Var det i orden, at Politiken trykte Jæger-bogen?

Linda Balle, grafisk designer»Jeg synes umiddelbart, at det er okay.

Linda Balle, grafisk designer
»Jeg synes umiddelbart, at det er okay. Det er selvfølgelig et godt mediestunt, men set i lyset af Muhammed-tegningerne er det i orden. Hvis vi kan tillade os lidt af hvert med ytringsfriheden, har en bog som denne også en plads. Hvis det her ikke er i orden, er der så meget andet af det, der bliver trykt i aviserne, der heller ikke er i orden.«

Morten Jakobsen, journalist, Kræftens Bekæmpelse
»Ja, jeg synes, det er okay at gøre det. Ved at trykke bogen sørgede Politiken for at forhindre, at Forsvaret kunne overbevise fogedretten om, at der skulle lægges røgslør over sagen. Man skal tænke sig grundigt om, inden man stjæler, men i den her situation var det i orden. Dog må man forvente, at Politiken kompenserer forfatteren og forlaget for det tab, de måtte lide.«

 

0 Kommentarer