Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:11 22.09.2023 Kerstin Bruun-Hansen

Venstre kritiserer medier for at dele usløret video af anholdelse

Venstre kritiserer medier for at dele usløret video af anholdelse

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, mener, at det er en uvane, at medierne bringer billeder og videoer af identificerbare politibetjente, uden at det fremgår, hvad der er gået forud for den filmede episode.

Det siger han til B.T., der har talt med den politiske ordfører i kølvandet på den meget omtalte video, hvor chefredaktør hos Danwatch Adam Dyrvig Tatt bliver anholdt på Christianshavn.

”Mediedanmark ser ud til at have sagt, at her er der nogle dumme betjente, som skal hænges ud,” mener Morten Dahlin.

Direkte adspurgt, om B.T. og andre burde have sløret betjentenes ansigter i videoen, svarer den politiske ordfører:

”Nu skal jeg ikke diktere, hvad medierne skal gøre. Men det her bør føre til en debat om, hvad vi kan gøre for at beskytte vores betjente. Vi har oplevet, at der er betjente, der er gået psykisk ned og ikke har været i stand til at passe deres arbejde, fordi videoer af dem er blevet delt i en forkert kontekst.”

SENESTE NYT

Flere nyheder