search

Valgkamp nummer 9

Fra valget blev udskrevet, var der ét motiv, alle fotografer jagede: Thorning og Løkke sammen. Keld Navntoft blev belønnet, da han efter partilederrunden fandt de to kombattanter med maskerne nede.

Fra valget blev udskrevet, var der ét motiv, alle fotografer jagede: Thorning og Løkke sammen. Keld Navntoft blev belønnet, da han efter partilederrunden fandt de to kombattanter med maskerne nede.

FOTOVALG. 45 minutter før statsministeren udskriver valget, har Keld Navntoft sat sine fodaftryk på den plads på Marienborgs gårdsplads, der kan give den bedste forevigelse af øjeblikket: Talerstolens midterlinje, og så 20 centimeter til venstre.

»Jeg satser på også at få ham, når han går fra døren hen mod talerstolen,« forklarer Navntoft.
Det er små to timer siden, valgklokken lød på Scanpix. Som så mange andre pressefolk hastede han først til Christiansborg for at konstatere, at der ikke var mange gode motiver at hente. Derpå gik turen til Marienborg, hvor han nåede frem en times tid inden statsministerens "vigtige meddelelse".

Stemningen er afslappet foran Marienborg. Alle ved, hvad det handler om. Folk kender hinanden – kameramænd og fotografer er vant til at gnubbe skuldre, og bagved står de skrivende journalister i smågrupper og murrer over, at statsministeren på forhånd har meddelt, at han ikke vil besvare spørgsmål.

I kameraklyngen er Keld Navntoft en af de mest erfarne. Lars Løkke Rasmussen er den fjerde statsminister, han fotograferer foran Marienborg. Navntoft skiller sig også ud, fordi han ikke ligner en fotograf. Med sin hvide skjorte og de polerede sko kunne han næsten gå for en spindoktor.

»Jeg bryder mig ikke om at under-dresse. Jeg vil helst gå i et med dem, jeg fotograferer. Så jeg har altid et par jakker liggende i bilen, hvis der er behov for det,« fortæller han.
Måske er det derfor, han ofte tager de officielle fotos af kongehuset og ved besøg af udenlandske statsoverhoveder som George Bush og Barack Obama.

FÅ SEKUNDER OVER 11 åbnes døren, og statsministeren marcherer stålsat de 20 meter hen til talerstolen, hvor han resolut annoncerer, at Danmark er et trygt sted, takket være en ansvarlig økonomisk politik. Keld Navntoft rejser sig fra knæ til halvt stående – Lars-højde, som det med en joke bliver kaldt i kameraklyngen.

Men allerede et halvt minut inde i statsministerens valgproklamation begynder Navntoft at taste på kameraets bagside. Webredaktionerne skriger her få sekunder over 11.00 på illustrationer til deres første valg-artikler, og de bliver nu fodret direkte fra Marienborg med ubehandlede 'straks-billeder', mailet fra Kelds kamera.
Lars Løkke Rasmussen drejer om på hælene og skynder sig tilbage, hvor han kom fra.

10 minutter senere er parkeringspladsen så godt som tom. Men Navntoft sidder i sin bil og arbejder. Det næste hold billeder er til aviserne, og de skal se godt ud. En fesen Lars Løkke får skarpe træk, og det grå lys over Marienborg tilsættes et ekstra skud dramatik.
»Selvfølgelig vil man gerne lave sin egen vinkel på sådan et billede. Men det er svært ved sådan et pressemøde. Så de bliver nok ret ens, de billeder, man kan se i morgen,« siger Navntoft.

Alligevel er billedet af statsministeren foran Marienborg vigtigt. Det vil stå som selve symbolet på det udskrevne valg og kan sælge en hel del. Han sender 23 billeder til redaktionen, inden han som sidste mand forlader Marienborg.


Få sekunder efter at statsministeren har begyndt sin tale foran Marienborg, sender Keld Navntoft de første billeder fra sit kamera hjem til Scanpix-redaktionen. Han udvælger billederne fra det lille kameradisplay, og der er ingen behandling. Billedet skal bruges til at illustrere de webnyheder, som meget snart vil følge. Efter talen sætter Navntoft sig hen i sin bil for at behandle de billeder, der skal i avisen i morgen. Der stilles på farver og farvebalance, billedet bliver beskåret og skarpheden justeret (til højre). Godt 20 billeder ryger igennem maskinen, inden han sætter kurs mod København. -fotos: Keld Navntoft

KELD NAVNTOFT ER 60 ÅR og på sin niende valgkamp. Han ser frem mod tre uger, hvor han stort set ikke skal bestille andet end at fotografere politikere, primært de samme få igen og igen.
»Jeg synes, det er skide spændende. Heldigvis, ellers tror jeg, man skal stoppe,« siger han.

I løbet af en tre-ugers valgkamp udvikler billedsiden sig, præcis som de journalistiske historier gør. Der kommer op- og nedture for de enkelte politikere. Der opstår nye alliancer mellem partier og personer. På den måde er der hele tiden noget, fotograferne kan spille op ad, forklarer Navntoft.
»Man forsøger at få nogle kraftfulde udtryk, nogle udtryk, der kan passe til situationen. Mange gange ved man på forhånd, hvad man er ude efter. Hvis Lars Løkke taber valget, så laver man jo ikke glade billeder af ham på valgnatten.«

Nu og her er der et bestemt foto, som stort set alle går efter: Løkke og Thorning på samme billede.
»Det er jo valgets to store personer, så alle vil gerne have billedet. Men det er, som om de har en skræk for at mødes. Hver gang de er samme sted, så ryger de fra hinanden,« fortæller han.

På Lyngbyvejen diskuterer Keld Navntoft dagens næste opgave med en redaktør på Scanpix-redaktionen. Dansk Folkeparti holder gruppemøde, og pressen er blevet orienteret om, at folketingsgruppen bagefter i samlet trop vil gå ned ad Strøget og møde vælgerne, mens de uddeler flæskesvær – 'valgflæsk'.

BETJENTENE HILSER kammeratligt på Keld Navntoft ved indgangen til Christiansborg. Han færdes hjemmevant på Borgen og kender vejen til DF's gruppeværelse. Der er en halv time, til mødet slutter, og Keld slår sig ned på en bænk og fordyber sig i sin telefon. Over for ham sidder den omskolede vejrpige Divya Das og strækker ben. Et tv-hold er færdige med at lave opstilling og kan ikke gøre andet end at vente. Valg er også venten.

Foran Christiansborgs hovedtrappe sætter den lidt brogede flok af folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti sig i bevægelse, bevæbnet med store plastikposer med flæskesvær. Foran tripper Keld Navntoft baglæns for at få optoget fra front.

Målet er Gammel Torv, hvor partiet har forberedt en lille køkken-opstilling. DF-politikerne finder hurtigt deres roller: Pia Kjærsgaard giver konstant tv-interviews. Hendes to løjtnanter, Skaarup og Thulesen-Dahl, giver enkelte interviews, primært til radio og skrivende medier, og de øvrige partisoldater deler flæskesvær ud og taler med almindelige mennesker.

Keld Navntoft er ikke tilfreds. Han har svært ved at få sit billede.
»Jeg troede, hun ville komme mere i kontakt med folk. Men der er hele tiden kameraer omkring hende. Kodeordet er: Vi er live!«

Det massive tv-opbud er en ting, han bemærker omkring dette års valgkamp.
»Det er mere, end jeg husker fra tidligere. Når en politiker stiller sig op på et hjørne, så er der minimum et tv-hold, der taler med kandidaten. Det gør det svært at få taget et billede, uden at kameraerne er med. Men jeg forstår godt politikerne. Tv er et stærkt talerør, så de kan dårligt sige nej.«

Navntoft tager enkelte fotos af de øvrige DF'ere, men det er alibi-shots. Det er Pia Kjærsgaard, der er hovedpersonen. Til sidst går han hen for at spørge, om hun ikke skal dele flæskesvær ud, og endelig bevæger DF-dronningen sig midt ud på Strøget med flæskesværen under armen. Der går ikke mange sekunder. En bil er kommet for at føre Kjærsgaard videre ud i valgkampen, og hendes exit er Navntofts stikord: Tilbage til redaktionen og en ny gang billedbehandling.


Pia Kjærsgaards uddeling af ’valgflæsk’ på Gammel Torv har mere karakter af pressestunt end et møde med vælgere og befolkning. DF-lederen er selv så belejret af tv-hold, af Keld Navntoft til sidst må bede hende om at posere med flæskesværene for overhovedet at få billedet i hus. Den massive tilstedeværelse fra tv’s side er en af de ting, Navntoft bemærker ved dette valg. – foto: Keld Navntoft

ENGANG VAR PARTILEDERDEBATTER noget, der skete, når valget var overstået. I dag er det en tilbagevendende begivenhed under valgkampen. Og for fotograferne giver det ekstra kærkomne muligheder.
Keld Navntoft ankommer klokken 18 i god tid til "Aftenshowets" studie ved Københavns Havn, hvor valget sparkes i gang med en partilederdebat i direkte tv. Flere andre fotografer støder til, og de kommer efter præcist det samme billede som Navntoft. Det skal vise sig, at ingen af dem går forgæves.

Kort før udsendelsens begyndelse klokken 19.15 ankommer Helle Thorning-Schmidt og bliver interviewet til tv. Kort efter ankommer Lars Løkke, og da han skal interviewes til samme kamera, passerer de to kombattanter hinanden.
»Da Thorning er færdig, går Løkke over mod hende, og hun går mod ham. De står lige et par sekunder, og han tager om siden på hende og slår ud med armen, inden han går over for at blive interviewet. Det ser nærmest ud, som om han byder hende op til dans,« fortæller Keld Navntoft.

Billedet er hjemme, men det stopper ikke der. Umiddelbart efter transmissionen fanger han igen de to præsidentkandidater.
»Vi moser ind i studiet og håber på at få et billede. Normalt når du lige at overveje, hvordan du sætter lyset, men her er det bare at komme i gang, så det er bare at køre sikkert med høj iso. Og så står de der og kigger nærmest lidt skulende på hinanden. Kameraerne er slukket, og så falder maskerne. Jeg har hørt, at de ikke kan fordrage hinanden,« fortæller han.

Valgkampen er fuld af professionelle smil, og de ægte følelser er godt billedstof.


Billedet af valgets to hovedmodstandere er valgets mest eftertragtede fotomotiv. Lejligheden bød sig allerede samme aften, da Løkke og Thorning skulle deltage i DRs partilederdebat. Inden programmet passerer de to hinanden på parkeringspladsen og hilser veloplagt på hverandre, mens kameraerne blitzer (se artiklens topfoto, red.). Men Keld Navntoft vælger at vente under udsendelsen, og så snart den er slut, løber han ind i studiet og tager billedet, hvor hjerteligheden er knap så udtalt:
»Jeg kan godt lide kontrasten i de to billeder. Det første er næsten forventeligt – de kommer og viser tandpastasmilet. Men når kameraerne slukkes, så falder maskerne. Jeg har hørt, at de ikke kan fordrage hinanden.« – foto: Keld Navntoft

FOR KELD NAVNTOFT HAR hvert valg sit billede. Et vellykket foto, der ligesom fanger og opsummerer det hele.
»For eksempel ved valget efter formandsopgøret mellem Auken og Nyrup, hvor de står på valgnatten og giver hinanden et kram – sådan næsten lidt Judas-agtigt. Det billede blev bragt i alle aviser, og det er det, jeg husker det valg for. Sådan et billede drømmer man altid om at lave.«

Sådan et billede fik han ikke taget på valgets første dag. Men han er tilfreds.
»Det gik sådan lidt efter bogen. Jeg synes, det hænger meget godt sammen – Løkke på Marienborg, der ligesom sætter det hele i gang, og så de to kombattanter sammen om aftenen. Det var ikke et teknisk smukt billede, men jeg fik dem sammen, og der er noget udtryk. Det kunne ikke have været bedre.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen