Den danske mediestøtte skal ændres, så originalt indhold – og ikke platformen – bliver det afgørende kriterium. Fylder glamour og glitter for meget, er det slut med at modtage støtte. Derimod skal e-aviser og graverjournalistik støttes. Sådan lyder Venstres medieudspil, som Journalisten.dk er i besiddelse af.
Godt tre uger før kulturminister Carina Christensen (K) planlægger at fremlægge sit forslag til nyt medieforlig, præsenterer Venstre i dag partiets første samlede medieoplæg siden 1999:
En moppedreng på 43 sider, der sætter fokus på alt fra presseetik, Public Service Puljen og computerspil til de nye medier, DAB og fremtidens mediestøtte.
"Medierne i det nye årtusinde" lyder titlen, og ifølge Venstres mediepolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby, er målet at få højnet debatten, før de endelige medieforhandlinger går i gang her til foråret:
»Vi ønsker at kvalificere debatten, sådan som Anker Brink Lund også lagde op til i sit udspil, så den ikke kun handler om et bestemt hjørne,« siger Ellen Trane Nørby til Journalisten.dk.
Overordnet er hun parat til at gøre op med hele tankesættet i den nuværende mediestøtte:
»Vi har i dag en lovgivning, hvor man i stedet for at tænke fuldstændigt ud af boksen, holder fast i, hvad man altid har gjort. Noget af det er 40 år gammelt, så derfor vil vi gerne have et service-tjek på hele lovgivningen.«
Venstres medieoplæg gennemgår da også det meste. Og partiet kommer selv med konkrete bud på, hvad der bør ske. (Læs her de væsentligste elementer i punktform.)
»Fremtidens mediestøtte skal skrues sådan sammen, at den fokuserer mere på indhold end på platform. Og da dagbladene er den absolut største leverandør af nyheder, er vi ikke bange for at en sådan omlægning vil true dagbladenes eksistens. Vi vil nemlig fortsat sætte store krav til indholdet og skelne mellem publicistisk indhold, og det som man kan betegne som 'mode, glitter og glamour',« lyder det fra Venstre.
Konkret indebærer det ifølge Ellen Trane, at distributionsstøtten skal ændres, sådan at digitale medier fremover også vil kunne få del i millionerne.Grundlaget for omstruktureringspuljen skal også ændres, så dagbladene får mulighed for at udvikle deres digitale formater.
»Der vil stadig være et nævn, som skal uddele pengene. Det skal ikke være os politikere. Men det er paradoksalt, at alle publicistiske medier, der i dag findes på nettet og som genererer rigtigt mange nyheder, og som tilmed minder meget om de sædvanlige dagblade, at de ikke kan komme i betragtning,« udtaler Ellen Trane Nørby.
Hun nævner Computerworld.dk, Kommunen og Altinget.dk som blot tre eksempler på online medier, der når ud til et bredere publikum, og hvor man derfor kan diskutere, om de ikke burde have adgang til støtte.
»Det man også kunne forestille sig var, at en avis som Information, som det jo går rigtigt godt for – men som stadig har svært ved at få økonomien til at hænge sammen – at de fik mulighed for at få støtte, selv hvis de valgte at udkomme hele ugen digitalt og så blot blev trykt på papir i weekenden. I hvert fald bør vi ikke have en lovgivning, som i dag, der forhindrer den slags.«
Ellen Trane ønsker, at støtten til digital publicering skal træde i kraft hurtigt, så de dagblade, der vil "hoppe på udviklingen", kan se perspektivet og mulighederne i det.
»Men det er vigtigt, at vi ikke samtidigt hiver gulvtæppet væk under de medier, der er afhængige af den nuværende støtte,« siger hun og tilføjer, at tiden næppe er til "den store revolution".
»Vi befinder os i en global finanskrise, og aviserne gør alt for at holde skindet på næsen. Så vi skal ikke lægge det om fra den ene dag til den anden. Så det, vi gerne vil, er at lægge stenene til en farbar vej fremad.«
Mens nyhedsmedier, der i dag ikke udkommer på print, altså fremover skal have mediestøtte, så risikerer nogle af de nuværende aviser at komme i farezonen, er meldingen fra Venstre.
»Det er jo en farlig diskussion at gå ind i. Men nogle vil sige, at Ekstra Bladet efterhånden ligner Se og Hør så meget, at man kan spørge, hvorfor de overhovedet skal have støtte, når nu Se og Hør, Kig Ind og lignende blade ikke må få. Og det er, derfor vi skal have det her organ – state of the news – som løbende skal vurdere, om medierne lever op til kriterierne for støtte,« siger Ellen Trane til Journalisten.dk.
Venstres mediepolitiske ordfører udelukker samtidig også støtte til meget snævre nichemagasiner og fagblade, der henvender sig til afgrænsede grupper af befolkningen.
»Vi synes, det er er vigtigt, der er en bredde i det. Et modemagasin eller bådmagasin har heller ikke plads på støttelisten.«
Hun ønsker til gengæld at sikre et bedre grundlag for den dybdeborende journalistik. Det skal ske i kraft af en helt ny pulje:
»Vi har tænkt, at det skal forankres i det, der hedder Public Service Puljen – som oprindeligt handlede om tv, men som er udvidet til radio og dokumentar. Den vil vi gerne have udvidet til at have en lille underpulje til dybdeborende journalistik.«
Ellen Trane understreger, at støtten til graverjournalistik skal være forankret i tankegangen om public service.
»Vi ønsker ikke at være smagsdommere. Og det er samtidig vigtigt, at det ikke styres ude på den enkelte redaktion. Og hvis man lagde den her pulje over i en almindelig dagbladspulje, så risikerer man, at de bare siger: Det var da dejligt, og så lader de det indgå i den almindelige produktion. Derfor synes vi, at en pulje til dybdeborende journalistik formålsmæssigt skal ligge under Public Service Puljen.«
Hvor mange penge, der bliver tale om, har hun ikke et konkret bud på, men det er ikke gigantiske summer. Og langt fra det forsalg, som Foreningen for Undersøgende Journalistik fremlagde i efteråret.
»Det bliver max fem mio. kroner årligt, men det kan man også få meget dybdeborende journalistik for, siger Ellen Trane, der selv forestiller sig, at pengene både kan anvendes til traditionel graverjournalistik, men også grundige studier af vores samfundsudvikling.«
Et enkelt punkt ønsker Venstre ikke at røre ved, og det er nul-momsen. Den skal til gengæld udvides, så den også gælder elektronisk distribution af dagbladene.
»En avis er en avis – ligegyldigt om den så kommer med Postmand Per eller med en e-mail. Elektronisk distribution indebærer til gengæld en masse muligheder for effektivitet og besparelser. Derfor vil det være et problem, hvis aviserne pludselig skal til at betale 25 procent mere, hvis de ønsker at satse på e-aviser.«
Hun fremhæver i den sammenhæng, at e-aviser stadig er en redigeret avis – og derfor kan være med til at skabe en samlet debat om samfundsudviklingen.
»Det får man ikke, når vi alle bare surfer på nettet. Og vi synes, der er en kvalitet i , at den redigerede version fastholdes. Derfor vil vi også gerne være med til at facilitere udviklingen af produktionen af aviser til e-readers,« siger Ellen Trane og bemærker, at der i øvrigt er mange steder, hvor man ikke kan få avisen længere – fordi posten ikke kommer ud lørdag.
»Jeg abonnerer selv på JydskeVestkysten, men den koster jo en bondegård. 4000 kroner. Så man skal enten være folketingsmedlem eller virkelig ville abonnere på en avis. Så det er også noget med at få skabt nogle distributionsformer, som ikke er så tunge, så man dermed kan få et helt andet publikum i tale.«
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Yup!
Osse Venstre er træt af mikrofonholderi.
Sjovt nok, fordi V-ordføreren Peter Christensen optræder uafbrudt i politiske nyhedsindslag på TV2 og DR.
Jeg må selv lave en sammenligning mellem Jyllands Posten og DR, fordi JP har været bedre end DR til at få deres nyhedsagenda ude i verden siden 2001, når vil taler om 'branding' af Danmark.
Og det er vi nogle danskere, der er rigtig ked af.
Det er lovende, at Venstre lægger op til millioner til gravende, dvs. kritisk journalistik.
Mere af det, tak!
...og mere info her: http://kritiskjournalistik.wordpress.com/demokrati-og-journalistik/
Kommer der ikke post om lørdagen? Er det ikke en nyhed?