Screendump fra Venstres medlemsblad
Venstre har besluttet at ændre en kampagne mod regeringens ”tvangsfordeling af gymnasieelever”, efter at Jyllands-Posten har afsløret, at de to teenagepiger fra kampagnen slet ikke findes i virkeligheden.
Pigerne Luna og Sara optræder i det nyeste nummer af Venstres medlemsblad ved siden af et interview med V-formand Jakob Ellemann-Jensen om seks mærkesager, som han går til valg på – herunder at rulle regeringens elevfordelingsaftale tilbage.
”De har fulgtes ad hele vejen. Men nu må Luna og Sara ikke gå på samme gymnasium,” står der hen over billedet af de to teenagepiger.
Men Luna og Sara findes altså slet ikke i virkeligheden, medgiver Venstres folketingsmedlem Morten Dahlin, som erkender, at kampagnes kan misforstås.