search

Velkommen i retten

Sikkerheden blev strammet op, efter at Ekstra Bladets Kåre og Sverre Quist i 2004 afslørede, hvor let det er at få lavet falsk pas og kørekort. Københavns Politi har nu tiltalt de to efter en paragraf, der kan medføre op til seks års fængsel.

Sikkerheden blev strammet op, efter at Ekstra Bladets Kåre og Sverre Quist i 2004 afslørede, hvor let det er at få lavet falsk pas og kørekort. Københavns Politi har nu tiltalt de to efter en paragraf, der kan medføre op til seks års fængsel.

TILTALE. Det var en rigtig god historie, en af den slags, man nærmest snubler over. At terrorberedskabet var på sit højeste efter bomberne i Madrid, gjorde Ekstra Bladets historie i foråret 2004 endnu mere uhyggelig: Med lidt is i maven og et stjålet sygesikringsbevis var det på det
tidspunkt en smal sag at få sig et splinternyt og helt igennem falsk pas på den nærmeste politistation.

Kåre og Sverre Quist besluttede sig for at gå hele vejen og prøve at begå svindelnummeret selv. Ved hjælp af en kollegas CPR-nummer tog de op på politistationen for at bevise det gabende hul i sikkerheden.

»Det var ikke noget, vi tog let på,« siger Kåre Quist »Vi diskuterede det med Ekstra Bladets redaktion og advokater og blev enige om, at den eneste måde at dokumentere problemet på var at føre det ud i livet. Ellers ville det være for let at afvise.«

Udstyret med falsk pas og kørekort trådte Kåre og Sverre Quist op hjemme hos Lene Espersen for at få en forklaring. Ekstra Bladets afsløring medførte, at proceduren for at få pas og kørekort blev lagt om. Men den gode historie var ikke slut.

De to journalister blev i 2004 sigtet for dokumentfalsk og er nu blevet tiltalt i sagen. Den nye straffesag kommer i kølvandet på, at anklagemyndigheden i en stribe vestlige lande under krigen mod terror har skærpet kursen og fører straffesager mod journalister. I Danmark er Berlingske-journalisterne Michael Bjerre og Jesper Larsen i forvejen tiltalt i Grevil-sagen. Begge sager har været omkring rigsadvokaten, som er øverste chef for den danske anklagemyndighed.

»Det gav et gib i mig, da jeg læste indkaldelsen. Det er over to år siden, vi skrev historien, og de fleste mente, at sigtelsen dengang nærmest var symbolsk,« fortæller Kåre Quist.

»Lovovertrædelsen i sådanne tilfælde er en formalitet, og hensynet til pressens rolle burde føre til en frifindelse, hvis der da overhovedet skal rejses tiltale,« mener Oluf Jørgensen, lektor i pressejura og afdelingsleder på Danmarks Journalisthøjskole. Han finder det dybt kritisabelt, at der skal gå to år fra sigtelse til tiltale.

Ebbe Arentoft, politiassessor ved Københavns Politi, har skrevet anklageskriftet imod Kåre og Sverre Quist. Han er ikke stolt af ventetiden.

»Sagen er gået gennem flere hænder, inden den havnede hos mig. Det medfører forsinkelser, selv om det selvfølgelig er beklageligt.«

Ebbe Arentoft bekræfter, at Kåre og Sverre Quist i princippet kan se frem til helt op til seks år i skyggen, selv om den slags dokumentfalsk, de to har begået, typisk giver en ubetinget dom på 30-40 dages fængsel.

»Som udgangspunkt kræver vi ubetinget fængsel for den type kriminalitet. Der er grænser for, hvad man kan tillade sig, bare fordi man er journalist, og en eventuel strafnedsættelse på grund af deres motiver og sagens alder er rettens afgørelse, jeg holder mig udelukkende til facts.«

Retsmødet er sat til den 21. august, og Kåre Quist er ikke i tvivl om, at de har handlet korrekt.

»Bare det, at vi blev taget alvorligt, og at der blev ændret på proceduren på landets paskontorer, viser jo, at historien bestod prøven. Men når politiet går efter ubetinget fængsel, kan man frygte, at det vil afholde andre fra at lave en lignende historie.«

Hvis den gode historie stiller Forsvaret i et uheldigt lys, skal man tilsyneladende træde varsomt. Det er i hvert fald Christian Brøndums erfaring. Efter at han i Berlingske Tidende i april skrev om en mindre svindelsag begået af en officer i Forsvaret, skred Forsvarets auditørkorps ind og iværksatte en formel undersøgelse af, hvem der havde været whistleblower. Auditørkorpset opsøgte også Christian Brøndum i jagten på lækagen. »Det er forbløffende, at en så forholdsvis banal sag medfører, at man skal begynde at kigge sig over skulderen og overveje, hvem man taler i telefon og mailer med,« mener Christian Brøndum.

»Sagen drejer sig jo ikke om rigets sikkerhed, men om simpelt bedrageri, og om at Forsvaret ikke bryder sig om, at man kommer for tæt på dem.«

Christian Brøndum er dog endnu ikke blevet sigtet i sagen.

 

Journalister overvågede kolleger

Tyskland er rystet og frygter for pressefriheden.

Tekst: Brigitte Alfter og Andrzej Krajewski

OVERVÅGNING. Den første undskyldning kom allerede i november sidste år: Den tyske efterretningstjeneste, BND, havde i årevis ulovligt overvåget journalister. Men undskyldningen berørte kun en brøkdel af sagerne, og i disse uger er Tyskland rystet igen: Omfanget af stikkeriet var langt større end hidtil kendt, og måske mest ubehageligt: Journalister overvågede kolleger på vegne af efterretningstjenesten, og nogle modtog penge for det.

Avisen Süddeutsche Zeitung kunne den 11. maj berette fra en rapport om efterretningsfolkenes overvågning af journalister, udarbejdet for et parlamentarisk udvalg. Siden fulgte dag for dag nye detaljer. Der var journalisten, der fik et opkald om sin fortrolige research langt inden offentliggørelsen. Et andet eksempel er journalisten, der ikke blot var blevet overvåget løbende. To kolleger, han havde betragtet som venner, var også med til at udspionere ham.

Aflytningen begyndte efter et læk i 1995. Havde BND-folk medvirket til at smugle plutonium ind i Tyskland, for siden at rose sig selv for afsløringen? spurgte nyhedsmagasinet Spiegel dengang. Så gik den hemmelige tjenestes ledelse i gang: Hvis Spiegels historie holdt, måtte det skyldes et læk, og så skulle kontakten findes og stoppes. At overvågningen fortsatte i årevis, kommer først frem nu.

Særligt interessante for BND-folkene var journalister fra nogle af de store medier, viser de seneste afsløringer. Redaktørerne for både nyhedsmagasinet Stern og Spiegel har da også bebudet, at de vil gå rettens vej mod BND. I første omgang blev der kæmpet for at offentliggøre rapporten, selv om flere af de overvågede strittede imod, en af dem med en retssag.

»Det kan vel ikke passe, at BND udspionerer mig i årevis, overvåger mit institut og udspørger kolleger om mig, og til sidst bare kan give alle detaljer til offentligheden,« siger den overvågede forfatter, Erich Schmidt-Eenboom, til Spiegel-Online.

Fredag den 26. maj blev rapporten offentliggjort, delvist anonymiseret og hele kapitler slettet. Og så blev affæren endnu mere speget, selv om der ikke kom meget ny viden: »Jo mere man finder ud af, jo mindre klar er skillelinjen mellem ofre for BND og med-gerningsmænd,« kommenterer Frankfurter Allgemeine Zeitung.

»En samtale består af at give og tage,« siger en af de overvågede journalister i rapporten. Fordømmelsen kommer straks fra en af Tysklands mest anerkendte undersøgende journalister: Det gør ham til medskyldig, siger Hans Leyendecker fra Süddeutsche Zeitung. Straks efter offentliggørelsen kom også undskyldningen for den ulovlige overvågning fra efterretningstjenestens præsident, Ernst Uhrlau. Regeringen varsler konsekvenser for medarbejdere, og reformer af efterretningstjenesten er på vej.

Men Tyskland er ikke det eneste europæiske land, der er hjemsøgt af skandaler om overvågning af journalister. Også det store naboland Polen vågnede for nyligt op til lignende sager. Den mest kendte blev offentliggjort i det polske magasin Newsweek og handler om overvågningen af Anna Marszalek. I otte måneder var journalisten fra avisen Rzeczpospolita under overvågning fra anklagemyndigheden efter rygter om, at hun havde til opgave at kompromittere politikere. Undersøgelsen blev afsluttet, uden at anklagemyndigheden have fundet noget, men der er flere andre sager, hvor politiet i civil eller uniform overvåger journalister for at spore deres kilder. Overvågningen af Anna Marszalek fandt sted i 2000 under den daværende justitsminister, Lech Kaczynski, der i Polen samtidig har rollen som statsadvokat. I dag er han Polens præsident.

Mediefolk er nu yderst bekymrede for pressefriheden, og ikke kun i Tyskland. Både chefredaktøren for Süddeutsche Zeitung, Heribert Prantl, der er kendt som kommentator på de frie mediers vegne, og bestyrelsesformanden for den magtfulde Axel Springer koncern, Mathias Döpfner, har i kølvandet på BND-sagen efterlyst bedre kildebeskyttelse i Tyskland og på EU-niveau. /

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen