Den sikre og naturlige vej ud til læserne er ikke længere et avisbud med cykeltaskerne fyldt op med dagens vigtigste historier.

På redaktionerne bruger man hele tiden flere kræfter og mere tid på distribution af indholdet i takt med, at der opstår nye veje og nye platforme til at få historierne ud til brugerne.

Men hvordan kan medierne blive bedre til at bruge det væld af data om brugerne, der er fulgt med journalistikkens digitalisering? Og hvad gør udviklingen ved de klassiske journalistiske værdier?

Det skal journalist Lisa Merete Kristensen forske i de næste tre år, hvor SDU og Fyens Stiftstidende har ansat hende i en delt forskerstilling som såkaldt erhvervs-ph.d.

»Når medierne får mange læsere ind via Google og Facebook, så er vi nødt til at spille lidt med på algoritmernes prioriteringer. Den måde at prioritere indhold på er interessant i forhold til de værdier, vi har lært på journalistuddannelserne,« siger Lisa Merete Kristensen til Journalisten.

Konstant kvantitativt overload

Lisa Merete Kristensen skrev speciale om mediernes anvendelse af brugerdata, da hun færdiggjorde sin cand.public. fra SDU i 2014. Hun har siden arbejdet som freelancer hos DR. 

Hvilke udfordringer giver brugerdata i forhold til klassiske journalistiske værdier?

»Det er en udfordring, at de overhovedet er der. Vi er tvunget til at forholde os til brugerdata, fordi man ikke kan undgå at blive konfronteret med dem. Mange medier har købt softwareanalyser, og alle har som minimum en liste på deres site over de mest læste artikler og får derigennem nogle aha-oplevelser af, hvorfor så mange læste den og den artikel. Det udfordrer den autonomi, som journalister traditionelt har haft,« siger Lisa Merete Kristensen.

Dermed kan journalister ikke længere bare sidde i redaktionslokalerne og diskutere, hvad der er væsentligt for brugerne eller hvornår, mener hun.

»De forsideansvarlige sidder i forvejen og tænker på, at vi skal have noget på Facebook, når klokken er kvart i pendlertid, hvor folk sidder klar med deres smartphone,« siger hun og tilføjer:

»Medierne får hele tiden brugerdata ind om, hvordan stoffet performer digitalt. Der er et konstant kvantitativt overload, som skal tackles på en måde, så det fortsat passer ind i de journalistiske værdier og nyhedskriterier,« siger Lisa Merete Kristensen.

Et spørgsmål om, i hvilket omfang man vil bruge data  

Ifølge hende handler det om i højere grad at udnytte mulighederne for redaktionelt at anvende brugerdata ved at se på, hvilke måltal der giver mening for det enkelte medie, og hvilke mennesker man gerne vil nå på de forskellige platforme.

Hvilke brugerdata er medierne ikke gode nok til at bruge i dag?

»Jeg vil nødigt sige, at medierne ikke er gode nok til at bruge deres brugerdata. Det er også et spørgsmål om, i hvilket omfang man vil bruge data. Der er forskel på medier. Hos amerikanske Gawker Media aflønner man journalisterne efter, hvor mange unikke brugere de tiltrækker. Det er jo ret vildt, og det har vi ikke set i Danmark,« siger Lisa Merete Kristensen.

Hun peger på, at trenden lige nu peger mere i retning af at finde målemetoder og data, som er mere kvalitative.

»Tidligere gik medierne hovedsageligt op i kliktal, men der spreder sig en erkendelse af, at det er ligegyldigt, hvis folk alligevel klikker væk efter tre sekunder. Derfor er det blevet mere interessant for medierne at se på, hvor længe folk bruger på en artikel og ikke kun på kliktal,« siger Lisa Merete Kristensen.