Det skal være langt vanskeligere at hænge folk ud i medierne, Pressenævnet skal have mange flere beføjelser, og så skal de presseetiske regler også gælde sociale medier. Sådan lyder det nu fra Venstre oven på blandt andet lækagesagen.
Da den borgerlige-liberale blogger, Jarl Cordua, for 14 dage siden på sin blog hævedede at kende navnet på den DR-medarbejder, der lækkede lydfilen i lækagesagen til Christoffer Guldbrandsen, kunne han gøre det uden nogen konsekvenser for sig selv.
De presseetiske regler i Danmark omfatter nemlig ikke sociale medier – eksempelvis en privat blog.
Men ifølge Venstres mediepolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby, bør det laves om. Hun vil stramme Medieansvarsloven og give Pressenævnet mange flere beføjelser. I det hele taget bør hele regelsættet i Danmark undersøges.
»Vi vil arbejde for, at alle medier, der sender, distribuerer eller formidler deres buskab i Danmark i videst omfang bliver underlagt medieansvarsloven,« er meldingen.
Ellen Trane mener, der på det seneste er sket et skred, så folk i stigende grad bliver hængt ud før de overhovedet er dømt – fra Maria-sagen til forsvarsministeriets nu forhenværende spindoktor Jacob Winther.
»Efter Maria-sagen i Herning, hvor en lagerekspedient uretmæssigt blev hængt ud med navns nævnelse, og nu lækagesagen, så er der grund til at se på lovgivningen. I Norge har Pressenævnet eksempelvis mange flere beføjelser,« siger Ellen Trane Nørby til Journalisten.dk.
Hun har endnu ikke et konkret bud på, hvordan reglerne bør styrkes, men ønsker en åben diskussion:
»Jeg har bedt om at få det på som drøftelse i den eksisterende medieforligsaftale. Det er en journalistisk diskussion, som ikke skal politiseres. Men man skal sætte gang i at undersøge, hvor lovgivningen ligger – noget hører hjemme i Kulturministeriet og noget i Justitsministeriet.«
Ellen Trane peger på, at Pressenævnet i dag ikke kan tage principielle sager op, men at det bør overvejes.
»Når det gælder brugen af skjult kamera, som vi har set flere kontroversielle eksempler på i tv på det seneste, så er der i høj grad brug for, at Pressenævnet selv kan gå ind og se på det.«
Venstres medieordfører vil således både have gennemgået Medieansvarsloven og desuden set på Pressenævnets beføjelser.
»Men også omkring udmålingen af erstatninger, skal vi se på de nuværende regler. Det er vigtigt at få hele området kortlagt og få en fælles drøftelse på tværs. Og jeg synes i hvert fald, man skal lade sig stærkt inspirere af Norge.,« siger hun til Journalisten.dk
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I den sidste tid har jeg været tæt på en sag om en blogger, en førtidspensionist, der kæmper for svage familier. Det har hun gjort gennem flere år og har haft to sager inde på livet.
Første gang blev en sagsbehandler omtalt i en konkret sag med nogle vurderende bemærkninger om den faglige indsats, hvor Datatilsynet gav bloggeren medhold, fordi bloggen netop har til formål at tilkende meninger og opfattelser.
Anden gang (en sag der kører lige nu) fik hun en sigtelse, fordi der var kommet to kommentarer på debatsiden, der havde injuerende karakter. (hun anede intet om de to kommentarer) At betale 30.000 kr. uden retssag og skulle der køres en retssag vil kravet være 90.000 kr. De to der har lagt kommentarer er begge meget svage borgere, hvor den ene nu er indlagt med en hjerneblødning efter brevet fra advokaten.
Efter at have fulgt Dorte Tofts blog og har fulgt med udviklingen indenfor vores fag, er jeg blevet mere og mere overbevist om, at de seriøse bloggere er meget vigtige for vores samfund.
Dagbladene er pressede og derfor mere loyale overfor annoncører. Fagbladene knyttes i dag meget mere til den poltiske del af organisationen, så en række artikler redigeres, aflyses eller indgår i organisationens forhandlinger med "modparten" - og derfor forlades mange gedigne journalistiske produkter i journalistens udbakke.
Når man så samtidig ser på det samfund vi er ved at udvikle, hvor de veluddannede formulerer god etik, lov og orden, og den velbjærgede del af befolkning navigerer uden problemer, fordi de selv betaler - ja, så er der en stadig større del af befolkningen, der holdes nede - og ethvert forsøg på at hæve stemmen, bliver mødt med diverse umyndiggørende handlinger.
Ud fra et demokratisynspunkt er der her en problemstilling, vi skal tage stilling til - hvor løsningen måske er en bedre finansiering til de etablerede medier (statsstøtte), så de også tager de sager, der ellers forlades i udbakken. Eller, at man ser på et regelsæt, der giver bloggerne forståelige muligheder og fairness behandling, når der ind imellem sker noget grænseoverskridende.
Hvis det ikke sker, vil der helt sikkert udvikle sig et meta-sprog, som bloggerne udmærket forstår, som ikke kan angribes af en retsinstans, fordi ordene ikke findes i den danske ordbog og let kan bort forklares.
Hvis vi gerne vil et åbent samfund, hvor en åben og god samtale understøttes, er forbudsvejen ikke farbar - udviklingen taget in mente.
Jeg er selv blogger (om børn i Danmark) og har startet bloggen lige netop ift ovenstående overvejelser. Pt. har jeg taget sagen om førtidspensionisten op. (indeholder en underskriftsindsamling, som jeg håber du vil medvirke til)
http://b-danmark.blogspot.com/2010/03/mors-kommune-og-familiechef-anne-lyngaa.html
Jeg mener, at den indledende artikel er forfejlet.
Pressenævnet er sat i verden for at undgå, at alt for mange sager ryger ind i retssystemet, hvor en sanktion alene ikke vil være en tur i spjældet eller en økonomisk sanktion.
Altså er det ikke en måde at gøre det sværere at hænge folk ud på nettet, men alene en mindre omfattende retsbehandling.
Spørgsmålet er så, om det er en særlig god idé.
@Jarl Cordua
Ordet bagvaskelse var lovlig tungt. Lad os kalde det bagtaleri og (til tider) ondsindet sladder.
Jeg har godt lagt mærke til, at du skelner mellem rygter og oplysninger, hvor du har stor tiltro til din kilde. Og dine ofre er som regel politikere, ja. Det ændrer dog ikke ved mit basale synspunkt, at journalister om muligt bør leve op til de presseetiske retningslinjer artikel A, stk. 3 og 4. Du har så valgt ikke at kalde dit bloggeri for journalistik, og det er jeg uenig i.
En forurettet person fortjener bedre adgang til forsvar for sit synspunkt end en snollet kommentar blandt dusinvis af andre medkommentatorer, der som regel dunker blogforfatteren i ryggen.
Jeg har ikke skrevet, at du er utroværdig. Det mener jeg ikke, at du er. Jeg mener blot, at dine ofre bør have bedre adgang til genmæle, når du kommer med oplysninger, der "kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende".
Du skrev først: "Jeg har i øvrigt ingen problemer med at blive omfattet af de presseetiske regler."
Du skrev dernæst: "Du kan iøvrigt roligt regne med at jeg fortsætter min blogvirksomhed i helt samme stil fremover. Om jeg så skal flytte til Malmø."
Betyder det, at du trækker i land omkring ikke at have problemer med de presseetiske retningslinjer, eller betyder det, at du mener, at du kan fortsætte i helt samme stil samtidig med at tilmelde dig de presseetiske retningslinjer?
@Thomas Maxe
Jeg mener heller ikke, at alle sociale medier og blogs skal underlægges de presseetiske retningslinjer. Det vil blive for omfattende, og hvem kærer sig om de læssevis af blogs, der blot bliver læst af et par venner og familiemedlemmer? Men nogle blogs (læs: Jarls blog) har efterhånden fået en stor læserskare og benytter sig af metoder, hvor det giver mere mening at kalde dem for journalistiske blogs. Jeg synes, at alle blogs med disse ambitioner bør erkende deres ansvar og melde sig ind under de journalistiske faner. Eller blot tilmelde sig de presseetiske retningslinjer. Hvad angår Facebook og hetch-grupper, så er jeg selv lidt i vildrede om, hvad der bør ske, og om der bør ske noget. Jeg ser frem til en åben diskussion og inputs. :-)
@Jarl: Argumentet "de andre er ligeglade med presseetik, og derfor kan jeg også være det" er ikke gangbart.
Jeg mener heller ikke, det er rimeligt at kalde de vejledende regler for god presseskik for "en paradeforestilling helt uden konsekvenser". Bevares, der er ikke iranske tilstande for journalister, som skriver noget, der viser sig at være forkert, men det er trods alt regler, som der efter min opfattelse er respekt omkring. Ellers vile der være langt flere sager.
EkstraBladets forside med billedet af Jan Lindholdt er en dårlig case, for den var ikke ulovlig. Der var ikke nedlagt et navneforbud, og hans forsvarer har ikke lagt skjul på, at han (forsvareren, altså) faktisk ønskede at få billedet offentliggjort i håb om, at vidner ville give den sigtede et alibi. Desuden havde EkstraBladet naturligvis husket at skrive, at den sigtede nægtede sig skyldig.
Det er særligt det sidste punkt omkring angrebne parters adgang til at forsvare sig, der adskiller journalistik fra blogs. Det er muligt, at du ikke ligefrem beskylder nogen for at begå noget ulovligt, men i dit forsvar for din ven Winther har du igen og igen rettet konspiratoriske beskyldninger mod navngivne medarbejdere i DR, uden at de pågældende har haft lejlighed til at forsvare sig. Og skulle der være en kritisk kommentar på din blog, så er svaret det samme, som du giver her: "Hvis du ikke kan lide, hvad jeg skriver, så kan du bare fise af".
Jeg synes ikke, at en varedeklaration legaliserer brugen af rygter og sladder. Det er stadig kun rygter og sladder, som du bringer til torvs. Problemet opstår, hvis andre medier citerer din blog med samme blinde autoritet, som når en prædikant citerer sit evangelium, og stadig undlader at give den angrebne part en chance for at forsvare sig. Men det er jo ikke dit problem, og i sådanne tilfælde har man faktisk adgang til genmæle - om nødvendigt via pressenævnet - så helt uden konsekvenser er reglerne jo ikke.
Når det er sagt, så mener jeg dog ikke, at sociale medier og blogs skal underlægges de presseetiske regler. Det vil blive fuldstændig uoverskueligt at skulle håndhæve reglerne, og pressenævnet ville drukne i sager, hvor man skal mægle i stridigheder mellem folk, som er blevet uvenner på Facebook.
Vi har et udmærket og velafprøvet regelsæt i straffelovens kapitel om freds- og æreskrænkelser. Det gælder jo både for journalister og bloggere, så måske skulle man bare gøre en indsats for at udbrede kendskabet til reglerne.
@ Filip.
Jeg konstaterer hver eneste dag ved læsning af aviser - og har i øvrigt selv ved et par lejligheder konstateret på egen krop - at store dele af pressen er flintrende ligeglad med de presseetiske regler. Det er en ren paradeforestilling helt uden konsekvenser for medierne. Senest set med Ekstra Bladets forside, hvor man hængte en mand ud for at have begået mord. Så journalister skal ikke belære mig om presseetik. Ikke før de viser vilje til at rydde op i eget hus.
I stedet for at diskutere om hvorvidt min ringhed bedriver journalistisk eller ej, så har jeg trukket en streg i sandet og siger, at det der foregår på bloggen ikke er journalistik. Journalistisk i Danmark er jo også kendetegnet ved, at det er mere eller mindre statsstøttet. Jeg får ingen statsstøtte, så jeg kan være ligeglad med politikerne.
Dine ord om virtuel bagvaskelse synes jeg er er langt ude. Det fordrer, at jeg skriver at folk foretager sig noget ulovligt. Hvilket aldrig sker og aldrig vil ske. Selv er jeg dog blevet hængt ud for bagvaskelse i flere medier for fem år siden. Så jeg ved alt om, hvad der er normen i dansk journalistik. :-)
Jeg skriver i hovedreglen faktisk kun om politikere eller andre som selv melder sig på den politiske bane. I øvrigt har alle mulighed for at komme til orde på bloggen, hvis de føler sig hængt ud. Det er i øvrigt sjældent, at det sker.
I øvrigt benytter jeg mig af de sædvanlige journalistiske virkemidler nemlig anonyme kilder og hvis der er tale om sladder eller spekulation, så skriver jeg også tydeligt det. Det er faktisk ikke altid normen på de sædvanlige medier skal jeg hilse og sige.
Jeg læser dit indlæg som en lang gang tudefjæs. Hvis jeg er utroværdig, så er der da kun måde at reagerer på. Og det er lade være med at læse med.
Du kan iøvrigt roligt regne med at jeg fortsætter min blogvirksomhed i helt samme stil fremover. Om jeg så skal flytte til Malmø.
Flere