Venter global reklamevækst i 2010

Så lyder der endelig optimistiske toner for annoncemarkedet - og dermed også medierne. Det globale reklamemarked vil gå frem i 2010, erklærer flere af de store bureauer. Om end i begrænset omfang.

Så lyder der endelig optimistiske toner for annoncemarkedet – og dermed også medierne. Det globale reklamemarked vil gå frem i 2010, erklærer flere af de store bureauer. Om end i begrænset omfang.

Herhjemme bliver der foreløbig kun tale om et forkølet opsving, men internationalt er der lagt op til bedring.

Ifølge de helt store mediabureauer, ZenithOptimedia Group og Magna Global, ventes annonceomsætningen at stige næste år.

ZenithOptimedia regner med en fremgang på 0,9 procent i 2010 for dermed at nå en omsætning på 447,7 mia. dollar. Den mikroskopiske vækst kommer efter et år, hvor mediabureauet har oplevet en tilbagegang på 10 procent, skriver Bloomberg.

For Magna Global er der udsigt til en vækst på hele seks procent efter et fald på 15 procent i 2009.

Trods de positive tegn erklærer ZenithOptimedia, at det vil tage noget tid, før man har overvundet de dårlige tider.

Selskabet regner dog med vækstrater i 2011 på 3,9 procent og 4,8 procent i året efter. 

Financial Times bringer endvidere følgende historie i dag: CBS sees signs of advertising revival

0 Kommentarer