»Hvorfor sørger journalist og fotograf ikke selv for at indhente tilladelser og have ryggen fri?«
EKSPONERET. »Hallo, det er Carsten.«
»Ja hej, har du set, at din søn er på forsiden af avisen i dag?«
Sådan begyndte flere af mine telefonsamtaler en fredag i eftersommeren. Og mange forældre ville sikkert blive glade og stolte og finde saks og scrapbog frem, hvis deres søn havde ryddet forsiden. Andre ville formodentlig blive bekymrede over, hvad knægten nu havde fundet på, og slukke mobilen resten af dagen.
Jeg undrede mig bare.
For min søn er otte år, går i anden klasse og plejer ikke at foretage sig noget på egen hånd, der påkalder sig mediernes opmærksomhed. Men efter at have fremskaffet et eksemplar af avisen 24timer kunne jeg konstatere, at den var god nok.
Men jeg undrede mig stadig. For ingen havde spurgt hverken mig eller hans mor om lov. Alligevel var en fotograf gået ind i klasselokalet og havde knipset et par billeder af ungerne i det, der ligner en helt almindelig undervisningssituation.
Hverken skoleledelse eller fotograf havde forud for mediets besøg på skolen sørget for at få den nødvendige tilladelse fra forældrene. Og hjemme på avisen tjekkede hverken redaktionssekretær, nyhedschef eller andre, om formalia var i orden, før de smækkede et billede af en mindreårig på forsiden.
Konfronteret med situationen forklarer en venlig og undskyldende fotograf, at det nok »er gået lidt hurtigt«.
Aftalen med skolens ledelse var ellers, at børn i billedfeltet skulle anonymiseres, og fotografen vedstår prompte, at det løfte ikke er blevet overholdt, når mine bekendte straks genkender poden på forsidebilledet.
Kæden er altså hoppet af.
Men hvorfor når det nogensinde så vidt? Hvorfor sørger journalist og fotograf ikke selv for at indhente tilladelser og have ryggen fri? Og hvorfor er der ikke en klokke, der ringer i hovedet hos nogen i redaktionssekretariatet, når der er børn på billeder, der er ved at komme på forsiden?
En mulig forklaring er, at den historie, som det i øvrigt rigtig glimrende billede af min søn og hans matematiklærer bliver bragt sammen med, har en forældrekritisk vinkel. Den handler nemlig om, at forældre kun fokuserer på deres eget barn i skolen og ikke på fællesskabet. For så vidt ikke uinteressant, men hvem gider lige lægge barn til at illustrere sådan en historie?
En anden og mere kedelig forklaring er, at folks tillid til, at de kan få en fair behandling af journalister og fotografer, er så lav, at det i forvejen er svært at komme helt tæt på rigtige hverdagsmennesker ude i den virkelige verden og få autentisk reportage med hjem. Og derfor kan det på en travl dag i nyhedsturbinen være fristende at skyde et par lidt for friske genveje, når der skal cases i kassen – ud fra devisen om, at det nok er nemmere at få tilgivelse end tilladelse.
Og jeg tilgiver naturligvis gerne en kollega i branchen. Men det holder altså ikke at skære hjørner for at få historien hurtigt med hjem på bekostning af professionel praksis. For det gør det kun endnu sværere for os andre, når vi bag-efter skal ud og forklare kilder og cases, at journalister og fotografer altid overholder en aftale og i det hele taget er til at stole på.
– Carsten Norton er journalist på Ekstra Bladet.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er vel nok et af de mest rystende overgreb, jeg har hørt om i nyere tid. De følelsesmæssige konsekvenser er utvivlsomt uhyggelige. Så jeg bidrager gerne med en del af udgifterne til et psykologbesøg, hvis det kan hjælpe bare en smule.
Kære Carsten Norton,
Hemmingway skrev engang noget lign. dette: "- lad dem frelse verden som kan, blot vi (journaliter og fotografer) må vise verdenen som den er...."
Jeg synes det er et flot hverdagsbillede, som er uskyldig og som viser "vedenen" som den ser ud pt. i dit barns skole, eller for den sags skyld en almindelig dansk skole. Jeg synes, at det er helt ok at vi ikke skal indhendte tilladelser fra forældrer i sådan en sag, hvor man ikke udstiller nogen på en negativ måde. Jeg er selv fotograf og har dagligt et stort hyr med, at man skal have tilladelse til alt. ALT. Og det er altså svært at være den der er sat til at beskive verdenen som den er, dag til dag, hvis man først skal indhente tilladelse fra alle forældrer til unge der ikke er fyldt 18 år.
Det vil være urimelige arbejdsforhold og slet ikke til gavn for journalistikken, demokartiet, læseren eller for den sags skyld dig som en aktiv medborger, som vel også har interesse i at vi må, kan og skal vise den verden vi lever i. Men vi skal naturligvis gøre det på en sober og ordentlig måde, og det har den fortograf som du er efter bestemt gjort sig umage for. Og vigtigst af alt, så skal vi naturligvis skelne mellem om billedet skal bruges i reklame øjemed, eller det er journalistisk.
Jeg synes, at dine sko virker lidt små :-)
I al fredsommelighed
Niels Åge Skovbo
Århus
Når jeg ser på billedet, virker forældrereaktionen noget voldsom - men nuvel: er der lavet en aftale, så skal den jo holde.
Men, når det er sagt, ville jeg nok selv som fotograf vurdere, at drengen var så utydelig, at det ville betyde noget-som-helst.
Det kunne være lidt spændende, hvad pressenævnet og datatilsynet siger til denne sag, så jeg håber, at forældrene gider klage. En afgørelse kan være gavnlig i det daglige arbejde.
Selvfølgelig er det forkert, at man indgår aftaler med skoleledelsen, man ikke holder.
Men hvis vi skulle kontakte hver enkelt forældre, hver gang vi bragte billeder af skole- eller børnehavebørn, så ville vi næppe lave ret mange af den slags billeder. Det vil altså være ret uoverkommeligt, somme tider er der jo ti børn på et billede.
Jeg synes, det er en ret mimoseagtig reaktion på dette billede. Det er i høj grad et billede af læreren, mens barnet kun er forgrund. Og man skal kende drengen godt for at genkende ham.
Smart nok at klippe billedet af søn og lærer ud. Så bliver der bedre plads til det, det hele handler om. For det er tvivlsomt, om drengen på forsiden overhovedet kan genkendes. Men det er i en højere sags tjeneste vel bare en ligegyldig nuance, som der ikke lige blev plads til i klummen?
Tjek selv:
http://www.e-pages.dk/24timer/2022/
Flere