Lad os bare være ærlige – man kan godt se forskel på Journalisten og KOM Magasinet, der udgives af Kommunikation og Sprog otte gange årligt.

Journalisten har som en af sine opgaver at udfordre branchen og skabe debat om måden, vi passer vores fag på. Og Journalisten skal også se DJ i kortene og udfordre udgiveren.

KOM Magasinet fremstår mere guidende og tematiseret. Og så står magasinet ikke på en tradition om redaktionel uafhængighed, der er en del af Journalistens baggrund. KOM Magasinets ansvarshavende redaktør er den politisk valgte formand for KS.

Lad os starte med lighederne:

»Jeg bruger de samme værktøjer som dig rent journalistisk. Jeg har jo ikke andre. Alle journalister vil jo gerne have, at tingene skal foregå ordentligt og i overensstemmelse med medlemmerne. Vi gemmer jo ikke grimme ting væk. Det skal være synligt. Det advokerer jeg for,« forklarer Anne Nimb, der både er redaktør, laver hjemmeside og laver kommunikation. Og så er hun tillidsmand for konsulenterne i KS og uddannet fra DJH i 1982. Og medlem af DJ.

»Jeg har arbejdet på kommunikationsbureau i en periode, men jeg har også arbejdet som journalist. Jeg har fælles faglighed, men jeg er meget opmærksom på forskellene. Det handler jo om, hvem det er, man er sendt i byen for, og hvis interesserer man varetager,« forklarer hun.

Hvad er forskellen så? Jeg mener, jeg har et frihedsbrev og er forpligtet til at skrive på et grundlag, der er politisk uafhængigt, og du redigerer et blad, som den politisk valgte formand er redaktør på. Men vi gør alligevel det samme?

»Du er redaktør på et blad, som har et frihedsbrev. Du kan skrive ting, der ikke skal godkendes af formanden. Den situation er jeg ikke i. Her hos os er det formanden, der er ansvarshavende og godkender det, jeg skriver.«

»Men tit ved Per (Lindegaard Hjorth, formand i KS, red.) ikke, hvad der kommer i bladet, før jeg sender det til ham. Han har heller aldrig stoppet noget. Så jeg er måske ikke gået nok til grænserne.«

Anne Nimb påpeger, at forskellen især er tydelig, hvis situationen kommer, hvor udgiveren skal kontrolleres:

»Hvis man har en ledelse, der laver noget, de ikke skal lave, så kan man bedre regne med, at du kan skrive og trykke det, end at jeg kan trykke det.«

Den forskel, der er på dit og mit arbejde, gælder den også, hvis vi ser på jeres medlemmer. Arbejder de ofte på samme præmis som dig?

»Ja. De arbejder med, at ledelsen har det sidste ord. Det er derfor, hele debatten om etik i kommunikation er så vigtigt, og derfor det er vigtigt, at både DJ og KS tager den debat. Den er jo også i fuld gang. Også på Journalisten, har jeg set.«

Men selv om der er forskel på DJ og KS, så hersker den forskel jo allerede internt i DJ's medlemskreds i dag, påpeger Anne Nimb:

»Der er jo masser af journalister, der arbejder ligesom mig. Flere og flere. Det er ikke alle, der har de samme betingelser, som du og I har.«

KS'ere arbejdere mere stratetisk med indtjening

Hvor ser du ellers forskellene på de to medlemsgrupper?

»Forskellen på jeres medlemmer og vores er, at vi har flere privatansatte, og der er flere kvinder. Og så arbejder vi forretningsstrategisk. De arbejder med, om det, de gør, er målbart godt. Det handler meget om kommerciel kommunikation. De skal kunne dokumentere, at det, de gør, kan betale sig på bundlinjen. Den tankegang er der ikke helt i journalistfaget. De ser sig selv om mere samfundsorienterede. Kommunikatørernes rolle er mere orienteret mod det forretningsmæssige. Journalister diskuterer meget mere.«

»Debatkulturen er meget forskellig i DJ i forhold til KS. Men jeg kan se, at kommunikation nu begynder at fylde noget, også i samfundsdebatten. Alle mener noget om kommunikation snart.«

Måske virksomhederne bare skal lære, at man godt kan tale om det?

»Ja, de skal forstå, at man godt kan tale om, at de gerne vil have bedre resultater, og om hvordan de gør. Det holder jo ikke op med at virke, fordi det ikke er hemmeligt.«

»Helt personligt synes jeg, det kunne være godt med en fusion. Det kunne være sjovt at få nogle flere journalister som kolleger.«