Magnus Holm er blevet kåret til College Photographer of the Year blandt 600 studerende fra 130 lande af CPoY, der har udelt prisen siden 1945. »Jeg havde slet, slet ikke regnet med det,« siger Magnus Holm»Oh my fucking god.«

Sådan lød det, kort efter at Magnus Holm havde taget telefonen klokken halv to i nat. I den anden ende af linjen fortalte en amerikaner med tyk accent, at han havde vundet titlen som ”College Photographer of the Year”.

Dermed havde Magnus Holm fra DMJX slået 600 andre fotografstuderende fra 130 lande i den årlige konkurrences 67.ende udgave.

»Det er virkelig en stor ære, at så dygtige folk synes, at det, jeg laver, er godt,« siger Magnus Holm til journalisten.dk.

Han fortæller, at han blev helt chokeret, da det gik op for ham, hvad der var sket.

»Lige da jeg hørte, at det var en amerikaner, vidste jeg ikke, hvad det drejede sig om. Og da jeg forstod det, var det meget overvældende. Jeg havde slet, slet ikke regnet med det,« siger Magnus Holm.

»Lige efter opkaldet sad jeg et par sekunder i min seng, og så ringede jeg til min mor og vækkede hende.«

Dagen på arbejdet har ikke budt på champagne, men alle folk har sagt tillykke, og mange har delt det på mail og Facebook.

»Det er virkeligt overvældende, for jeg er ikke så god til at få så meget opmærksomhed,« siger Magnus Holm.

Portfolio: Detroit og Ukraine

Der er adskillige kategorier i konkurrencen, og Magnus Holm har vundet én enkeltkategori og en pris for udmærkelse. Men det vigtigste er, at han har vundet prisen for bedste portefølje, hvor man sender op til 50 billeder ind, for det er denne, som giver titlen som årets fotografstuderende.

»Jeg sendte en serie ind fra Detroit, en fra Ukraine og en række forskellige enkeltbilleder,« fortæller Magnus Holm.

Han har været et par gange i Detroit, inden han lavede serien. Stedet har fascineret ham.

»Det har været på konstant nedtur de seneste mange år, og befolkningen er mere end halveret. Primært på grund af bilindustriens kollaps. Jeg blev nysgerrig på, hvorfor folk ikke flyttede, men i stedet blev boende i de forladte og forfaldne bygninger. Det ville jeg gerne dele med folk,« siger Magnus Holm.

Andre fotografer har koncentreret sig om de forfaldne bygninger, der har huset hjertet af USA’s bilindustri, men for Magnus Holm har menneskene været det interessante.

»Der var en gut, der hed Steve. For fire år siden gik det rigtigt dårligt for ham og hans bolig- og jobsituation. Han valgte, at han ikke ville være afhængig af nogen. Hverken stat eller hjælpeorganisation. Så han valgte at bygge sit eget hus af flamingokasser bag en nedlagt farbrik. Så boede han dér med et lille bålsted, hvor han lavede mad. Det er virkelig fascinerende, at det foregår i en by, som havde den højeste gennemsnitlige levestandard i USA i 60’erne,« fortæller han.

De mennesker, han mødte, nægtede at rejse fra den nødstedte egn, og han er stadig ikke sikker på, hvorfor de ikke søger til andre steder i USA. Han har dog et bud.

»Selv om det er et stort land, så ser mange amerikanerne staterne som deres egne. Det er der, du er opvokset. Det er der, du kender til alt. Og det er den kultur, man er vokset op med.«

Bagsiden af EM

Den anden billedserie, som Magnus Holm sendte til bedømmelse, viser de børn i Ukraine, det lever på gaden, mens fodbold-EM løb af stablen i sommer.

»Billedserien fra Ukraine lavede jeg med en medpraktikant her fra Politiken. Vi var der for at dække fodbold-EM, hvor vi ville vise bagsiden af medaljen. Historien kunne man egentlig altid have lavet, men nu var folks fokus der i forvejen,« siger Magnus Holm.

Han fortæller, at hverken han eller hans kollega talte ukrainsk.

»Vi havde kontakt med en organisation ved navn Depaul, som er en af de eneste, der beskæftiger sig med gadebørn, og dér var nogle kvinder, der kunne nogle få ord på engelsk. For det mest tog vi bare ud i landet og klarede os med fagter og tegnsprog. Det var en stor udfordring, men det var virkelig spændende og meget lærerigt,« siger Magnus Holm.

Alligevel lykkedes det med kameraets hjælp.

»Jeg synes, at det er fantastisk, at kameraet betyder, at man ikke behøver så mange ord. Der er et billede af to unge, der ligger på en seng, hvor kvinden ryger en joint. Vi var der i flere timer uden at kunne tale et ord med dem, men det blev alligevel et af de stærkeste elementer i reportagen.«