Kun Venstre var mødt op for at diskutere den kommende offentlighedslov i går, mens Enhedslisten langede ud efter regeringens kovending omkring udspilletDansk Journalistforbund og Transparency International Danmark havde i går indkaldt til debat om det lovforslag, som regeringen har forhandlet på plads med Venstre og Konservative.
Debatten fandt sted på Borup Højskole tæt ved Christiansborg. Med et fremmøde i omegnen af 70 deltagere var der godt fyldt ved de opstillede borde i salen. Efter dagens tre talere havde rundet af, indledtes en debat med et panel bestående af medieforsker Oluf Jørgensen, formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård og formand for Transparency International Danmark Poul Riskjær Mogensen.
Derudover var Folketingets partier repræsenteret af Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, og Venstres Jan E. Jørgensen. Jørgensen var dermed eneste fortaler for forslaget:
»Jeg tror, at Jan Jørgensen er kommet i fjendeland. Han repræsenterer ikke kun Venstre i dag, men også regeringen, da de ikke har haft mulighed for at sende nogen,« bemærkede arrangementets moderator, Susanne Hegelund, da hun satte debatten i gang.
Avislæsning er ikke altid nok
Jan E. Jørgensen fik udelukkende kritiske spørgsmål fra salen, men han mente ikke, at offentlighedens skepsis er berettiget. Da panelets medlemmer blev spurgt til det værste ved lovforslaget, sagde han:
»Det allerværste er den stemning, der har bredt sig. Jeg har en fornemmelse af, at man har talt sin viden op, ud fra at man alene har sin viden fra avislæsning, og jeg er ked af at sige det, men det er ikke altid nok.«
I salen var blandt andet modtager af Cavlingprisen Jesper Tynell, der henviste til, at Justitsministeriet har meldt ud, at den nye lov ville betyde, at prisvindende historier aldrig ville have set dagens lys. Derfor bad han Jan E. Jørgensen love, at det ikke vil være tilfældet i den endelige udgave af loven.
Det afviste politikeren dog.
»I mange af kritikernes protestskrivninger drejer det sig reelt om såkaldte ’faktiske forhold’, som ikke er undtaget aktindsigt. Derfor vil jeg til min dødsdag holde fast i, at paragraf 24 ikke er så slem, som den bliver gjort til,« sagde Jan E. Jørgensen.
Han mener, at debatten burde være baseret mere på fakta og mindre på følelser, og anklagede journaliststanden for hykleri.
»I går rundt og siger, at I ikke kan lave Familiejournalen uden kildebeskyttelse, og dermed anerkender I jo også, at der er nogle ting, der ikke kan lade sig gøre, hvis man ikke kan arbejde i fred. Det samme gør sig gældende i politik,« sagde Jan E. Jørgensen.
Uholdbar holdningsændring
Enhedslistens Pernille Skipper havde heller ikke guldvægten fremme, da hun blev spurgt, hvorfor kammeraterne i S og SF har skiftet holdning til lovforslaget, siden det blev fremsat, mens de var i opposition.
»Man har en holdning, til man får magten, det kan vi lige så godt indrømme. Der er tre partier, som ikke kunne se nogen begrundelse for forslaget i 2010, men som nu har fået ministerposter og måske derfor gerne vil have færre nysgerrige blikke over skuldrene,« sagde Pernille Skipper.
Hun mener, at processen med forhandlingerne om loven er typisk for resultatet.
»Der var så meget ballade i Folketinget, da den gamle lov kom til førstebehandling, at man i denne omgang tog diskussionen bag lukkede døre. Vi anede ikke, at de forhandlinger var i gang, og det gjorde Dansk Folkeparti og Liberal Alliance heller ikke. Det er de partier, der formentlig ikke får en ministerpost lige foreløbig. Det synes jeg er meget sigende, for processen har været udemokratisk og lukker ned for debatten, på samme måde som forslaget kommer til at gøre,« sagde Pernille Skipper.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Når man fremover hører Jan E. Jørgensen (og andre af ordførerne bag forliget, når de finder mælet) påstå, at lovforslagets adgang til 'faktiske forhold' åbner for adgang til 'prisvindende' oplysninger, skal man være opmærksopm på, at han bruger en yderst alternativ fortolkning af begrebet.
Faktiske forhold er f.eks. antallet af biler på danske veje, men det er ikke vurderinger og prognoser af, hvad tallet betyder for udviklingen af trafik, veje, miljø etc - den slags er 'fagligevurderinger', der er omfattet af et næsten uigennemskueligt net af bestemmelser, der i sidste ende gør ud på at lukke af for alt andet end biltallet.
Misinformationen er typisk for den udvikling, partierne bag forliget om offentlighedsloven støtter - der lukkes af for reel indsigt, og i stedet får vi spin og sniksnak.