Jan Thygesen Poulsen har en mission: At gøre verden bedre. Første skridt er, at få danske medier til at bringe flere positive historier. Men han har netop erfaret, at de slet ikke er så negative som først antaget.
For en uge siden dumpede det seneste nummer af Fagbladet Journalisten gennem medlemmernes brevsprækker.
Med bladet fulgte en 12 siders annonce-avis, som den tidligere reklamemand Jan Thygesen Poulsen havde betalt 130.000 kroner af egen lomme for at få omdelt.
Hans tanke med avisen er at få landets journalister til at producere flere positive nyheder – en for hver negativ.
I den forløbne uge har Jan Thygesen Poulsen og flere end 20 frivillige gennemgået 39 danske medier for at lave en optælling af, hvor mange positive, negative og neutrale historier landets journalister producerer.
– Forventede du, at optællingen ville vise, at din avis allerede havde gjort en forskel? Eller var det mere for at afgøre, hvordan fordelingen generelt er?
»Ingen af de dele. Jeg arbejder ikke med forventninger, men med ønsker, så det er lidt svært, når du spørger på den måde. Optællingen er ment som en bevidstgørelse. Jeg arbejder meget med hjertet, gør sådan nogle ting, der falder mig ind. Ting, jeg gerne vil. Der lå ikke nogen strategisk overvejelse bag. Jeg arbejder lidt uhæmmet – ikke ud fra, hvad der er muligt. Gør jeg det, blander frygten sig, og så pålægger jeg mig selv begrænsninger. Men det er jo også løgn, dybt nede evaluerer jeg, om der overhovedet er en verden derude, jeg kan regne med at påvirke. Jeg siger ikke hele sandheden, men jeg ville ønske, det var sådan, det var.«
– Nå, men hvad kan du konkludere ud fra optællingen?
»Jeg har ikke det samlede resultat, det kommer senere på dagen. Jeg gjorde Politikens tal op i går, det var jo sidste optællingsdag i går, og jeg har sendt en mail om det til chefredaktøren og alle de andre redaktører.«
– Har du fået nogen reaktion fra Politiken?
»Nej, intet, nothing, rien.«
– Havde du forventet et svar?
»Næ, men jeg havde drømt om et. Det ville have været vidunderligt.«
– Hvad synes du om det foreløbige resultat af din optælling?
»Der var flere positive historier, end jeg havde troet. Dog mest små notitser. Og jeg har fundet ud af, at min metode var dårlig. Hvis jeg skulle lave en optælling igen, ville jeg tælle på en anden måde. Jeg talte i artikler – minus en, plus en. En negativ og en positiv. Det faldt mig naturligt at tælle sådan. Men hvis det skulle være rigtigt, skulle jeg have talt i spaltemillimeter. En stor artikel, der er negativ, vejer jo ikke det samme som en lille positiv. Og jeg må sige, at de store, flot opsatte artikler, der bliver vægtet og giver prestige, oftest er negative. Det har jeg ikke formået at få med i undersøgelsen, og det er for dårligt. Men hvis jeg talte i spaltemillimeter, hvad skulle jeg så gøre med tv?«
– Tælle sekunder, måske?
»Ja, men tænk, hvor kompliceret det ville være.«
Jan Thygesen Poulsen afbryder interviewet, da han har en tid hos tandlægen og netop er nået frem. Han tilføjer dog en hurtig bemærkning om, at journalister ikke ved, hvad der er henholdsvis positive og negative historier.
Han fremlægger sine samlede resultater i 'Den 11. time' på DR2 i aften klokken 23.00.
Her kan du læse fagbladet Journalistens interview med Jan Thygensen Poulsen.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er da bestemt et problem i kommerciel journalistik; at man af angst for ikke at kunne fastholde læseren hele tiden skal kredse om det morbide; det frygtelige og det groteske: Statsmedier som DR og TV2 kunne gå i front ved ikke at falde på halen for dette kommercielle trick, og lade flowet af journalistik afbilde netop den underlige sammensurium af gode og dårlige nyheder som nyheder ér. Men med et TV2, hvis brand image har nærmest Stein Bagger'ske kvaliteter, er det måske for meget forlangt.
Kære Jan Thygesen Poulsen, først og fremmest tak for dit budskab, der er godt og rigtigt.
Nuvel, journalistik har en faglighed, der i sit udgangspunkt er kritisk overfor alt og alle, og især overfor magthaverne.
Og det er nok også sådan, at folk vil ahve det noget svært ved at læse en sukkersød historie, der lader virkeligheden i stikken.
Men, tak!