I onsdags annoncerede Peter Goll, at han stopper i Geelmuyden Kiese. Her har han været i tolv år med en enkelt afstikker som særlig rådgiver for daværende justitsminister Morten Bødskov.
»Det seneste halve års tid har jeg gået og tænkt på, om det ikke var på tide at finde noget, hvor man ikke som konsulent skal zappe fra projekt til projekt, men kan følge et længere forløb. Hvis jeg skal nå at prøve noget andet i min karriere, så ville det ikke være så dumt gå i gang inden alt for længe.«
Det er jo ikke mere end halvandet år siden, at du stoppede i et job som særlig rådgiver i Justitsministeriet, der netop var et job, hvor du ikke zappede fra projekt til projekt som konsulent. Hvorfor forlod du det?
»Det kunne jeg godt lide, men jeg havde kun orlov fra Geelmuyden Kiese i et år. Det var det eneste, jeg var blevet bevilget, og det vidste Morten Bødskov godt. Men det er noget af det, der har sat tankerne i gang hos mig om, at det kunne være spændende at være et sted, hvor man kunne følge tingene i et lidt længere forløb.«
Fortryder du, at du ikke dengang stoppede helt i Geelmuyden Kiese og blev i Justitsministeriet?
»Nej, for det er ikke politik, jeg gerne vil lave. Jeg synes, det er spændende, sjovt og vigtigt, men jeg synes, den kommercielle verden er der, hvor man kan skabe mest værdi, bygge mest op og være mest konstruktiv i forhold til samfundet. Dér føler jeg mig mest hjemme, og dér kan jeg bedst bidrage.«
Betyder det, at du mener, at man i den politiske verden ikke bidrager konstruktivt til samfundet og skaber værdi for folk?
»Nej, modsætningen er lidt en stramning. Det gør man også i politik, men det handler meget om den aktuelle dagsorden og om at komme igennem med en mediesag, som måske ikke har så meget substans, men som politisk skal håndteres rigtigt. Det er nødvendigt for at klare sig i politik. Håndteringen i sig selv bliver målet. Sådan er det ikke i private virksomheder. Her er det resultatet, der tæller. I politik kan du skabe nok så godt et resultat og en løsning, der er bedst for alle parter, men hvis håndteringen ikke er rigtig, så er det stadig en tabersag. I det private, der er det resultatet, der tæller.«
Synes du ikke, at det er ærgerligt, at det er sådan?
»Jo, men sådan er det, når man er i et mediedemokrati, hvor man er på valg hver evig eneste dag. Hvor man aldrig kan få tid til at forklare og blive målt på de endelige resultater. Man bliver målt på håndteringen og kommunikationen. Det er også spændende, og det er betingelserne i et demokrati. Jeg har heller ikke noget imod at arbejde sammen med det, men når det bliver meningen med det hele, så vil jeg hellere lave noget mere givende og langsigtet, som man gør i virksomheder.«
Det lyder, som om du fisker efter et job som kommunikationschef i en større virksomhed?
»Det kunne sagtens være. Jeg har ikke fundet ud af præcist, hvad det skal være, men det har jeg lidt tid til. Jeg er ikke under voldsomt pres. Jeg er under fratrædelse og har en fornuftig ordning.«
Hvor mange har ringet og tilbudt dig job siden i går, hvor du annoncerede dit stop?
»Det vil jeg ikke sige, men det er mere end et par tilbud.«
Da Peter Goll skiftede tilbage til Geelmuyden Kiese fra Justitsministeriet i november 2012, sagde han i et interview med Kommunikationsforum, at medierne slet ikke var opmærksomme på den kommunikation, der reelt flyttede magten i samfundet:
”God kommunikation handler ikke længere om bare at vinde næste valg, det handler om at påvirke de grundlæggende magtstrukturer, som de politiske slagsmål foregår ud fra i det hele taget. Det er her, at medierne er helt bagud. De fokuserer på, hvordan noget lige blev drejet i en konkret sag, og taler om spin og spindoktorer, som om det er det, der gør den store forskel. Imens foregår der en massiv magtudøvelse med kommunikation på et meget mere grundlæggende og samfundspåvirkende niveau, som er helt uden for kritisk dækning,” sagde Peter Goll til Kommunikationsforum.
Det lyder rigtig interessant, men jeg forstår ikke, hvad det betyder. Vil du ikke prøve at forklare mig det?
»Tag hele diskussionen om produktivitetskommissionen eksempelvis. Selve det at have en produktivitetskommission med nogle økonomer fra en bestemt skole koblet til et finansministerium med en særlig tankegang, det giver nogle præmisser for hele den diskussion. Så kan vi bagefter diskutere, om den rapport er forkert eller ej – og om der er nogle detaljer i den, der er rigtige eller forkerte. Men selve magtudøvelsen var i nedsættelsen af kommissionen og definitionen af kommissoriet. Det er nærmest uden for debat i vores samfund, for det har man fået etableret som en nødvendighedens politik. Medierne er kun vågne i de diskussioner, der foregår på overfladen, men vi diskuterer ikke de områder, hvor den reelle magt er.«
Er det mediernes skyld, at der ikke foregår den diskussion?
»Jeg synes ikke, man kan pege fingre og sige, at det kun er mediernes skyld. Det er et problem for den samlede demokratiske diskussion, som vi alle sammen har et medansvar for.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er overhovedet ingen tvivl om at medierne svigter demokratiet med dens overfladiske personfikserede journalistik !!!!!