Jyllands-Postens chefredaktør erkender, at dokumentationen i artiklerne om dødslisterne ikke opfylder de normale krav. Han forklarer, at der er tale om en ekstraordinær situation, hvor det ikke kan lade sig gøre at fremskaffe beviserne.

Det er søndagens top-historie. På forsiden, på forsiden af Indblik og på side 2 kan man læse, at der er intifada i Danmark, og at der cirkulerer en liste over jøder, der skal dø, blandt palæstinensere i Danmark.

Det får politiet til med alle midler at forsøge at få fat i folkene bag dødslisterne. Jyllands-Postens freelance-journalist Stig Matthiesen bliver aflyttet, afhørt og truet med fængsel.

Det var søndag den 11. august. Tirsdag den 3. september kan man i det kæreskrift, avisens advokat har sendt til Østre Landsret, læse at artiklen bygger på rygter om dansk- og arabisk retorik og tomme trusler.

Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste siger, at hvis der var tale om tomme trusler, så ville avisen naturligvis ikke bringe artiklen.

"Sætningen er advokatens juridiske udlægning – der er et vist spændingsfelt mellem jura og journalistik," siger Carsten Juste og fortsætter:

"Journalisten har forklaret mig, at han første gang blev præsenteret for påstanden som et rygte. Derefter researchede han for at få bekræftet, at det var rigtigt. Det er den forklaring, der er meget komprimeret i kæreskriftet, derfor kan det give anledning til misforståelser."

Carsten Juste kan godt bagefter se, hvorfor mange har opfattet det som om, at hele artiklen bygger på rygter og tomme trusler. Derfor er det vigtigt for ham at fortælle, at der er adskillige kilder inden for både politiet og PET, Politiets Efterretningstjeneste, der har bekræftet over for journalisten, at der eksisterer forlydender om lister over jøder, som palæstinenserne ønsker døde.

– Hvorfor accepterer JP en udokumenteret artikel?

"Kilder i det palæstinensiske miljø vil ikke træde frem, de vil selvfølgelig heller ikke underskrive en erklæring om, at sådan er det. Vi accepterer dokumention, der ikke lever op til sædvanlig standard i helt særlige, ekstraordinære situationer. Må jeg i al stilfærdighed henvise til Christiansborg-journalistikken. Hvor ofte bygger analyserne ikke på udokumenterede påstande?" spørger Carsten Juste.

Han fortæller, at journalisten ofte er ude i gråzonerne, han færdes ude i miljøerne, og det er hans særkende som journalist.

"Det kan ind imellem være lidt svært at få mere satte journalister til det," synes Carsten Juste og taler om tillid.

"Vi er klar over, at vi er på kanten, men vi gør det alligevel. Det er et spørgsmål om at have tillid til manden. Der er klart tale om en undtagelse, og vi taler det meget igennem med journalisten," siger Carsten Juste og tilføjer, at man ikke kan stille de samme krav om dokumentation til den type artikler som til for eksempel erhvervsjournalistik.

Til dr. phil. Bodil Dues retoriske gennemgang, hvor hun gennem sproganalysen viser, at artiklen virker som propaganda, siger Carsten Juste:

"Det synes jeg ikke, det er. Men min egen personlige holdning er da, at det altså ikke er israelere og slet ikke jøder i det her land, der går rundt og sprænger børn og uskyldige mennesker i luften."

Carsten Juste slutter med en bredside til de fastansatte medarbejdere på Jyllands-Posten.

"Vi betragter også kritiken af Stig Matthiesens artikler som et resultat af en faglig kamp på avisen, idet mange fastansatte har ondt i røven over, at Stig Matthiesen er freelancer, og at vi i vid udstrækning benytter os af andre freelancere."

Læs også: Aflytnings-kronologi, Rædselsfuld journalistik, Ren enkildehistorie og Politiaflytning