Ved du, hvem den narkosigtede jetset-kvinde er?

Lars Refn, bladtegner

Lars Refn, bladtegner
Jeg hørte navnet fra min kone, der havde læst det på nettet, men jeg har glemt det igen. Jetset interesserer mig ikke det store, men vi grinte lidt ad, at det var blevet offentliggjort.

Jeanne Kornum, fotojournalist
Ja, jeg hørte det på TV 2 News, før navneforbuddet blev nedlagt. Efter min opfattelse ved alle det efterhånden.

1 Kommentar

Steen Christensen
25. AUGUST 2009
Re: Ved du, hvem den narkosigtede jetset-kvinde er?

Jeg Googlede Svigermoderens navn og et større milionbeløb overført til USA. BINGO !!! "Snedronningens" navn stod i klartekst på alle søge resultaterne.

En forsigtig forespørgsel på min arbejdsplads afslørede at alle kendte navnet. Det blev yderligere oplyst at det havde stået på længe. Der var folk som havde familie i mode- og reklamebranchen der vidste besked.

I betragtning af den masive omtale af danmarks udleveringsovervejelser til det umenneskelige amerikanske fængselsvæsen, af et 10 årigt barns danske moder der har haft en uheldig kæreste, er det beskæmmende at en rig mands datter der angiveligt flere gange har handlet større kokainmængder, skal beskyttes af et navneforbud.

I lyset af at alle kender hendes navn virker det patetisk at hendes advokat truer alle der nævner navnet med sagsanlæg.

Jeg ved ikke hvorfor at bogtitlen "Animalfarm" dukker op i min bevidshed hele tiden :-)

Det ville klæde damen og hendes omdømme hvis hun stod offentlig frem erkendte sit misbrug og gik i afvænding. Det er hensynsløst at agere rollemodel for yngere kvinder der ikke kar en snemands chance i helvede for at leve op til den urealistiske livsførelse. Et liv i overhalingsbanen på ulovlige stimulanser er ikke opbyggeligt for et lands almindelige borgere.