Der bliver skrevet nyere avishistorie på Randers Amtsavis i de her dage. Tilstrømningen er nye abonnenter er så stor, at avisen ikke kan følge med, og må sætte læserne på venteliste.
Midt i århundredes aviskrise kan det synes paradoksalt, at en dansk regionalavis har så stor succes, at abonnementsafdelingen ikke kan følge med. Men Randers Amtavis har ikke desto mindre følgende besked til de folk, der ringer og gerne vil abonnere på avisen:
"Desværre kan vi ikke give dig avisen lige nu, men du må gerne komme på en venteliste."
Det er næsten 2.000 nye abonnenter, der skaber problemerne. De er kommet til siden midt i juli, hvor avisen lagde sig om til at blive morgenavis, efter en kort periode som eftermiddagsavis, hvor abonnenterne flygtede. Det er en stor del af de abonnenter, der nu vender tilbage.
Og selvom de nye abonnenter kommer på venteliste, skal de ikke vente længere end til den 26. august, hvor avisen kan dumpe ind ad deres brevsprække fra morgenstunden.
Chefredaktør Turid Fennefoss Nielsen er glad for succesen, og ærgrer sig ikke så meget over de aviser, som de ikke sælger, fordi de ikke kan følge med efterspørgslen.
"I det store billede betyder det ikke så meget. Jeg hæfter mig ved, at der er mange, der nu gerne vil have avisen igen."
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"de" refererer til de ansvarlige som traf beslutningen.
Og så glemte du selv et " i dit indlæg.
Øv dig selv "dengse".
Uanset hvad grunden er, så varmer det jo mit tidligere praktikant-hjerte at læse, at de gamle abonnenter vælter tilbage til Randers Amtsavis. Tillykke! Så gælder det bare om at fastholde dem – og få nye i folden, selvfølgelig. Hæng på og hæng i: Udfordringerne bliver ikke ligefrem mindre for dagbladene i de kommende år. Held og lykke.
Ad. opstød c:
Man siger ikke "de", men den" om en avis.
Øv dig i retskrivning, knægt.
Blot for at præcisere, så er Randers Amtsavis blevet omlagt til at være morgenavis pr. 17. august. Derfor er der på ingen måde tale om, at vi lader kunderne vente uden at tage hensyn til pengene...
Det er rigtigt, at der er blevet solgt abonnementer siden medio juli og vi er superglade for hver kunde, der vender tilbage.
Der er tale om at vi her lige omkring omlægningen ikke ønsker at skuffe kunderne, hvorfor de får at vide, at de kan tegne abonnement et par dage frem i tiden. Skuffede læsere er sure kunder. Så hellere melde klart ud at vi skal have dem oprettet korrekt i alle systemer. I Randers tror vi på dialog med vore læsere.
At vi rettet op på en fejl lægger jeg ikke skul på - Randrusianerene vil have en morgenavis, og så er vi ikke for stivnakkede til at indrømme, at vi har taget fejl.
Samtidig får læserne så en rigtig lokalavis med vægt på den nære journalistik. Randers Amtsavis er nemlig en LOKALavis ikke en regionalavis....
mvh Turid Fennefoss Nielsen, chefredaktør Randers Amtsavis
A. Det er ikke nye abonnenter men gamle som vender tilbage
B. De vender tilbage fordi avisen har bidt i det sure æble og erkendt en fejlslagen strategi med eftermiddagsavis
C. Havde avisen gjort sit hjemmearbejde kunne de have undgået flugten i første omgang og ikke stå tilbage med en dårlig kundeservice pga. en dårlig valgt strategi.
D. At kalde det et paradoks og en succes er vel i overkanten når tilstrømningen i første ombæring ikke har noget med aviskrisen at gøre men forkert strategi.
Synes denne artikkel/sag efterlader en del spørgsmål:
Hvem har ansvaret for den fejlslagne strategi?
Hvorfor lavede man ikke en brugerundersøgelse før man begyndte på eftermiddagsstrategien?
Har det kostet job hos DJ's medlemmer?
Flere