Vestager: Danske journalister glemmer EU-vinklerne

Danmarks EU-kommissær ærgrer sig over, at væsentlige EU-historier ikke dækkes grundigt af danske medier. ”Man skal ikke overlade det til EU-korrespondenterne alene,” siger hun. Men de lange politiske processer gør det svært at finde en aktualitetskrog, forklarer EU-journalister
  • Foto: Jacob Nielsen
    Det er skævt, når EU dækkes af 14 danske korrespondenter, mens der er 180 pressefolk på Christiansborg, mener Margrethe Vestager, der her optræder på DJ's Fagfestival.
05.11.2018 · 15:07

Selv om det går fremad, er der stadig langt igen for de danske mediers dækning af det EU-politiske stof. Det mener EU-kommissær Margrethe Vestager.

 ”Der er blevet mere EU-journalistik. Men der er virkelig, virkelig mange historier, der ikke bliver fortalt,” siger hun til Journalisten.

Det skyldes blandt andet, at EU-dækningen primært hviler på skuldrene af et lille antal korrespondenter.

”Jeg er meget optaget af, at man ikke skal overlade det til EU-korrespondenterne alene at fortælle historierne om, hvad der diskuteres og besluttes i den europæiske del af vores demokrati. For der er 14 danske EU-korrespondenter, og de dækker Kommissionen, Rådet, Parlamentet, Nato og det løse. Til sammenligning er der 180 journalister på Christiansborg alene,” siger hun.

”Sport, indenrigspolitik eller transport ...”

Hun peger på, at der kan findes EU-vinkler på de fleste af de stofområder, der dækkes i danske medier.

”Uanset om man skriver om sport, indenrigspolitik eller transport, bør man overveje, at noget af det også foregår i vores europæiske demokrati i stedet for kun det nationale.”

Hvilke sager, mener du, bør få mere dækning i Danmark?

”For at starte et sted: Udviklingen af kapitalmarkedet, som gør, at virksomheder kan få kapital andre steder end i bankerne. Og at følge om den nye, strikse banklovgivning også bliver gjort til virkelighed. Det, synes jeg, er en super god historie. Der er kampen mod klimaforandringerne og den måde, vi handler el med hinanden. Og så er der masser af kulturhistorier, der aldrig bliver fortalt. Der bliver skrevet om kulturbyerne, men mest, når det er en dansk by,” siger Margrethe Vestager.

Langstrakte processer

Mandag optrådte Vestager på DJ’s Fagfestival, hvor hun fortalte om ’kampen mod giganterne’ – en overskrift, hun i øvrigt ikke bryder sig så meget om.

Dagen før havde to erfarne EU-journalister – Ole Ryborg fra DR samt Jakob Nielsen, der i dag er chefredaktør for Altinget – diskuteret præcis de samme problemstillinger i sessionen ’EU under radaren’.

Både Ryborg og Jakob Nielsen har erfaring med, at EU-historier står svagt i konkurrencen med andre nyhedshistorier, når en avis eller en tv-avis skal disponeres. Og en grund til det er, at de politiske processer i EU er så langstrakte, at danske redaktører har svært ved at sætte fingeren ned i forhold til, hvornår historien er en nyhed.

”I starten siger man: Der er jo lang tid til. Og når man så står ved målstregen, så er det afgjort, og så er det lige meget,” forklarede Jakob Nielsen.

Lukkethed om afgørende forhandling

Ole Ryborg har præcis den samme oplevelse. Han nævnte som eksempel hele Brexit-processen og alle de konsekvenser, der er i spil. En historie, han mener DR og de øvrige danske medier generelt burde dække langt mere.

”Men der er den der blokering, at ”det er jo ikke sket endnu”. Det er sjovt nok aldrig et problem på Christiansborg, hvor vi dækker ethvert lille skridt hen imod en politisk beslutning,” sagde Ole Ryborg.

Når Europa-Kommissionen fremlægger et forslag, er der to sideløbende processer, som forslaget skal igennem. Dels skal det behandles i EU’s ministerråd, hvor ministrene groft sagt tager det med hjem til behandling i de respektive lande. Samtidig bliver forslaget behandlet i Europa-Parlamentet, hvor det ryger i et udvalg. Hvis der efterfølgende ikke er enighed mellem ministerrådet og parlamentet om forslaget, bliver det behandlet i et forligsudvalg.

”Og den sidste del af processen bliver stort set ikke dækket,” konstaterede Ole Ryborg, hvortil Jakob Nielsen tilføjede, at det i høj grad skyldes manglende åbenhed fra EU’s side om netop den del af processen.

”Det er problemet: Når de sætter sig sammen, og det virkelig rykker, så lukker de døren. Der har de virkelig fundet en dårlig model,” sagde Jakob Nielsen og argumenterede for, at danske medier i forhold til EU bør sætte sig ud over deres almindelige fokus på ’hvornår’ og interessere sig mere for ’hvordan’.

Truslen mod børnefødselsdage

Ifølge Jakob Nielsen er der masser af aktuelle sager i EU-regi, som danske medier burde dække mere grundigt.

”I øjeblikket foregår en af de vildeste lobbykrige i mange år. Det handler om copyright-aftaler, hvor de store tech-selskaber kæmper med næb og og klør for at få lov at bruge eksempelvis kunstnerisk materiale uden at betale for det. Den kunne man dække meget mere, og der er også danske interesser. En anden historie er plastik-direktivet, som er på vej. Som en person på et tidspunkt sagde: Alt, hvad der gør en god børnefødselsdag god, bliver snart forbudt,” sagde Jakob Nielsen.

Han pegede desuden på, hvor relativt nemt det er at få stof til gode historier gennem åbne dokumentdatabaser.

”Gå ind på Europaudvalgets hjemmeside – der ligger de vildeste ting. For eksempel forslaget om fælles sommertid. Der står udførligt beskrevet, hvad det går ud på, og hvilke konsekvenser det har for Danmark. Alle de ting, som man normalt bruger tid på at researche sig frem til. Og så til sidst ligger høringssvarene, hvor man simpelthen får sine kilder serveret. Er man flittig, kan man ringe til dem, er man doven, kan man bare citere deres svar.”

Symbol for demokratisk samarbejde

Til maj afholdes valget til Europa-Parlamentet. Her forudså Ole Ryborg, at dækningen vil cirkle om nogle traditionelle temaer.

”Det er mit syvende Europa-parlamentsvalg, og hver eneste gang kigger vi på rejsecirkus, hvad de får af diæter, løn, fremmøde. Mon ikke det er nogle klassikere, vi trækker frem igen? Man skal lige hale sig selv op for at være entusiastisk om de historier,” sagde han.

Jakob Nielsen mener dog, EU-samarbejdet har fået en stærkere symbolsk betydning i lyset af de senere års udvikling.

”Siden vi stemte til Europa-Parlamentet sidste gang, har vi fået Trump, Brexit og en ny diskussion af demokratiets overleveleseskraft, hvor Europa-Parlamentet er blevet et symbol. Og hvis stemmeprocenten er lav, vil det helt sikkert blive brugt af modstandere til at sige: Se, det virker ikke, lad os droppe det.”

 

Kommentar

05/11/2018 - 22:48

Asbjørn Jørgensen

Spot on. Stærkt af Fagfestival-arrangørerne at kunne præsentere de tre citerede kilder, blandt de mest kompetente til at vurdere præcis det emne - og også stærkt af Journalisten at prioritere emnet. Skriver jeg fra et hotelværelse i Bruxelles.

Seneste jobopslag

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Pressechef til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 16.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11