om budgetterne.

»Det kræver meget at lave sådan et projekt som lokaljournalist. Du har altså 10-12 sider, der venter hver dag, og kun fem-syv mand, der skal fylde dem ud. Nogle er syge, andre har ferie, og du har et stofområde, der skal passes. Det handler om at hive nogle dage ud af kalenderen. Det er svært at finde tid til det, men det handler også om at vise hensyn til kollegerne, der har travlt,« siger Sys Andersen.

JydskeVestkysten har en graverpulje, der i 2012 beløber sig til 120.000 kroner. Pengene kan søges af lokaljournalister, så der kan hyres en vikar, imens de forfølger et graverprojekt.

Tanken er god, men en graverpulje gør det ikke alene, mener Sys Andersen.

»Det er også et spørgsmål om at finde den gode historie. Det er rigtig fint, at vi har en pulje, som vi kan søge. Men du skal ret langt i processen, før du ved, om der faktisk er en historie, og tør søge. Da jeg var så langt med historien om designermøbler, så skulle jeg ikke sidde og søge penge – så skulle historien bare køre,« siger hun.

Hvorfor mangler den kritiske journalistik?

»Fordi den tager tid. Kravene på lokalredaktionerne bliver strammet, og sådan er det bare. Vi skal levere til flere platforme, og vi bliver færre til at gøre det. Så det er en næsten gudsgiven logik, at så er der ikke tid og kræfter til at lave så meget graverjournalistik.«

Hvad drømmer du om bliver anderledes, for at I kan lave bedre undersøgende journalistik lokalt?

»Det har selvfølgelig noget med ressourcer at gøre. Det hænger uløseligt sammen med, at vi på aviserne er nødt til at spare, og så får vi mindre tid til at lege detektiver,« siger Sys Andersen og fortsætter:

»Det kræver en meget mere bevidst satsning – fra dag til dag. De graverprojekter, jeg har været med til at lave, de starter jo ikke som projekter. Det er bare en lille snøvs, du støder på, og så bruger du tiden på at tjekke, om der er noget i den, måske søger du et par aktindsigter, i stedet for at springe videre for at få fyldt avisen. Den ene historie har bare fulgt den anden. Graverjournalistik tager tid.«

Hvis I skal have Spadestiksprisen i 2012, hvad skal der så ske?

»Vi skal bruge flere penge og ansætte flere journalister. Men det er jo helt urealistisk, sådan er virkeligheden bare ikke for printmedier i 2012. Det er jo utopisk.«

Det lyder lidt dystert, hvis det er helt urealistisk ..?

»Ja, jeg kan godt høre, det er lidt dystert. Men sådan er det måske. Vi skrivende journalister er starten af fødekæden. Jeg sidder i Kolding, og hvis der pludselig sker noget i forvaltningen her, så opdager vi det. Rigtig meget starter som de små snøvser ude hos os, som de landsdækkende medier aldrig ville have fundet. Så det er da dystert, hvis vi ikke har ressourcer til at finde de historier,« siger Sys Andersen.

Journalisten.dk sætter i denne uge fokus på den kritiske lokal- og regionaljournalistik. Hvordan går det?
Læs også interviewet med Spadestiksprisens medstifter Bruno Ingemann samt interviewet med JydskeVestkystens chefredaktør, Peter Orry.

Kommentarer
2
Marianne Thorø
08.11.11 06:56
Re: »Vi har mindre tid til at lege detektiver«
Sys Andersen rammer fuldstændig hovedet på sømmet og det er mig helt ubegribeligt at Peter Orry ikke selv kunne forklare den manglende kritiske journalistik i sin avis med nedskæringer efter nedskæringer.
Det siger sig selv at der skal ressourcer til at grave et spadestik dybere med historierne, men som avishusene drives i dag skal der produceres, produceres og atter produceres så meget overfladisk stof til spalterne, at der ikke levnes tid og overskud til at komme lige dét dybere i historien som ender med kritisk journalistik. 
Jeg synes det er synd at lokaljournalistikken i dag ikke har ressourcerne til at lave mere ved de "snøvser" som Sys Andersen kalder dem :-)
Fremhævet af Journalisten
Lene Charlotte Nielsen
12.04.12 10:36
Re: »Vi har mindre tid til at lege detektiver«

Jeg har refereret til denne side med et lille citat fra Sys Andersen i mit blog indlæg på avisen.dk, hvor jeg med mine beskedne skriverevner prøver at råbe jer op i bloggen der har navnet "digtekonen"  Jeg er en slags digter, men skriver om sandheden og er ikke længere en stille eksistens, men siger hvad jeg føler, mener og tænker.

Men har dog brug for jer, til at opdage bag facaden..  Som disse to emner .. 

Fx i Lolland kommune, hvor løntilskuds-pædagogen (jeg) fik besked om at ledige stillinger kun kunne søges internt, og selvom jeg havde ansættelsesbrev på de 26 uger, var jeg ikke en af dem.. Skrev debatindlæg om Nepotisme på avisen.dk og sendte til BUPL og HR afd. i Lolland kommune. Så blev det pludselig opslået, men kun for at lukke munden på mig, og jeg vidste godt jobbet ikke kunne blive mit efter.Jeg kunne gå ude på legepladsen mens de fastansatte havde personalemøder og ude ved indgangen satte de et skilt op Lene N  Løntilskud..  ( læs  tal ikke med hende om noget vigtigt) 

http://avisen.dk/blogs/digtekonen/nepotisme-i-provinsen_32953.aspx

Så er der sagen om kæmpevindmøller:

Denne sag har været omtalt i Folketidende, men sjovt nok er google funktionen ikke helt god..  læserbrevsindlæg findes ikke længere..  Folketidende er vel ikke fedtet ind i sovsen om de vindmøller, der kommer til at skæmme en lille flad og uendelig smuk ø?

Håber nogen får kæmpevind møllerne ved Knudtenborg stoppet..

Jeg har i efteråret lagt øre til et fyldt forsamlingshus i Hunseby, og debatten kører fortsat.

En masse hjerteblod. Folk der får Knudtenborgs fede nye grønne poltisk korrekte to himmebjergs høje vindmøller sat i deres lille landsby..

Midt i den enestående natur.

Der var mange lokale stemmer der forstummede i mødet med levebrøds politikeren den mig uforståeligt socialdemokratiske og miljø ansvarlige Gert mortensen. Han var glat som en ål og hoven i sin magt . Nedgjorde alle der kom med indlæg om støj gener og de psykiske påvirkninger de mega vindmøller giver lille hyggelige hunsebys borgere som rammes. Ejeren af Knudtenborg har brug for at vise en grøn profil og scorer tilskuddene..men vil ikke have dem i parken....  Så fandt jeg dette og efterlyser nogen der var med til mødet ?  

Og jeg undrer mig tilstadighed over at alle tekniske opfindelser som er udviklet fra jeg blev født i 1955 kun er blevet mindre, og mindre og mere og mere avanceret micro størrelse..., men den gamle hyggelige mølle fra Gamle dage, er kun blvet større og større, fylder mere og mere og skal produceres og bortskaffes igen efter brug..

Vi har Luften, solen, bølgerne rundt om landet .. Opfindelser efterlyses og mafia møllefolket afsløres.. Jeg vil gerne vide om Lollands kommunes Gert Mortensen m.fl. på nogen måde har økonomisk andel i møllevirksomhed privat?

Kronik: Et liv med vinger

Posted on 2. november 2011 by webmaster| Leave a comment

Dagens kronik i Lolland-Falsters Folketidende bringes med tilladelse af forfatteren.

Et liv med vinger. Det lyder himmelsk, men det er et helvede – et helvede af blink, skygger og støj. Sådan er det i hvert fald for dem, der bor i nærheden af de lovligt opstillede ”kun” 135 meter høje vindmøller i Bindesbøl i Vestjylland. De bliver syge, de kan ikke sove, de må tage hjemmefra i weekenden for dog at få sovet lidt i løbet af ugen, de må sætte plader for vinduerne for at kunne være i huset, de kan ikke opholde sig i haven – se selv videoklip og interviews på www.stilhed.eu.

Et liv med vinger – det er hvad Lolland Kommune nu sammen med Knuthenborg Park ønsker at give de mennesker, som bor i op til 5 kilometers omkreds af tre 149,9 meter høje industrielle kæmpevindmøller, som de ønsker at opstille langs Knuthenborg Allé. Det er borgerne i Hunseby, Maglemer, Maribo, Nørreballe og Bandholm, foruden dem, der bor i det åbne land. De risikerer at få et liv med vinger – i blink, skygger og støj, ikke mindst lavfrekvent støj, som rækker flere kilometer, har let ved at trænge ind i huse og som gør folk syge. Lavfrekvent støj kan sammenlignes med den rungen, man fornemmer i kroppen, når en lastbil i nærheden står i tomgang.

Et liv med vinger

Et liv med vinger – det må ikke blive fremtiden for borgerne i området Hunseby, Maglermer, Maribo, Nørreballe og Bandholm. Derfor er vi nu en stor gruppe borgere, der har skrevet individuelle indsigelser til kommunen. Vi har ret til og forventer at blive hørt, men signalerne fra Lolland Kommune er nærmere at vi vil blive overhørt: Tallene er lige meget, borgerne er lige meget, virkeligheden er lige meget. Det var det indtryk, vi fik på borgermødet den 20. september. Sådan er det ikke i adskillige andre kommuner, f.eks. Svendborg, hvor byrådet har besluttet, at man nu kun må opstille vindmøller på højst 80 meter af hensyn til borgernes helbred. Og i Ringsted har man sat en stopper for kæmpevindmøller på land med henvisning til, at fremtidens vindmøller skal stå på havet.

Et liv med syge vinger

Den 29. september 2011 blev en undersøgelse fra New Zealand offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ”Noise & Health”. Undersøgelsen dokumenterer, at mennesker bliver syge inden for en radius af min. 2 km af ”kun”125 meter høje møller (i bakket terræn) og inden for en radius af 5 km er mennesker generet af vindmøllerne.

Adskillige undersøgelser påviser, at mennesker med møller som naboer lider af hovedpine, svimmelhed, kvalme, hjertebanken, irritabilitet, koncentrations- og hukommelsesproblemer. Mest markant er de kroniske søvnforstyrrelser, som øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme. Konsekvenser af søvnforstyrrelser er massivt dokumenteret i lægevidenskaben – søvnforstyrrelse giver øget risiko for Type 2 diabetes (dobbelt så stor risiko), forhøjet blodtryk, hjertesygdom (dobbelt så stor risiko), død (26 % øget dødelighed), nedsat immunforsvar foruden fedme og depression. Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller har oplyst, at naboer til Bindesbøl-møllerne (opstillet i 2010) har søvnproblemer og allerede er blevet syge. Arbejdsmedicinsk Klinik er i gang med at undersøge de berørte naboer.

Der findes ingen forskning, der endeligt fastslår, at vindmøllestøj ikke påvirker menneskers helbred negativt!

Syge borgere vil koste Lolland Kommune penge

Søvnløshed ødelægger ikke bare borgernes liv, men det vil også koste Lolland Kommune penge. Professor Poul Jennum, Center for Søvnmedicin, Glostrup, forsker i de enorme sociale og økonomiske omkostninger, der er ved søvnløshed. Næsten 20% af alle alvorlige trafikulykker implicerer, at føreren er søvnig – det koster samfundet store summer. Dertil kommer ulykker i hjemmet og på arbejdet, sygdom, nedsat arbejdsevne med deraf følgende lavere lønindkomst eller arbejdsløshed, hyppigere lægebesøg, hospitalsindlæggelse eller medicinforbrug – og de blødere omkostninger: de belastede eller brudte forhold, manglende energi på jobsøgning, tab af livsglæde. Alle disse forhold om søvnløshed og samfundsøkonomi undersøges af Center for Søvnmedicin. Lolland Kommune ønsker åbenbart at øge sine udgifter til syge borgere og tilmed påføre de lokale arbejdspladser store tab på arbejdsindsatsen.

Et liv med vinger i døgndrift

En industriel kæmpevindmølle kører i døgndrift. Da gældende dansk lovgivning er forældet i forhold til de nye industrielle kæmpevindmøller på op til 150 meters højde, indeholder den ikke differentierede støjgrænser for nat og dag når det gælder vindmøllestøj. Naboer til vindmøller er klart dårligere stillet end borgere inde i byen. Hvis vindmøllerne kommer op, vil Hunseby dag og nat ligge over det niveau, der er tilladt i industri om natten! Flyt derfor til byernes industrikvarter og bevar din gode nattesøvn!

Hollandske og amerikanske undersøgelser viser desuden, at vindmøller fysisk støjer op til 15 dB mere om natten på grund af ændringer i de meteorologiske forhold. Støjen er tilmed mere markant om natten i det åbne land, fordi den ikke sløres af anden baggrundsstøj.

Firedobbelt booking af samme mark?

Lolland Kommune har i Kommuneplan 2010-2022 udpeget ”møllemarken” både som friluftsområde og som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Den samme mark er også udpeget som forbindelsesområde mellem Bandholm og Hunseby/Maglemer/Maribo med cykel- og gangstier i det igangværende store rekreative projekt “Porten til Lolland” (budgettet er på 9 mill. kr. fra Fonden Real Dania og Lolland Kommune). Det er her mennesker skal gå tur, ride, cykle, rekreere sig. Det passer fint med kommunens mål: ”Mulighederne for at dyrke friluftsliv og fysisk aktivitet skal styrkes”. Men nu prioriterer kommunen åbenlyst Knuthenborg Parks interesse i at tjene penge på industri i landzone, frem for at fremme friluftslivet og dermed fastholde og tiltrække indbyggere og turister. Hvis tre industrielle kæmpevindmøller sættes op, vil de ødelægge områdets store rekreative værdi og det vil også være i direkte modstrid med målet for ”Porten til Lolland” – målet er at ”understøtte debatten om udkantsområdernes fremtid og værne om alt det, som ikke findes i byerne: natur, god plads og fred og ro.”

Alle får vinger

Når man har læst sagsbehandlingen, lokalplanen og den tendentiøse og bagatelliserende Miljørapport og har sat sig ind i den helbredsskadelige støj, så er det helt ufatteligt, at Lolland Kommune fortsætter planlægningen af industrielle kæmpevindmøller udlagt på ikke mindre end 11 områder jævnt fordelt i kommunen. Alle får vinger. Har Lolland Kommune virkelig råd til sådan et liv med vinger?

Hanne Margrethe Tougaard

Vestergade 6

4990 Sakskøbing

medlem af Møllegruppe Knuthenborg.

Udvalgte kilder:

Professor Henrik Møller, Aalborg Universitet: En analyse af lavfrekvent støj fra store vindmøller Lund Symposium 2011. Lavfrekvent støj fra store vindmøller, 2011. Breve og artikler, 2010-2011.

Læge Christian Buhl: Vindmøller og helbred, 2010

Speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin, Mauri Johansson, læge Christian Buhl m.fl.: Kritikpunkter til ”Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter”, 5.5.2011

Professor Poul Jennum, Center for Søvnmedicin, Glostrup: Søvnlidelser koster kassen, 2010

Daniel Shepherd, McBride, Welch, Dirks, Hill, The University of Auckland, New Zealand: Evaluating the impact of wind turbine noise on health-related quality i: Noise & Health, 13/2011, 29.9.2011

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller: www.stilhed.eu

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen