search

Vi er blevet skarpere

  JydskeVestkysten er krympet fra broad-sheet til tabloid for seks måneder siden. Det har betydet betydeligt kortere historier. Skarpere vinklinger. Men også færre nuancer, mener nogle. OMLÆGNING. 62-årige Preben Nielsen er ivrig. Han går ned på knæ og begynder at lede i en stak scrapbøger, der står i en reol.

JydskeVestkysten er krympet fra broad-sheet til tabloid for seks måneder siden. Det har betydet betydeligt kortere historier. Skarpere vinklinger. Men også færre nuancer, mener nogle.

OMLÆGNING. 62-årige Preben Nielsen er ivrig. Han går ned på knæ og begynder at lede i en stak scrapbøger, der står i en reol.

»Det er det bedste ved formatskiftet,« siger han og begynder at bladre i de tykke gullige sider, hvor der møjsommeligt er klistret avisartikler ind.

Med dem derhjemme har han over 100 bøger med udklippede artikler fra JydskeVestkysten – og før det Vestkysten.

Preben Nielsen har klippet artikler ud i størstedelen af sit 41-årige journalistliv.

»2005, 2005,« mumler han nede fra gulvet.

»HER!« udbryder han og peger på en hel tabloidside, der er klistret ind i scrapbogen.

»Den kan lige være der.«

Han smiler og peger på en af de lidt oversete gevinster ved at gå fra broadsheet til tabloid: Avissiderne passer pludselig ind i scrapbogen.

Siden den 5. april i år er JydskeVestkysten udkommet i tabloid. Nøjagtig halv størrelse af tidligere. De fleste forudser, at tabloidbølgen i de kommende år vil rulle ind over Danmark. Både landsdækkende aviser og lokalaviser vil gå fra broadsheet til tabloid. Ligesom det allerede er sket i blandt andet Norge og Sverige.

Derfor er vi kommet til Esbjerg. For at prøve at finde ud af, hvordan formatskiftet påvirker journalistikken og det at være journalist.

Preben Nielsen har sat sig tilbage ved sit skrive-bord, hvor der naturligvis står to limstifter og en blå saks. Han er journalist på avisens Esbjerg-redaktion, og hvis man ser bort fra det med scrapbøgerne, erkender han blankt, at det har været en hård proces at blive kompakt.

»Det har ikke været rart,« starter han.

Preben Nielsen og hans omkring 150 redaktionelle kolleger har skullet vænne sig til, at nyhedsartikler højst må være 60 spaltelinjer. Og til at betjene sig langt mere af faktabokse, citatbokse og andre elementer, som kan supplere den korte og stramme nyhed.

»Omvendt,« siger Preben Nielsen hurtigt, »så må jeg indrømme, at jeg godt kan få øje på, at det er blevet bedre.«

Og så kommer han til en pointe, som bliver gentaget mange gange i løbet af en dag på JydskeVestkysten:

»Vi er blevet skarpere.«

Den påstand kan selvfølgelig skyldes pludseligt storhedsvanvid i den vestjyske hovedstad. Men Århusianeren Peter From Jakobsen, der har fulgt processen nøje er enig: Journalistikken på JydskeVestkysten er blevet skarpere.

Peter From Jakobsen er fagmedarbejder på Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE) og har været konsulent på JydskeVestkystens formatprojekt. Han har netop skrevet en større erfaringsopsamling, hvor to af de vigtigste konklusioner er:

Journalisterne skriver kortere. 22,1 procent, for nu at være helt præcis. Og de er blevet bedre til at vinkle.

»Bedre til at vinkle på læserens interesse, og bedre til at vinkle tydeligere,« siger Peter From
Jakobsen, der dog tilføjer, at der stadig er eksempler på uvinklede og 'flommede' artikler.

Peter From Jakobsen glæder sig over, at journalisterne er gode til at overholde reglen om de 60 linjer, som svarer til omkring 1.800 anslag – eller en halv A4-side i et worddokument.

»Avisjournalister har generelt en tilbøjelighed til at skrive derudad om løst og fast. Man ser ofte avisartikler skifte vinkel undervejs. Når det er en nyhed, så mener jeg, at det er en uskik. Derfor tror jeg i udgangspunktet, at det er super godt, at man strammer nyhedsartiklen til 60 linjer.«

JydskeVestkysten har faktisk i flere år forsøgt at gøre nyhederne kortere og strammere. Derfor var der tidligere et loft på 80 linjer, men mange journalister skrev længere. Nu bliver de 60 linjer til chefredaktionens store tilfredshed til gengæld overholdt.

Og selv Esbjerg-redaktionens nyhedshund er enig i, at loftet er meget fornuftigt.

»Man er jo nok lidt tilbøjelig til at skrive langt,« erkender Ken Mathiesen, der ofte 'sidder og nørkler' for at få fjernet de sidste to eller tre linjer, så linjeantallet rammer de 60.

Ken Mathiesen er i samme gruppe som Preben Nielsen, der har sit skrivebord bag en glasvæg.

Ken Mathiesen skutter sig i en vinterfrakke. Han er ikke rask, men der skal åbenbart mere til at holde ham fra hans slagmark af et skrivebord.

»Denne her tast er meget brugt,« forklarer han og klikker på F5-tasten.

På skærmen hopper en bredspaltet tekst over i en smal avisspalte, så man kan se, hvor mange spaltelinjer, der er skrevet.

Det er lidt besværligt. Men Ken Mathiesen nævner ligesom mange andre læserne som en vigtig grund til at skrive stramt. Læserne springer nemlig fra, hvis det bliver for langt. Og så er der ligesom ingen idé i at skrive langt, lyder logikken.

Men Ken Mathiesen er på den anden side ikke ukritisk over JydskeVestkystens forvandling til kompakt-avis.

»Det er en spændetrøje i forhold til kreativiteten,« konstaterer Ken Mathiesen, der helt er holdt op med at skrive 'kreative indledninger'.

»Det er bare lige på,« siger han.

Et andet problem er, at nyheder er forskellige. Nogle er mere komplekse end andre. Og nogle gange giver de 60 linjer ikke plads til alle nuancerne. Mener Ken Mathiesen og flere af hans kolleger.

»Der kan være tilfælde, hvor man har fire kilder og samtidig et svært tilgængeligt emne. Så er det svært med 60 linjer.«

Peter From Jakobsen fra CFJE er på baggrund af sin spørgeskemaundersøgelse og interviews godt klar over, at nogle føler, at kreativiteten og nuancerne er krympet væk. Men den ellers så venlige mand er iskold:

»Når folk læser nyheder, er de i informationssøgnings-mode. Det har nogle journalister ikke forstået. En lille beskrivende detalje, som fuldstændig fortæller historien, er selvfølgelig på sin plads. Men de omsvøb, som en journalist med en forfatter i maven kommer med, er en uskik. I andre artikeltyper kan det være supergodt. Men når man præsenterer en nyhed, skal det være spændstigt og direkte.«

Peter From Jakobsen understreger, at hele filosofien på JydskeVestkysten er at bruge flere elementer til samme historie. Det kniber stadig en del. Mange nøjes stadig med nyheden på 60 linjer og måske en lille faktaboks. Derfor bliver nogle historier unuancerede.

Men selv om journalisterne glemmer sidehistorierne, så mener Peter From Jakobsen alligevel, at 60 linjer er nok til en nyhed.

»Det handler bare om at tænke sig om fra starten,« siger han.

Og lige nøjagtig det med at tænke sig godt om, inden man sætter sig til tasterne, er noget, Preben Nielsen er ved at lære.

»En spændende overskrift, en god indledning og et knaldgodt billede. Det er det, der fænger,« siger Esbjerg-redaktionens veteran.

Han har stadig ikke vænnet sig helt til at skrive til det kompakte format. Til gengæld kører det bedre end nogensinde med scrapbøgerne.

»Så nu skal de ikke lave formatet om mere,« griner han.

CFJEs 'erfaringsopsamling' vedrørende JydskeVestkysten ligger på www.cfje.dk under temasiden 'visuel journalistik'.

  • Tabloid-bølgen

    Det er en verdensomspændende tendens, at aviser bliver mindre. I Norge og Sverige er langt de fleste aviser i dag tabloid-aviser. Også store seriøse aviser som The Guardian og The Independent er 'halveret' inden for de seneste år. Argumentet er, at læserne ønsker mindre aviser. De er lettere at overskue og lettere at håndtere.

    I Danmark var Helsingør Dagblad de første til at lægge om helt tilbage i 1979. Siden kom Lolland-Falsters Folketidende, Morsø Folkeblad, Dagbladet Information og i foråret JydskeVestkysten. Som den seneste i rækken krympede Sjællandske Mediers aviser i oktober i år.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen