search

Vejen til arbejde

Det gælder om at søge hvad som helst, hvis man vil ud af ledigheden. Sådan lyder rådet fra A-kassen. For uanset om man sidder i et vikariat, et puljejob eller et job i udkanten af det journalistiske fag, er det meget, meget nemmere at få job, når man allerede er i gang.

Det gælder om at søge hvad som helst, hvis man vil ud af ledigheden. Sådan lyder rådet fra A-kassen. For uanset om man sidder i et vikariat, et puljejob eller et job i udkanten af det journalistiske fag, er det meget, meget nemmere at få job, når man allerede er i gang.

Omkring to tredjedele af de journalistiske job, der besættes, har aldrig været slået op. De nye medarbejdere findes ved, at ‘nogen kender nogen', interne opslag eller ved at arbejdspladsen kender journalisten på forhånd – for eksempel fra freelancearbejde.
Det viser en uformel undersøgelse, som den nuværende sekretariatschef i A-kassen, Linda Garlov, lavede for et par år siden.
Derfor er det vigtigt stadig at færdes i det journalistiske miljø, selvom man er ledig, Linda Garlov.
»Næsten alle arbejdsgivere har det sådan – hvis de skulle lægge hovedet på blokken – at de stort set kun kalder de folk til samtale, som allerede har et job,« siger Linda Garlov.
»Så det gælder simpelthen for de arbejdsløse om at få banket en kile ind i de arbejdendes flok.«

Vær opsøgende
Og det nytter ikke kun at søge det, der er slået op.
»Vær opsøgende. Ret selv henvendelse og søg uopfordret. Bliv freelancer, selv om du måske ikke havde troet, at du ville egne dig til det. Bare du skriver lidt, vil det holde dig i gang. Du får nogle kontakter og gør dig synlig,« lyder Linda Garlovs bud på en nyttig strategi.
For Linda Garlov er der ingen tvivl. Det handler om at komme ind i den gode cirkel eller være fanget i den onde.
Og hvis det overhovedet er muligt, råder A-kassen folk til at flytte til de områder, hvor det er svært at skaffe journalister.

Mobilitet er guld værd
»Det første gode råd, jeg giver folk er: ryk derhen, hvor de mangler arbejdskraft. Også selvom det måske ikke lige er drømmejobbet. For det er langt nemmere at søge et job, når man sidder i et job,« siger Linda Garlov
»Hvis dit drømmejob er at lave tv på TV 2/Østjylland, men du mangler tv-erfaring, så er det da en god idé at tage job et års tid for eksempel på TV 2/BORNHOLM,« siger Linda Garlov, som godt ved, at arbejdspladserne i udkantområderne sukker dybt, når de hører, at nogle vil bruge dem som gennemtrækskanal.
Hun anbefaler, at man søger til det nordlige Nordjylland, Nordvestjylland, Vest- og Sønderjylland. Fyn og Sydsjælland – ja, alle andre steder end København og Århus.
»Man skal selvfølgelig ikke tvinge medlemmer til at bosætte sig andre steder, men det er en enkel strategi at flytte, hvis der ikke er børn eller andet, der forhindrer det.«

Søg i fagets udkant
Lige så vigtigt er det, at man ikke selv begrænser sig i sin jobsøgning, men derimod tænker kreativt og også søger job, der måske ligger i periferien af det journalistiske.
»Et job som for eksempel projektleder kan være en glimrende idé. Og på mange arbejdspladser synes man, at det er godt at få folk ind, som har prøvet noget andet,« siger Linda Garlov.
Det afgørende er, at man i sin jobsøgning selv er i stand til at overføre sine hidtidige erfaringer til det job, man aktuelt søger.
»Det skal stå klart for arbejdsgiveren, at ‘det, jeg har med i bagagen, gør lige præcis mig til den bedste til det her job',« siger Linda Garlov og tilføjer: »Man behøver jo heller ikke at pointere i en ansøgning, hvis det job, man sidder i, er et jobtræningstilbud.«

Ledige i tal

Pr. 21. december 1997 var 474 medlemmer af A-kassen (6,3%) berørt af ledighed. Det vil sige, at de enten var fuldt eller delvist på dagpenge.

Omregnet til fuldtidsledige svarer det til 349. (4,6%).

Kvinderne er hårdest ramt. Fuldtidsledigheden for kvinder i december 1997 ligger på 5,5%, mens den for mænd er på 4,0%.

I alt var 160 freelancere berørt af ledighed. Det svarer til 25% af de freelancere, der er medlemmer af A-kassen.

24 pressefotografer var berørt af ledighed i december 1997.

Der er i øjeblikket 126 langtidsledige medlemmer af A-kassen – de har modtaget dagpenge i sammenlagt mere end to år. Det vil sige, at omkring hver fjerde af A-kassens ledige medlemmer er langtidsledig.

83 af de arbejdsløse har været ledige i mere end tre år. Af dem er 30% ikke medlem af DJ, men kun af A-kassen, typisk fordi de ikke har fagets uddannelse. Ingen af de øvrige har uddannelse fra DJH i 90'erne. Cirka 10 har uddannelse fra DJH i 1980'erne.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen