search

Vi fryser.. ind med Løkke!

"Dengang på ekstrabladet.dk vidste vi alle, hvad vi lavede. Vi var de tabloide. Vi gik efter manden, det personlige. Ind med det hele - det brænder så godt. Klik. Men i dag er det halmfyr i alle hjem, også hos DR og TV 2 og Berlingske og Jyllands-Posten og ikke mindst Politiken," skriver Anders Kjærulff

’Some people lose their sense of proportion. Ive lost my sense of scale’
Will Self

Der findes en Jumbobog-historie, jeg læste som barn, og den handler om Anders And og ungerne i et båd-ræs mellem Von And og Anderbilt på en flod med hjuldampere. Desværre løber Joachim og Anders tør for kul og begynder derfor at brænde dele af skibet for at komme frem. Det samme gør Anderbilt. De brænder skorstene og stole og gulv og kahyt og ror.
Mod målstregen er der intet tilbage, og begge skibe synker.

Dampskibe er i dag en håbløs romantisk metafor, så lad os tage et mere moderne, sågar engang fornuftigt men nu befængt eksempel: Et halmfyr! Sådan et, hvor man fyrer og fyrer mere og mere.

Men hvorfor taler vi i det hele taget om hjuldampere og halmfyr? Lad os da tale om Lars Løkke Rasmussen ligesom resten af landet og ikke mindst alle medierne, der er gået så meget i selvsving, at de i løbet af de seneste dage er nået til at analysere, hvad der foregår, imens og endda FØR det foregår. Klik!

I skrivende stund er der Løkke-tale overalt. Det er endeløst og småsnakkende som denne klumme, og det er ikke blot ude af proportioner, det er uden for enhver målestok. Nogensinde. Klik.

For at vende tilbage til hjuldamperen, så har medierne i Løkke-sagen efterhånden forladt hjuldamperen helt og er sprunget direkte i floden. De har taget en stak politiske redaktører og politiske kommentatorer med. Sagen er blevet dækket mere og mere, tættere og tættere, alle vil være først med mest. Klik.

Se på DR2, her er fra tirsdagens program: "DR2 Live: Krisen i Venstre, Kl. 16:00 – 20:00 ; Debatten direkte: Krisen i Venstre, Kl. 20:00 – 21:00 ; DR2 Live: Krisen i Venstre, Kl. 21:00 – 22:00 ; Løkke: Regnskabets time, Kl. 22:00 – 22:30 ; Deadline, Kl. 22:30 – 23:00 ; DR2 Live: Krisen i Venstre, Kl. 23:00 – 00:00.’

TV2 News kan jeg ikke tage. Godt det samme. Min hoved ville eksplodere af Løkke. Høhø, en vittighed på linje med niveauet i mit TV. Klik?

På Politiken kløede den politiske redaktør allerede tirsdag morgen på med at ’erfare fra en »særdeles troværdig« kilde, at Venstre skal have en ny formand, imens Berlingske fyrede med alt der kunne brænde – ’liveblog’ på forsiden dagen lang! Hovedpersonens fejltagelser, bilagssynder og nye tøj er blevet vendt og drejet og syet om igen og igen, og billedet af den svedende og utilpasse Lille-Lars fra Græsted genbruges og beskæres med skræmmende jævne mellemrum.

DR2 Debatten havde studiet fyldt med redaktører og politikere og en Suzanne Bjerrehuus, der måske siger fornuftige ting, men taler underligt. Jeg er bekymret. Men rolig nu, nogen har skrevet om det. Den er helt sikker, det har jeg læst på Facebook, det Facebook som Clement Kjærgaard og DR konstant vil have mig til at besøge for at debattere og deltage. Klik!

Jeg slukkede for tv’et. Håber DR er glade, nu jeg i stedet begyndte at klikke på et amerikansk multinationalt reklame- og datamining-selskab i stedet for dem… Derovre elsker de nemlig også klik.

Men klik er ikke det samme som en læser eller seer.

Klik er det samme som en frenetisk, hyperaktiv internet-surfer, der distræt og udbrændt speed-læser minimum 30 artikler før morgenmaden og fortsætter med det på jobbet, i toget og på toilettet. Den ideelle medieforbruger klikker bare. Klik.

Engang for meget længe siden, da jeg var på fast, kanonhøj løn og arbejdede for ekstrabladet.dk, var vi eksperter i hurtige, billige historier, ukronede konger i ting, der giver mange klik, og flodbåden var sunket for længst, og halmfyret blev varmere og varmere, og alle andre medier kiggede misundeligt i vores retning.

Så meget, at de begyndte at tænke: Vi vil også have sådan en maskine. Og det har de så fået – alle sammen.

Dengang på ekstrabladet.dk vidste vi alle sammen, hvad vi lavede: Vi var de tabloide. Det har altid været BT og EB’s natur. Vi var frække og skulle underholde. Vi gik efter manden. Det personlige.

Ind med det hele – det brænder så godt… Klik.

I dag er der halmfyr i alle hjem – også hos TV Avisen på DR og på TV 2 og hos Berlingske og Jyllands Posten og ikke mindst hos Politiken. De går efter manden. Bam! Der fik han den. Bolden ligger urørt i hjørnet.

Spillet er stort set glemt.

For nu tænker vi på Løkke. Vi har fokus. Alle sammen. Han må ind i halmfyret – og ja, han har været der før, men han kan tage det og fyrer vi helt op, ryger han i luften i en kaskade af personhistorier og analyser og vilde gisninger, vi kan få dage til at gå med! Et fyrværkeri! En fest! Endelig…

Løkke varmer så godt. Og vi fryser… Værre og værre fryser vi, for læserne er blevet klikkere, de sidder der bag skærmen – ikke med en avis i hånden eller passivt med kaffen i hånden, hvor VI kan måle dem, men med hovedet under armen, badet i breaking news på Facebook og Twitter. Og vi ved ikke, hvad vi skal gøre ved det. Men vi har fest. Og fokus. Klik…

Vi er bissende pressekøer foran Odense kongrescenter og på Kvæg-Torvet, og vi venter alle sammen på noget, på Lille-Lars, der med sit fravær bliver en tavs spærreballon over horisonten. Vores horisont!

Det er næsten som en af Helles raske ministerrokader, åh, dem elsker vi, de er dejlige, så handler det nemlig om personer igen, og det kan vi forstå. Det er en rigtig FEST, adgang kun for journalister. Seere og læsere og lyttere er vores gidsler, de kommer ikke ud levende, de skal blive siddende, der er BREAKING for fanden!

Men vi er trætte nu. Vælter næsten selv. Det har stået på i ugevis. Løkkeland for journalister. Er det kulmineret nu? Klik…

I mandags var jeg på Christiansborg til et samråd om overvågning af danskerne.

Det handlede om logningbekendtgørelsen. Kedeligt. Kompliceret. Og vanvittigt væsentligt. Det er den, logningsbekendtgørelsen, der betyder, at kildebeskyttelsen, ja DEN, ikke eksisterer, fordi samtlige telefonopkald og sms’er logges sammen med placeringen af såvel kilde og journalist. Logges og gemmes i et år. Sådan har det været siden 2006, vidste I det? Nej. Det gælder naturligvis ikke kun journalister – det gælder alle. Ingen synes at bekymre sig om det. Slet ikke journalister. Og hvad betyder det også, nu hvor vi kun taler med hinanden? Men hey, Justitsministeriet var netop kommet under pres som følge af en EU-dom, der har erklæret hele ideen bag logningsbekendtgørelsen for en grov krænkelse af borgernes privatliv.

Jeg mødte flere kolleger den mandag, på Borgen – de var helt glasøjede, rent instinkt.

‘Vi er alt for få på job’, sagde de.

‘Ja?’

‘Det er Løkke! Og der er for meget at lave – vi kan ikke nå det hele. Vi skal ringe til alle kredsformændene og være både her og i Odense og Viborg og hvad ved vi’, sagde de og løb videre med kamerahold og mikrofoner, videre ud til ventende sendevogne og taxabonbon i mellemtiderne.

Jeg var på cykel. Klik.

Til samrådet erklærede Justitsministeren, at Danmark intet forkert har gjort. Intet at komme efter. Hun sagde ikke et ord om borgerne. Intet om privatliv. Hun fortalte, at man droppede ’sessionslogningen’ – data-delen, den del der fylder mest, og som man ikke kan bruge til noget som helst. Det har aldrig virket.

Senere blev det udlagt til, at Justitsministiet nu ’ …fjerner overvågning af danskere på nettet’. Som om! Stod det til Karen Hækkerup ville hun helst kunne overvåge hvert skridt, danskerne tager på nettet, SÅ kunne vi forhindre ALVORLIGE forbrydelser. Hun var også åben for at genoptage sessionslogning – ligeså snart det virker… Klik?

Imens stillede jeg mig selv et par spørgsmål. Nogen skal jo gøre det. Jeg spurgte: Kan Løkke overhovedet proppes ind i det der halmfyr? Især nu, hvor han er vokset til at være større og vigtigere end alt andet i hele verden? Og hvad er egentlig brændværdien af politikere i disse dage? Forurener de? Og er det ikke farligt, når mindst 150 journalister, alle i mediehus-betalte, nystrøgne jakkesæt fra ’Zornig’, forsøger at få ham ind i halmfyret på samme tid? KLIK!

Jeg sov fem timer.

Da jeg vågnede, var Løkke uden for halmfyret. Han var stadig formand. Han og Jensen så glade ud. Og der var en sær metallisk gløden i horisonten. Som om nogen havde åbnet en luge i himlen og skovlet noget indenfor. Som var der et univers inden i universet og hul imellem dem.

Og jeg tænkte:

Det kan blive meget værre – værre end de 1000 kroner i honorar uden målestok og sten, jeg får for denne klumme, og det bliver det:
”Jeg bliver kun betalt to en halv cent for hvert klik på denne historie. Det er mere, end hvad 99,9 procent af bidragyderne på ’Medium’ får. Jeg har en universitetsuddannelse i journalistik til 60.000 dollar, jeg har skrevet i snart 10 år, og, lad os være ærlige, jeg er skide-kvik og rigtig god til det jeg gør! Men den algoritme, der bestemmer hvor meget jeg får for al den kunnen, er ligeglad med hvor god jeg er. Den er helt ligeglad med, hvordan denne historie er skrevet eller hvor mange års erfaring, jeg har. Det eneste der betyder noget, er hvor mange gange I klikker derude.”
Sådan skriver Erin Biba i medium.com – hun er en af fremtidens journalister – betalt per klik, per mand i halmfyret og det gik pludselig op for hende, at hun var den synkende floddamper.

Klik. Til spindoktorerne, der hver nat pakker sig ind i meningsmålinger og grafer og smyger dem om sig, De lyser som sole. Klik.

Vi ses nok i Halmfyret. Der er altid plads. Især nu, hvor Løkke ikke kom ind.
Stuver vi os lidt sammen, kan alle være der, mens vi skriger: ”Vi fryser… skru op!” Det bliver hyl. Det bliver en fest… Men det bliver ikke varmere.

Udenfor flyder floden. Uforstyrret. Klik.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen