search

»Verden er aldrig bare svigt, mangler og elendighed«

Bør undervisning i konstruktiv journalistik fylde mere på Journalisthøjskolen? »Jeg synes, det er en integreret del af vores journalistuddannelse,« siger uddannelsesleder. »Jeg tror ikke nødvendigvis, det er sådan i praksis,« lyder det derimod fra underviser, der gerne vil fokusere mere på konstruktiv journalistik

Konstruktiv journalistik, hvor medier finder løsninger på problemer og ikke kun fokuserer på samfundets fejl, vinder frem i dansk og international journalistik.

TV 2 Nyhederne har netop gjort det til en fast del af 19 Nyhederne. DR har det som et formuleret nyhedskriterie. Og i Holland er konstruktiv journalistik blevet en essentiel del af pensum på universitetet Windesheim under den danske journalist Cathrine Gyldensted.

Men på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er de mere tilbageholdende over for begrebet.

»Det kommer an på, hvad man mener med konstruktiv journalistik. Hos os ser vi sådan på det, at vi også bare kunne kalde det for god journalistik. Jeg synes, det er en integreret del af vores journalistuddannelse,« siger uddannelsesleder Henrik P. Berggren.

Han fortæller, at de journaliststuderende kort bliver præsenteret for begrebet i den tidlige del af uddannelsen, og at særligt én underviser har sat fokus på det på skolens 3. semester, hvor de studerende undervises i undersøgende journalistik.

Kritisk, refleksivt og analytisk

Henrik P. Berggren mener, at konstruktiv journalistik er en del af tankegangen på skolen.

»Vi lærer jo de studerende, at de også skal være opmærksomme på løsninger og andre tilgange til emner. Men vi lærer dem ikke aktivistisk journalistik. Vi lærer grundlæggende vores studerende, at de skal gå kritisk, refleksivt og analytisk til en sag – ikke kritiserende og negativt. Og det ville nogle kalde konstruktiv journalistik,« siger han.

Men ifølge underviser Nanna Jespersgård, der som et eksperiment har gjort konstruktiv journalistik til en fast del af undervisningen i undersøgende journalistik på 3. semester, er der stadig et stykke vej, før konstruktiv journalistik er ordentligt integreret på skolen.

»Alle siger, at vi i teorien har blik for løsningen. Men i realiteten har vi det sjældent,« siger lektor Nanna Jespersgård, der er ved at tage en master i positiv psykologi med fokus på konstruktiv journalistik.

»Jeg tror, det ligger meget underforstået hos mine chefer og kolleger, at vi fokuserer på konstruktiv journalistik. Vi ser det som en naturlig del af journalistikken, at man kigger på løsninger. Men jeg tror ikke nødvendigvis, det er sådan i praksis.«

Hvordan vil du definere konstruktiv journalistik?

»Det er en tilgang, hvor man stræber efter at afdække fejl på den ene side, men på den anden side viser et billede af virkeligheden, der ikke efterlader modtagerne i afmagt. Det handler om balance. Man skal vise et retvisende billede af verden, og verden er aldrig bare svigt, mangler og elendighed,« siger hun.

Henrik P. Berggren er enig i, at den løsningsorienterede journalistik kunne fylde mere på skolen.

»Det er helt klart, at det afhænger af, at der også er fokus på rigtigt mange andre ting i undervisningen. Vi har jo også fokus på, om de studerende har det rette belæg for det, de påstår, og om de har lavet ordentlig kildekritik. Der er mange ting, der skal læres. Så kan man godt nogle gange, når der er udfordringer på de helt basale ting, have mindre fokus på sådan noget som løsningen,« siger han.

Eksperimenterer med undervisningen

Underviser Nanna Jespersgård oplever, at hendes studerende gerne vil lære mere om konstruktiv og løsningsorienteret journalistik.

Derfor forsøger Nanna Jespersgård sig med flere ting. Hun inviterer ”rollemodeller” ind, som selv har arbejdet med konstruktiv journalistik. Hun ændrer opgaveformuleringerne for de studerende, så de også skal researche på løsninger og modargumenter imod deres historier. Og hun tvinger dem til at reflektere over, hvad deres mål egentlig er som journalist – skal deres journalistik ændre noget? Alt sammen under paraplyen konstruktiv journalistik.

»Det er ret eksperimentelt, fordi jeg endnu ikke ved, præcis hvad der virker. Men jeg kan i deres refleksionsrapporter se, at det begynder at virke. De studerende skriver desuden i evalueringerne, at de gerne ville have hørt om konstruktiv journalistik før. Samtidig angiver de alle, at koblingen mellem konstruktiv og kritisk journalistik er meget relevant,« siger hun og tilføjer:

»Det får mig til at tænke, at det ikke er nok bare at sige, at konstruktiv journalistik ligger som noget underforstået i det, vi laver. Man er nødt til at gøre det eksplicit, hvad der ligger i det.«

Overvejer om det skal fylde mere

Uddannelsesleder Henrik P. Berggren følger med i, hvad der kommer ud af Nanna Jespersgårds forsøg med at integrere konstruktiv journalistik i undervisningen. Han er åben for, at det kan komme til at fylde mere på uddannelsen.

Hvad skal der til, for at det bliver en del af forløbet for alle på Journalisthøjskolen?

»Så skulle det være, fordi vi til sommer kan se, at der kommer noget rigtigt spændende ud af det her forløb, som alle burde få glæde af. Det er ikke noget, vi har planer om lige nu, men vi kan relativt hurtigt lave det om,« siger han.

Men:

»Det er ikke sådan, at vi siger, det er noget sludder eller irrelevant. Det bare klart, at hvis man skal tage det mere ind, så er der noget andet, der skal ud.«

Underviser Nanna Jespersgård mener, at det kunne styrke dansk journalistik, hvis der var mere fokus på konstruktiv journalistik. Lige nu synes hun, at der er »et altovervejende fokus på svigt og fejl«.

»Det ved jeg også fra Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ), hvor jeg er med i den jury, der uddeler priserne. Der er historier med løsninger også til at overse. De kan tælles på én hånd,« siger hun.

Hun erkender dog, at konstruktiv journalistik ikke er et universalmiddel til bedre journalistik.

»Konstruktiv journalistik skal selvfølgelig aldrig være et mål i sig selv. Der er også en risiko for, at det kan kamme over, og man bliver så optaget af, at det ikke må være jammer og nød, at man glemmer at konfrontere dem, der skal konfronteres,« siger Nanna Jespersgård.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen