For at vinde en Cavling skal du have gode venner, søde kolleger eller en stolt chef. Mere end 80 procent af kandidaterne får hjælp af venner og bekendte på vejen mod statuetten.

NETVÆRK. Axel Jensen fra Hasselager i Århus er enhver journalists drøm. For en måned siden indstillede han en af sine journalistkolleger til Cavlingprisen: Simi Jan, korrespondent i Afghanistan og Pakistan.

»Jeg har indstillet hende, fordi jeg synes, at hun har lavet et flot stykke arbejde. Hun kan tale flere forskellige sprog, og det er med garanti svært at arbejde som kvindelig journalist i det område, hun rapporterer fra,« siger Axel Jensen.

Det særlige ved 61-årige Axel Jensens indstilling, er at han overhovedet ikke kender 30-årige Simi Jan. Axel Jensen er godt nok journalist på Flensborg Avis. Men han og Simi Jan har hverken arbejdet sammen eller gået på Journalisthøjskolen på samme tid. De er heller ikke venner på Facebook eller har så meget som sendt en mail til hinanden.

Det er usædvanligt, viser en optælling, Journalisten har lavet. Ud af de i alt 70 forslag til Cavling er kun seks fra hemmelige beundrere som Axel Jensen. Resten er chefer, kolleger, studiekammerater, parter, gode venner eller folk som i det mindste har været i kontakt med kandidaten per mail eller ansigt til ansigt.

DET ER I SIDSTE ENDE Cavling-komitéen, der bestemmer, hvem der skal vinde prisen, og det er yderst sjældent, at juryen finder nomineredeaf egen drift. Derfor er vennetjenesterne så vigtige – både for kendte og ukendte navne med Cavling-drømme.

En af de seneste års store vindere af danske og internationale priser, tv-dokumentaristen Tom Heinemann, lægger ikke skjul på, at han er en del af et netværk af undersøgende journalister, der anbefaler nogle kandidater hvert år.
»I ugerne op til, at indstillingerne skal sendes ind, plejer vi at være nogle stykker, som kigger på hinanden og spørger: “Hvem har gjort det godt i år – ud over mig selv?” Det føler jeg mig forpligtet til,« siger Tom Heinemann med et smil.

De seneste fire år er han blevet anbefalet af tidligere kolleger og folk, han deler kontor med. Det drejer sig om to tidligere kolleger på Månedsbladet PRESS, Ulrik Dahlin og Jakob Gottschau, og om Alex Frank Larsen og Morten Hansen, som Tom Heinemann deler kontorfællesskab med. Peter Skeel Hjorth og Jesper Berg (tidligere Sygeplejersken) har også førhen anbefalet Heinemann – og gør det igen i år for dokumentarprogrammet “Den bitre smag af te”.

En anden flittig gæst på de seneste års Cavling-lister er Ekstra Bladets nye graverchef, Miki Mistrati. I alt har Mistrati indstillet andre journalister fire gange siden 2006 og vandt selv prisen i 2004. Ud fra indstillingerne kan man se, at han har et andet netværk end Tom Heinemann. Det tæller for eksempel hans tidligere partner i Bastard Film, Søren Steen Jespersen, Kristian Laursen fra Easy Film/Operation X og tv-fotografen Jesper Mauritzen.

Formand for Cavlingkomitéen Carsten Ingeman synes ikke, det er underligt, at det er folk i det nærmeste netværk, der anbefaler.
»Det er jo tit dem, der bedst ved, hvor meget arbejde der er lagt i projektet,« siger Carsten Ingemann.

ALLIGEVEL ER DET TYDELIGT, at det i journalisternes selvforståelse er “finere”, jo længere der er mellem dem selv og de folk, der har indstillet dem.

Journalisten har i forbindelse med denne artikel ringet rundt til de personer på Cavling-listen, hvor vi var i tvivl om deres relation. Samtalerne viser, at personerne på listen gør sig ganske store anstrengelser for at nedtone de personlige relationer. Indstillingen er udelukkende begrundet i journalistens flotte arbejde, lyder argumentet. Senere i samtalerne viser det sig imidlertid, at de ofte har arbejdet samme sted, gået på Journalisthøjskolen sammen, mødt hinanden til middagsselskaber eller sågar er bedste venner.

Det allerfineste er dog de hemmelige beundrere, som uden at give sig til kende har fulgt og tilbedt journalistens arbejde. De hemmelige beundrere tæller i år blandt andet Anne Rode fra Humlebæk, der har indstillet brødrene Lars og Morten Halskov for deres bog om skibet Hans Hedtofts forlis. Ud over Cavling-indstillingen har Anne Rode gjort et stort benarbejde for at få det lokale bibliotek og boghandel til at anskaffe sig bogen.

Henrik Skov fra presseafdelingen på Aarhus Universitet har peget på Deadline-vært Adam Holm, fordi han er i en klasse for sig blandt tv-interviewere. Og Per Mathiessen fra Ekstra Bladet har foreslået gruppen bag Jyllands-Postens artikler om boligspekulation.
»Jeg ville ønske, at det var mig, der havde skrevet de artikler. De fortjener al den kollegiale anerkendelse, de kan få for deres arbejde,« siger Per Mathiessen.

SOM FREELANCER ER TOM HEINEMANN opmærksom på, at han er nødt til at brande sig selv. Det gælder også op til en mulig Cavling-indstilling.
»Jeg gør meget for at markedsføre mig selv, for eksempel ved at optræde ved konferencer, så folk har mulighed for at opleve det personlige engagement. Hvis der ikke er nogen, der gider indstille, vinder man jo ikke. Sådan er gamet, og det er helt fint med mig. Resten er jo op til juryen.«

Det var netop ved en konference, at Peter Ernstved Rasmussen fra Jyllands-Posten faldt for P1 Orienterings Jesper Tynell. Peter Ernstved Rasmussen kendte godt til Tynells kritiske indslag om regeringens beskæftigelsesindsats.

»Men det var først, da jeg tilfældigvis hørte ham ved en konference i Foreningen for Undersøgende Journalistik, at det gik op for mig, hvor meget han har gravet frem. Jeg var så fascineret, at jeg gik hjem og lyttede til udsendelserne og skrev en indstilling til Cavling næste dag,« siger Peter Ernstved Rasmussen, som dermed lægger sig i Journalistens kategori “fan”, fordi han traf Jesper Tynell til konferencen.

En anden fan er Mads Brügger. Han har peget på Morten Frich fra Berlingske Tidende. I efteråret var Frich gæst hos Mads Brügger i Deadline for at tale om en af bandekrigens ledere, Rami Mavad. Det gjorde Morten Frich åbenbart så godt, at Brügger bagefter spurgte: “Har du noget imod, at jeg indstiller dig til Cavling?”
Den dobbelte Cavling-vinder

Anders-Peter Mathiasen bemærker, at antallet af indstillinger er eksploderet de seneste år, fordi chefer sender flere forslag ind.
»Det bør ikke ende som en slags Gallup-undersøgelse, hvor projekter med flere indstillinger har større vinderchance,« advarer han.

Blandt cheferne er årets mest flittige forslagsstiller Berlingske Tidendes chefredaktør Christian Jensen, der har foreslået hele fire Berlingske-projekter.

Simi Jan optræder på listen takket være Axel Jensens indstilling. Hun siger i telefonen fra Pakistan, at hun er overrasket og beæret over, at en person, hun ikke kender, mener, hun fortjener en Cavling.
»Det er ikke, fordi det havde vejet mindre, hvis en kollega, jeg kender, havde peget på mig, men det er en stor overraskelse, når det bare kommer ud af den blå luft. Tænk sig, at der sidder en person, som synes, at jeg gør det så godt, at han ville sætte sig ned og skrive en indstilling, hvor han anbefaler mig.«

UNDERSØGELSE
Mere end 80 procent af de indstillede til Cavling kender den person, der har indstillet dem. Kolleger omfatter både tidligere og nuværende kolleger. “Fans” dækker over journalister, som ikke er venner, men har truffet hinanden eller mailet sammen om Cavling-projektet. “Parter” omfatter for eksempel en række læger, der i år foreslår Berlingskes “I lægens hænder”. En “hemmelig beundrer” har ingen andel i projektet eller relation til den indstillede Cavling-kandidat.

36% – Kollega
24% – Chef
13% – Fan
10% – Ven
8% – Part
8% – Hemmelig beundrer

DE HAR FÅET FLEST INDSTILLINGER
8 Line Holm Nielsen, Morten Crone, Kasper Krogh, Jesper
Woldenhoff, Linda Henriksen:
“I lægens hænder”

5 Eva Arnvig: “Krig i børnehøjde”

4 Jesper Tynell: “Beskæftigelses-ministerens misbrug af
300-timers reglen”

KVINDERNE ER GODT MED
Kvinder er med i 36 procent af de foreslåede projekter til dette års Cavling. Det svarer til andelen af kvinder i DJ, som ligger på 42 procent. Listen er renset for, at nogle projekter er foreslået flere gange.

VEJEN TIL CAVLING
1. Forslag
Alle og enhver kan foreslå en kandidat til Cavlingprisen. I år er der kommet 70 forslag.
2. Nominering
Cavling-komitéen vælger i midten af december en håndfuld projekter, der bliver nomineret.
3. Vinder
Cavling-komitéen udpeger vinderen af prisen i begyndelsen af januar.

CAVLING-FORMAND: ANBEFAL BARE DIG SELV
GENVEJ. Spar dig for alle fiksfakserierne og de skjulte vennetjenester for at komme i komme i betragtning til Cavlingprisen. Hvis du har lavet et godt stykke arbejde, skal du bare indstille dig selv, mener formanden for Cavling-komitéen, Carsten Ingemann.

»Jeg har ikke noget problem med, at man har skrevet kladden selv. Eller at man sender den ind i sit eget navn. Når indstillingen først kommer op på Cavling-komitéens journalistiske finvægt, er det underordnet, hvem afsenderen er. Bare indstillingen er godt begrundet,« siger han.

Dermed blåstempler Carsten Ingemann en praksis, som har eksisteret i årevis, men som få tør stå ved offentligt – nemlig at få andre til at indsende indstillinger, man selv har skrevet.

Journalist og forfatter Anders-Peter Mathiasen, selv dobbelt Cavling-vinder, siger, at han som ung journalist blev meget forbløffet, da koryfæet Nils Ufer fra Information bad ham om at underskrive en indstilling til Cavling, som Ufer selv havde skrevet.
»Jeg skulle bare skrive under på indstillingen. Senere gik vi ned i Informations mennesketomme arkiv og fandt de artikler, som jeg skulle sende med,« fortæller Anders-Peter Mathiasen.
»Nils Ufer var meget realistisk. Hvis han ikke indstillede sig selv, risikerede han jo, at han ikke fik prisen.«

Ekstra Bladets Miki Mistrati har også oplevet, at journalister er kommet med en indstilling, han bare skulle underskrive.
»Det har jeg prøvet flere gange. Men jeg skriver selvfølgelig kun under, hvis jeg synes, deres projekt fortjener det.«

Både Miki Mistrati og Anders-Peter Mathiasen indrømmer, at det kan være fristende bare at skrive indstillingen selv. Miki Mistrati forsikrer, at det aldrig er sket. Anders-Peter Mathiasen nøjes med at sige, at det ville være »absurd«, men han kan ikke længere huske, om han selv har gjort det.

Miki Mistrati tilføjer, at han tidligt i sin karriere opdagede, at det ikke nytter noget at sidde henne i hjørnet og håbe, man bliver spottet. I 1999 blev han nemlig ikke indstillet for en tv-dokumentar om “dødslægen” Elisabeth Wæver – et program, han ellers var meget stolt over.

»I spøg sagde jeg til en kollega, at han da gerne måtte foreslå mig til Cavling. Men jeg sikrede mig ikke, at han rent faktisk gjorde det, og det var en kæmpe skuffelse, at jeg ikke blev indstillet.«