search

“Ved den tredje skyttegrav var der nogle talebanere”

Udenrigsjournalistikken skal passe på sin troværdighed, og korrespondenterne skal ikke tage unødige chancer i kampen om det store scoop. Sådan lød det fra en række prominente korrespondenter på TV Festivalen i dag.

Udenrigsjournalistikken skal passe på sin troværdighed, og korrespondenterne skal ikke tage unødige chancer i kampen om det store scoop. Sådan lød det fra en række prominente korrespondenter på TV Festivalen i dag.

Udenrigskorrespondenter er blevet mediebranchen rockstjerner. De er ofte i hovedrollen som øjenvidnerne, der rapportere hjem fra livsfarlige krigsområder. På TV Festivalen i dag diskuterede Henrik Lerche, Puk Damsgård, Rasmus Tantholdt, Simi Jan og Ulla Terkelsen blandt andet troværdigheden i udenrigsdækningen nu hvor tv-stationerne forventer at journalisterne sender nye historier hjem hele tiden..

Simi Jan fra TV 2 fortalte, at hun engang skulle være i Iran i syv dag.
"Men hjemme i Danmark ville de gerne have, at jeg lavede noget allerede første dag. Det måtte jeg sige nej til. Jeg ville ikke kunne svare på spørgsmålet om hvad holdningen er i den iranske befolkning ved at have talt med en tilfældig taxachauffør."

Ulla Terkelsen havde slet ikke oplevet pres fra hjemmeredaktionen.
"Jeg synes det er skønt, at de ringer og spørger, om jeg har noget. Den dag de ikke gør det, tager jeg mit eget liv. Hvis man lige er ankommet til et sted kan man give en mere low key øjenvidneskildring, når de nu har været så søde at sende mig af sted."

Jeg er lige stået op

Rasmus Tantholdt mente, at hans TV2-kollega Olav Christensen havde tacklet det helt fint, da han i en live fra Bruxelles en morgen klokken 6 var blevet spurgt:
"Olav, hvad er situationen lige nu?"
"Det ved jeg simpelthen ikke, for jeg er lige stået op."

I debatten blev der også sat fokus de ofte livsfarlige situationer udenrigskorrespondenter kommer ud for. Puk Damsgaard sagde, at selv om man planlægger det hele ned til mindste detalje, kan man ikke vide sig sikker.

Ulla Terkelsen fortalte blandt andet, at hun under urolighederne på Tahirpladsen i Cairo blev trængt op i en krog af en gruppe mænd, der ville tæve hende og tv-fotografen med køller.
"Jeg var nødt til at fingere et hjerteanfald. Det fik dem til at opføre sig lidt flinkere. Jeg fik lov til at komme på hospitalet. Det virkede, vi kom væk, og jeg sidder her i dag," sagde hun og fik klapsalver for anekdoten.

Hvis DR er der skal TV 2 også

Ingen af korrespondenterne følte, at redaktionerne hjemme i Danmark forsøgte at sende dem ud på missioner, de selv fandt for farlige.
Rasmus Tantholst sagde for nylig nej til at tage til Syrien, fordi det ikke var begrundelse nok at konkurrenten DR var i landet. Den beslutning var Ulla Terkelsen uenig i.
"Hvis oppositionen er der (DR, red), så skal vi også være der. Ellers går vi neden om og hjem."

Henrik Lerche mente, at nogle journalister løb større risici, fordi de gerne ville overgå deres kolleger i jagten på den gode historie. I Afghanistan fik han tilbuddet om at se nogle erobrede områder. Henrik Lerche sagde nej, men seks andre journalister ville gerne med.
"Ved den tredje skyttegrav var der nogle talebanere, der skød og tre journalister døde. De troede, at de kunne få et scoop, som kollegerne ikke have fået."

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen